Follow by Email

tirsdag den 31. januar 2012

Børns veje

er NOGLE gange forudsigelige....

Således ved jeg godt nu bagefter at jeg sikkert har handlet med hovedet under armen da jeg brugte det meste af formiddagen idag på at line op til hygge&leg i eftermiddag når jeg har plukket mine 2 tuller hjem fra den kommunale.

- Ja jeg har da f.eks. købt en ny bog vi kan læse sammen - med lynlåse og velcro i... (...Da jeg var barn var der "Karius og Baktus" og "De Smaa Synger". Idag kan man få bøger med blink og båt og tegn-selv. Bare for overlæsset nogle gange!!!!).

DERUDOVER har jeg anskaffet nye modellérvokspølser, en børnehobbysaks der kan klippe zigzagmønster (så når de klipper hul i tøjet ser det næsten smart ud...).

OG sat alle Lærkes (yngstens navn) dukker op i en slags "eventyrunivers" lige til at kaste sig ind i OG lavet bilgarage af 2 papkasser til Daniels biler (og placeret langt væk fra dukkeunivers...). Åh hvor ser det bare perfekt rullet ud altsammen herfra hvor jeg sidder.

Dumdidej. Nu er det så jeg forudser noget:

Når børnene kommer hjem er de skidetrætte og vil bare hænge på mor og se på gravko-videoer på youtube. Indimellem (12 gange før aftensmad-tid for at være helt nøjagtig) afbrudt af nogen der vil have en kiks nej en banan nej en nutellamad nej chokolaaaade mor chokolade nej den dér nej den Daniel/mor/naboen har! Garneret med: "Se noget andet noget!!" "Daniel lad være med at hive i lillesøsters hår. SLIP. SLIIIIP!" "Hvem har lavet pølleble?" "NEEEEJ ikke dén!!"....

Og så gik den eftermiddag. PUF!

ER DET LØGN???

Det finder vi ud af. Følg med i næste afsnit af denne miniføljeton om børn og deres ideer om morskab...

mandag den 30. januar 2012

Til gengæld

kan jeg da lige knibe en vits ind. Jeg fandt engang selv på denne (i min gymnasietid... ja så kan man udlede alverdens fra den parantesbemærkning):

Hvad får man hvis man krydser en pesticide med en pestilens???

...En PESTISIDELÆNS!!

aaaaaaaharharhar.

Går hen i mit kedafdethjørne igen.

Idag udgår de Fem Fesne



..For at give plads til dette all over the place...

lørdag den 28. januar 2012

Stilstand findes (heldigvis) ikke

Hm.

Hmm??

Hmmm.... - alting emmer af fred og siesta. Og så er det at jeg lige burde smække landingsstellet ned og rulle hen til sofaen og folde antennerne sammen og koble ud og af ikke? Ikke også?.....

Nææææ nej. Nænejnænejnænejnæ. "Nænæ DU!" (som især er yngstens yndlingsudtryk for tiden. Slap dog lige af, frk. 2,5 år!!!) Jeg spænder istedet som en flitsbue i øjeblikke af "tingene flyder åbenbart stille og roligt derudaf helt helt fredeligt og i samklang og hånd i hånd med Karma og de Andre af universets lyserøde og lysegrønne energier......"!

Jeg ved nemlig godt hvad der sker lige om lidt. Så sker det her på samme tid:

Den ene vågner og den anden vil have det hele og det halve og den tredie skal skide og ting falder ned og telefonen ringer og der dukker en regning op og den femte keder sig og den sjette kommer på besøg og der er ikke mad nok og pæren sprang lige og bilen er røvbeskidt og den syvende piller ved kontakter og tænder/slukker for fjernsynet til der dukker en mærkelig grålysende bjælke henover skærmen der ikke vil gå væk og hvornår skal man få tid til at gøre nogetsomhelst????? For hede hule!!!

Så jeg lader mig ikke narre. Det er bare verden der tester hvor naiv jeg i grunden er. Jeg ved det. Jeg er et halvt skridt foran. HA!


....Og jeg må jo ku' li' det. Siden jeg oplever det som et tilbagevendende tema her i rodekassen (huset).

fredag den 27. januar 2012

Tid til...

Fredagens Fem Fede:


1: Her til formiddag at blive enig med veninde (der også er småbørnsmor...) om at mødre ikke er servicerobotter (undtagen vores egne mødre natürlich)


2: HVER gang det går op for en at også dette lort får en ende (siger en, der mener det HELT bogstaveligt denne gang. Læs seneste tids sindsoprivende indlæg om sygdom hvis du vil vide mere................)


3: Alenetid


4: James Morrison


5: Mere alenetid.

Ja det blev lidt tyndt. Men jeg er da bare ligeglad for nu skal jeg hen og høre noget meget høj musik mens jeg lader være med at tænke på at jeg forventes at klare mig selv helt alene i eget selskab resten af formiddagen. So long:o)

torsdag den 26. januar 2012

Trylle trylle

(- eller: "hvor fanden blev den naive sol af??")


I anledning af mit nye liv som selvstændig voksen har jeg fundet det rasende nødvendigt at give bloggen et lille facelift, som den skarpe iagttager måske har bemærket.....


....


Åh jo jeg morer mig skam stadig.

En hyldest til udvikling...



Nu synes jeg i forvejen James Morrison er genial. Han skal være min nye terap.. grædemur hovedinspirationskilde....

En hyldest til "coaching"...

HVAD?

Min  psykol..  støttepæd.. coach stopper fandmer!!! Hvad gør jeg så? Bliver voksen på B.S.-måden siger I? Det kender jeg ikke noget til. Nej nej nej.


.......Nå men så må jeg vel selv forsøge at svømme videre herfra.

Alternativt ringe til min mor. Og bede hende opdrage børnene mens jeg smuldrer væk til det ingenting jeg kom fra.

Nej nu sætter jeg sgu lige en anden plade på:

What doesn't kill you makes you stronger.

For meget i den anden grøft? Ja det er sgu ikke nemt så!!!!!!!!

Kunne også prøve med en dyb indånding og kaste mig ud i noget liv;o)







tirsdag den 24. januar 2012

Forældrefælder

Ved I hvad jeg noen gange godt kan blive rigtig rigtig træt af ved mig selv?

Når jeg falder i en af de "Fantastiske" ForældreFælder. Og især denne:

"Når noget lykkes for rollingen så ligger det da sikkert i generne at det skulle blive sådan. Når noget går knapt så godt for den lille - jarmen så må det være forældrenes spedalske tilgang til tingene man skal zoome ind på hvis man vil finde en årsag til hængepartiet".

I hate it.

Min dreng

Om ca. 14 dage fylder min dreng 5 år.

På det år der er gået siden hans sidste fødselsdag har han udviklet et sprog, en gangart, en endnu mere nuanceret og elskelig personlighed og hans fysiske formåen er NÆSTEN FORDOBLET. Må skrive en sang. Sidste år rullede jeg mig ud med denne:

"I dag er det Daniels fødselsdag
 HURRA HURRA HURRAAA
Og se hvor han har lært at gå
Hans glæde får man øje på
En dreng med glimt i øjet og et smil vi få

Vor Daniel-dreng er glad for mad
 NAM-NAM   NAM-NAM   NAM-NAAAAM
Han spiser alt med velbehag
Og særligt gerne hjemmebag
Han peger meget ivrigt på den største kage

Du lillemand vi elsker dig
HURRA HURRA HURRAAA
Og tænk nu kan du sige ord
Og spørge løs til far og mor
Om hvad er det? Og hvad er det? Og det? Og det?

Til sidst vi råber højt i kor:
HURRA HURRA HURRAAAAA
Hvor Daniel dog er nået langt
Han sidder nu så stolt og rank
Det er så man bli’r blød og øjet bli’r lidt blankt"

Ja jeg ved det. Må hellere gå i tænkeboks allerede idag, hvis jeg skal nå at overstråle dén levering med sang nr. 2. Har jo inviteret de samme gæster for fanden.





mandag den 23. januar 2012

Må være tid

til en håndfuld Fem Mandagsfesne:

1: At hente diarrepiller på apoteket

2: At bruge halvdelen af dagen på at vaske og afspritte alt og det hele lissom kører i ring...

3: Når bleskift indebærer too much afvaskning

4: At ise forrude af INDVENDIGT

5: Frikadellepølse

onsdag den 18. januar 2012

HVAR? Blå? Such nonsens. Bring en brækspand...

Ser ud til patienterne klarer sig selv henne i sofaland-land. Så snupper jeg sgu lige et nanosekund mere af min nye pragtfulde formiddagsfrihed inden afhentning af mindsten som er den eneste hos os der har en normal færden rundt ude i det virkelige liv for tiden. - Ja livet er hårdt  for den unge dame på knapt 2,5 år. "Ud og plej din nye karriere henne i den kommunale mens mor tørrer næser og pander (and that's it! - for den enes vedkommende...) hjemme i reden."

Hvor kom jeg egentlig fra og til? Jo jeg føler trang til at være impressionistisk i mit udtryk. Nu da der er slukket for David Letterman (jeg registrerer liv når jeg henover sofaryggen kan se fjernbetjeningen svæve i luften fra mit kontroltårn herhenne ved spisebordet. Smart ikke? Så behøver jeg ikke spørge om der soves eller blundes eller bare lides i stilhed). Hvor kom jeg nu egentlig til? Nåh ja. Nu hvor David L. ikke er  i stuen må jeg jo prøve at gribe noget andet i luften (.... - vind, blad - læs forrige indlæg. Nåh Hvad??) og det bliver så noget impressionistisk. Desværre må det bare blive ved tanken for nu forventes jeg vist at lette røven igen.

Suk. Jeg følte mig ellers lige så blå.

And that's a fact

Hvordan det går?

Det går sådan at jeg her til morgen har gaffatapet smudsmåtten fast til gulvet i gangen fordi jeg ikke gider flere mulige ulykker/uheld/sygdom.

And that's a fact.

And that's how it goes ladies and gentlemen (har lige fået sneget mig til at se med på "Late Night Show" hen over skulder på sengeliggende C & Søn. ...- Ja nej der skal ikke mere til at påvirke min skrivestil. Jeg er som et blad i vinden hvor vinden er informationstrømmene og jeg er bladet. And THAT was noget jeg SELV fandt på. As a matter of fact).

Well gotta go. Pligterne kalder.

tirsdag den 17. januar 2012

Status:

2 mand nede med roskildesyge, 1 rolling i vuggestue og 1 non-smoking skidetræt og vrissen sygepasser (that would be me) på stand-by.

Dagens foreløbige højdepunkt: Den 2-årige sang lige en sang for sin sengeliggende far inden hun skulle i vuggestue (- for hendes mor gad ihvertfald ikke diske op med noget der ikke blev direkte bedt om henne fra sygesengen....):

"LILLE PELLER E'ERKOP KRAVLER OP A MOAR"

fredag den 13. januar 2012

Lige om lidt ikke også?

- Så ryger jeg min sidste cigaret efter at være faldet i og blevet nede i nikotinplørehullet en hel uge.
Bagefter  - dvs. om ca. et kvarter - har jeg så ca. 2 timer hvor jeg kan nå at sætte mig hen i fosterstilling og gruble over hvorfor det egentlig overhovedet var nødvendigt at falde i?? -  inden jeg derpå skal ud at hente ynglen i børnehave/vuggestue. Så fik jeg lige noget fantastisk ud af denne dyrebare formiddag i eget selskab. For satan hvor jeg kører med friheds-klatten.

torsdag den 12. januar 2012

Når bare jeg selv kan se det...

Jeg kan bare ikke se det store billede. Kan ikke se formålet med at gøre forskellige praktiske ting. Sigtbarhed lig nul. Elsker børnene men elsker de mig? Er de ikke pisseligeglade med om jeg lægger tøj sammen og her er nogenlunde rent i huset? Hvem klapper begejstret når jeg endelig får støvsuget en flade der er større end 2 kvadratmeter? Hvad? Hvornår er det tid til at lade tingene flyde og hvornår skal jeg læse dem en historie?
 
Og tiden går så stærkt og imorgen har vi glemt det gode og mindre gode der skete for os alle sammen idag.
Jeg kan bare ikke se det store billede. I've got the bluuuuuuuuuessss. Sigtbarhed lig nul.
 
Jeg sætter mig ned. Først kan jeg se endnu mindre. Men så kan jeg lige pludselig se om bag alle de ting jeg stæser rundt og gør. Jeg danner en ramme om mine unger. Det er jo for fanden det jeg gør. De aner det ikke. Og jeg glemmer det nogle gange. Men der er en årsag til at jeg flænser rundt og og gør ting. Jeg laver en verden de kan færdes i og rode rundt i og vi kan rode rundt sammen. Så jeg igen kan rydde op bagefter...
 
Og tiden går stærkt og imorgen har vi glemt noget af det gode og noget af det mindre gode der skete for os allesammen idag.
Men andet hænger ved og vi lærer og idag gør vi nogle af de samme ting men også nogle andre ting og jeg er ved at fatte det. 
 
Jeg rejser mig op. Og ordner og regerer og sætter ting frem til børnene de og jeg kan lave i eftermiddag. Eller også finder de på noget helt andet. Men det er okay. Jeg gør det rart at være her. Så bliver jeg rar. Og så er alle glade....
 
Total opklaring forude...

Hvad så nu?

Så kom man hertil. Slut med at være den eneste verden for den mindste. Føler allerede noget med at C og jeg bør begynde til folkedans for at udfylde tiden med noget nu hvor begge de to små mennesker får nogle andre til at kommentere deres opførsel ved madbordet - ihvertfald ved et af dagens måltider. Henne i børnehaven slash vuggestuen.

Er det ikke også ved at være nu man skal melde sig ind i ældresagen så vi to gamle kan komme på noget busrejse mens børnene er på udflugt med nogle vi ikke kender deres relation til?

Nå men nu vil jeg finde ud af hvordan jeg går ind og opretter et abbonnement på ugebladet hjemmet. Så kan fatter og jeg da glæde os til hver mandag hvor vi kan tage fat på nogle krydsord.

Fik jeg sagt at jeg føler mig tilovers?

WAAAAAAAAAAAAAAH!

søndag den 8. januar 2012

Vanen tro

kommer her Fredagens Fem Forsinkede Fede:

1: At være hurtig nok til at give svar på tiltale (blev overfuset af virkelig virkelig virkelig nedladende sygeplejerske på hospital den anden dag). Og ved I hvad den bedste facon er når man vil give igen med samme mønt for retfærdighedens og værdighedens skyld? Ved I det? Ved I det? Klag MED DET SAMME over tilsvineren igennem den første af hans/hendes kolleger I møder. Hæ. Hæhæhæhæhæhæ. For nej - gu nåede jeg da ej at svare frejdigt tilbage med det samme. Stod som man jo altid gør i sådan en målløs situation og mumlede "undskyld" eller "okay" eller noget tilsvarende ynkeligt. Skal gå i detaljer med episoden en af de kommende dage. Er stadig lettere desorienteret efter "out of the blue" at være blevet talt til som om jeg var 12 år og stukket af fra min mor og far.

2: Se ovenfor

3-5: Se ovenfor

lørdag den 7. januar 2012

Bedre end at være fuld til Nytår

C og mig lever lidt i en "det er da trods alt bedre end/det var da værre hvis-" verden herhjemme for tiden. Jeg tager det som udtryk for at vi er nogle hårde bananer/super realister/seje survivors/2 gamle røvhuller.

Prøv bare at høre disse eksempler:

Fakta: Vores den bærbare er mildest talt lidt flad på batterierne (dvs. den kan holde den gående uden strøm i ca. al den tid det tager at skrive dette indlæg og ikke mere. Så må den have ilt...- Og ja, det skyldes jo nok at især jeg ikke har været så god til at fatte hvorNÅR man skal lade op og hvornår man skal lade være....). Min reaktion da C og jeg senest drøftede emnet: "Nå men det er da bedre end hvis den slet ikke ku' virke."
Hva'behar? Skarp vinkel dér eller hvad? Ja ja der kommer mere:

Fakta: Benzinen er røvdyr for tiden. Sammenfald i kommentarer fra både C og mig: "Det var værre hvis vi kørte i bil hver dag." Jo-jo, børnene sidder skam tit med tilbageholdt åndedræt ved middagsbordet herhjemme - spændt på de nye drejninger i voksensamtalerne når mor og far folder sig ud.

Fakta: Vi gik i seng kl. halv otte samtidig med børnene den nytårsaften der lige har været. Efter at have haft C's forældre til spis. Vi var alle 6 skide trætte - og C's den ene af forældrene er i kemobehandling så vi gad hverken truthorn, champagne eller andre alkoholiske tiltag (og alligevel præsterede C at lave lidt fut i festen ved at brække sin tå da han ved udbæring af tallerkener og alt det skrammel hamrede den ind i vores 4 tons tunge lænestol han selv havde stillet et andet sted end den plejede... tsk. Nå det grinede vi selv sagt ikke så meget af resten af den aften). Min første kommentar da vi vågnede med børn 1. januar: "Nå det er vel bedre at vågne med brækket tå end med brækket tå og tømmermænd, ikke skat"? Ja så så man lige mig sprede lys over land med den bemærkning. Hvor er C heldig at han har mig.

fredag den 6. januar 2012

....

.... En af dagene skal I få en beskrivelse af nytårsaften her i familien. Men det bliver ikke nu.

onsdag den 4. januar 2012

Er i en rus

med overskriften ALONE AT HOOOOOME!

Jeps. For første gang i 5 år. Og mens jeg skriver dette ryster min hånd af bar "alone at home" adrenalin der pisker rundt i kroppen pga alt det jeg skal nå at inhalere af selvbehag med velbehag med selvforkælelse med egokrymmel på!

Jeg har en time.....  HVAD? Støvsuge? Tømme postkasse? Vaske gulve? Ordne de kedelige mails (dvs dem der ikke slutter med "spar x %" eller "gratis fragt kun idag!")? Vaske noget legetøj?

O.-P. i R.- .- .- .! ha ha haaaaaaa!!!
.....
Så! Nu er der kun 50 minutter igen - okay I må selv rode med en slutning på dette indlæg så skrider jeg hen og dyrker min rus et andet sted her i huset så længe... ciao

mandag den 2. januar 2012

God start

til jer alle på det nye år. Her i huset lagde C det gamle bag sig ved nytårsaften at brække lilletåen da han ikke fik undveget et stoleben i tide. Sådan får vi alle sat punktum på forskellig vis.

Nå men jeg havde egentlig et beskedent nytårsforsæt om at droppe De Fem mandagsFesne helt. Men jeg elsker omvendt også at BRYDE nytårsforsætter så her kommer (dog nok mest på grund af jeg ikke har andet at diske op med - lover fantastisk godt for resten af 2012 ikke sandt? Men bare vent! Haft den lille tromle på 2 år med i vuggestue FOR FØRSTE GANG idag og nu ligger hun saftsuseme og sover til middag henne på sofaen!! Hvar? Jeg lugter mere frihed forude!!!.......):

ÅRETS FØRSTE 5 MANDAGSFESNE:

1: At have fødselsdag d. 2. januar. Hvem gider det? Vi er ikke engang seriøst hoppet ind i det nye år endnu så den fødselsdag må man sgu selv ligge og rode med siger jeg bare. Og hey - du kan da få en bordbombe at feste med. Jeg har en til overs her. Og et truthorn.

2: Truthorn.

3: Faktas samlede køkkenudstyrskollektion. Aldrig har jeg set så meget halvkummerligt gummibras samlet på 3 kvadratmeter trådhylde (- Og ja jeg havde skam en indkøbskrise da jeg skulle skaffe mandelgaven til Årets Højtidsdag nr. 1. Og hvaaaad så??)

4: Klistermærker.

5: Pudderfarvet tøj. Prøv at høre her: Det vil ALTID ligne at du har taget nøgenkostume på og vi venter bare på at du lige om lidt ifører dig fx. en mega badering og går ind på revyscenen (på Per Pallesen-måden)