Follow by Email

søndag den 30. september 2012

Stillingen

Træde i karaktér    -    Træde vande (=børnesjatvanderiet):    55   -    102


Mine points har jeg skam da gaflet ved at sige nej  9 ud af 10 gange den tre-årige har tigget om vingummier i løbet af en dag (haha - for nemt at være stålsat) og ved at insistere på overfor den 5 ethalvtårige at han godt (SNART) kan begynde på at forberede sig på at kigge henad mod at forsøge at lære at: Sætte propperne på tuscherne - tisse på wc - Spise en kartoffel mere - hive mindre i hår - gå på sine egne ben hen til fakta.... (haha... skide kompliceret at være stålsat). Jeg skal træde varsomt med sønnen siger jeg. - JO! Jeg skal sgu så. For han er ikke lige så modnet i hovedet som lillesøsteren og finten er jo at man ved lige nøjagtig hvor meget de durkdrevne små radiser godt kan forstå, fatte og rumme - når man sådan skal til at Rulle Regler Ud for næsen af dem....    

......Stadig langt bagud pga. jeg gladeligt lægger alle pigens puslespil færdige (for så ligger de jo ikke dér med brikker spredt ud over hele gulvarealet... - idiot Dorte), skærmer drengen for meget, henter for mange ting til begge to og lader dem svine for meget med maden når de spiser. Jamen jeg synes de er for sjove at se på og glemmer at det er mig der skal sige de skal stoppe maden i munden og ikke i håret.....

Jah.... der er et stykke vej endnu, hvar?......

lørdag den 29. september 2012

Barnet sov sgu! (I know: Virkelig "Ryd Forsiden"-agtigt)

Der skete noget mærkeligt idag.

Den 3-årige sov til middag. Sammen med mig og i to timer.

Ja det er mærkeligt nok til at jeg gider skrive om det. Jeg HAR vist tidligere understreget at der ikke sker en skid her på bloggen. Ihvertfald ikke i forhold til hvis Kronprinsen bloggede om sit liv. Eller hvis Bamse (fra Bamse og Kylling, hvis I skulle være i tvivl) havde en blog. Kan faktisk godt sidde der med småkravlet og nogen gange tage mig selv i at være lidt skabs-eddike over at Bamse har et spændende liv og oplever nyt hver dag. Med sin vandekande og spøjse venner og telttur og ting.

Nå men den lille madamme har ikke sovet om dagen siden hun begyndte at kravle, eller deromkring, og det er FAND-EDME lang tid siden! Tilgengæld har hun siden hun skrottede middagsluren (morens sidste bastion røg lige dér, suk) været god til at nå et nedsmeltningspunkt af de virkelig skrappe ml. kl. 15:30 og 17:00 (vi taler "Gå i dækning - kvinder og Daniel-drenge først. Og prøv og kast en 'Forstå-din-lille-vidunder-unge'-bog bagud efter hende for at få et forspring hen i skjul").

Så ja: Mærkeligt, mærkeligt. Og det var ingenlunde pga. feber eller andre sygdomstegn at hun lod sig overmande lige idag. Måske havde hun bare ondt af sin mor, der sikkert lignede den skrabede service-udgave af sig selv pga. en knaldende hovedpine (den er gået over, tak ellers for bekymrede tanker) og så har hun tænkt: Hm... hende får jeg ikke mere ud af før hun har fået en lur, så jeg kan da godt lige nappe en selv med det samme, hvad skal jeg da ellers lave? Bygge noget i lego? HELT ALENE? Narj....

Og så er der vel egentlig ikke  mere at sige om dét. Andet end: Sgu da stadig mærkeligt.


fredag den 28. september 2012

Så nem er man

Hvad sker der egtl. lige?

Den 3-årige er begyndt at sige tak. Jep. Ordet "TAK". Det fattige ord. Det (til tider) svære ord. Det ret ofte meget eftertragtede og savnede ord (hvis man spørger det 39-årige service-spektakel her i huset).

Ikke bare "tak for mad". Men tak for alt muligt andet i løbet af en dag.

Jeg svajer lige en lille smule hver gang mine ører opfanger den lille taknemmeligheds-tilkendegivelse fra min datter. Det ligesom siver ud af hendes mund af bar glæde eller lettelse over at man f.eks.

- Rækker hende en tusch hun ikke selv kan nå, den kortarmede stakkel

-  Overtales til at lægge Bamse&Kylling-puslespil (færdigt... For 7. gang)

- Lader hende lave det hun er igang med i 5 minutter mere (selvom det ER på overtid!!)

- Går med til at ....   hov?  LIGE ET ØJEBLIK! JEG HAR OPDAGET HVAD HUN HAR GANG I, FOLKENS!


Hun smører sin mor, den lille skarnsunge....

torsdag den 27. september 2012

Nu med illustrationer

 
Klik evt. på billedet hvis du har ønske om at studere det lidt nærmere...

Så har jeg i gammelt gammelt tekstbehandlingsprogram lavet fin fin (ihvertfald særdeles virkeligheds-tro) tegning af situationen med mig der har slukket lastbilradio (se oveskrift for ca. 2 indlæg siden...).

Tror I også skidtet gad finde ud af at blive sat ind på bloggen? Hvor svært kan det være. Kopiér - sæt ind!

Så nu må I nøjes med at jeg har taget et foto af min computerskærm (#¤%#!) med tegningen på!!!

onsdag den 26. september 2012

Hvem der bare ku' klar' sig med hjælp fra sig selv....

IIIIIiiiihhhhhhhhhh!!!!!!! For fanden hvor gør man det også svært for sig selv hele tiden indimellem!

Hvad problemet er? Jeg kan IKKE finde ud af at logge ud og lukke ned om aftenen. Og på den måde give mig selv en fair chance for noget nattesøvn!

Som om jeg har en fest med computeren. Det er jo ikke verdensnyheder jeg ligger og tjekker. Venter heller ikke på very important mails fra very important people.

Næh, jeg fedter bare lidt rundt. På nettet. Og det kan jeg hver.eneste.aften få 3 timer til at gå med. Istedet for at sende pc'en i skammekrogen og lægge mit hovede på min pude og i 10 min. dyrke noget visualisering omkring nærmeste fremtid. Og derpå drøne direkte i drømmeland! For gjorde jeg dét noget oftere så kunne det være jeg ville være istand til at suse udenom morgener som denne:

Vågner og bander. Bliver halet ind på børneværelset og stable tårne af grønne træklodser og papbrikker. Har ondt af mig selv.

Hælder derpå for meget kaffe indenbords inden jeg pisker rundt som en gal i flere minutter - bare for at skrabe noget tøj sammen til småkravlet. Kan ikke overskue det. Har mere ondt af mig selv.

Sætter Bamse&Kylling på til drengen og bander indædt (for 30.000'nde gang) over vi har købt dvd-afspiller for billigt (dvs. den lyder som en traktor og fryser billedet konstant bare fordi der er lidt ridser i nogle af dvd-skiverne....).

Skuler til højre og venstre (C går i en stor bue udenom idioten med søvnunderskuddet, registrerer jeg...) for at få øje på om der er mere jeg kan fråde over i min selvynk.

Det er der! Pigen råber efter mig og drengen  har både sat musik på anlægget (Absolute Dance ´94) OG ser musik-dvd (det lykkedes mig at finde en skive afspilleren gad have med at gøre) PÅ SAMME TID! ÅHHH hvor er det hårdt for mig.

Finder ud af hvorfor pigen råber: Hun skal på wc. Mere selvynk for jeg KAN JO IKKE VÆRE TO STEDER PÅ EN GANG!!!

Og så ser den ene rolling lidt bleg ud og det er vel også mig der skal sørge for at finde ud af hvor galt det er!



.......

Dorte?

Ja?

Du er selv ude om det. Sluk lyset FØR kl. 23:20.

HVAD??? %&##


tirsdag den 25. september 2012

Savner selv de fredagsfede

Som et lyn fra en klar himmel kommer derfor:

Tre Tirsdags Totalt iorden-heder

1: Jeg har lige været inde på Unicef's hjemmeside og pille lidt ved mit månedlige bidrag. Dvs. sat det i vejret med hele 10%. Alene fordi de skrev til mig for et stykke tid siden for at oplyse mig om at de havde tænkt sig at trække 5%  mere ud af mig pr. måned til alle deres RedNogleBørn-tiltag. Det gad jeg egentligtalt ikke hidse mig op over så jeg lod dem gøre det. Men få dage efter meddelte de at de alligevel ikke turde fordi de havde fået en del klager (nå virkelig?) over deres  nye måde at stampe flere penge sammen på, fra nogle af de andre bidrags-ydere. Det kom så at sige ikke bag på mig. Men det gjorde mig lidt træt. Mest på Unicef's og alle denne Verdens nødstedtes vegne. Så derfor. Betaler jeg nu en latterlig lille rund ti'er mere hver d. første i måneden. Og det synes jeg da FarrrrrKTisk er kolonormt iorden.

2: Den 3-årige har skrottet bleen (også om natten). Kunne jeg også næsten snart være blevet mere lang i ansigtet af at jagte hende rundt i alle verdenshjørner HVERRRR gang hun skulle skiftes (=ligge ned på kommando? Og så i flere minutter si'r du? - Lærkes værste mareridt).


3: Jeg har fundet ud af at George Clooney er træls at se på. Jamen han spiller på de samme 3 charmestrenge. Lidt ligesom en iørefaldende popsang, man bare ikke kan suge mere næring ud af efter man har hørt den 10 gange. Og hvorfor er denne opdagelse iorden? Fordi så er der endnu håb for mit omløb i hovedet.


mandag den 24. september 2012

Dengang jeg slukkede en lastbilradio iført satinpyjamas

Jeg var fandme oldemor-træt her til morgen. Bare fordi man kom i seng efter mørket var faldet på i lørdags.

Men tit når jeg er træt så kommer jeg til at tænke på at det alligevel ikke er så slemt som dengang jeg boede hvor jeg arbejdede (noget med campingvogne og bookinger og fare rundt og aflæse folks elmålere. Og tjekke at man overholdt noget brandsikkerhed. Og andre ting. Gå ud og skælde lømmel-idioter ud kl. lort om natten fordi de fræsede rundt på p-pladsen på deres pis-knallerter. Haha - jeg tog en gang min hund med - meget glad labrador/bordercollie-blanding, men det vidste knallert-tåberne jo ikke - altså at det var en glad og ikke gal hund der gøede dem op i deres bebumsede ansigter - OG en til arbejdet hørende walkietalkie og bildte dem ind at jeg havde direkt kontakt med landbetjenten via den. De troede på mig og skred. Seje mig&hund. Jeg var også nogle gange klædt i grønt kaninkostume - altså ikke når jeg skulle ud og læse nogen teksten men i andre arbejdssammenhænge..... Jo-jo et temmelig alsidigt job var det).

NÅ men når jeg er træt nuomstunder så kommer jeg som sagt tit i tanke om at det alligevel ikke er så grelt som dengang jeg var dejset omkuld i sengen efter at have låst og lukket gesjæften kl. 22:15 dér på mit arbejde og skulle tidligt op næste morgen. Kl. 4:00 om natten (!) kommer der så en mælkebil (en af de store. Så stor at man kunne slå 3-4 campingvogne med fortelt op inde i lastrummet og stadig have plads til en 30-40 kasser Arla-produkter) og standser lige udfor mine soveværelsesvinduer (dvs. halvanden meter væk). Med radiomusik på fuld blæs ud gennem førerhusets åbne vindue.

Jaja tænker jeg - han skal jo videre om til bagbutikken hos købmanden og læsse af så han holder nok bare 2 minutter og orienterer sig.

Det er han eddermanme lidt for længe om - tænker jeg så efter 20 min.

Efter yderligere 2 ethalvt minut kan jeg ikke rumme det. Står op og stamper ud af døren (iført min koboltblå satinpyjamas - yes den var dælme knaldblå skal jeg hilse og sige), stamper rundt om informationsbygningen, stamper hen til lastbilen, konstaterer at der ikke sidder nogen i førerhuset men vinduet står åbent og musikken B:R:Ø:L:E:R ud, stamper de tre trin op til førerhus-dør, åbner  førerhus-dør, finder slukknappen og S.L.U.K.K.E.R for støjhelvedet, stamper ned af de tre trin fra førerhuset, knalder døren i og står sekundet efter face to face med meget befippet mælkefragtmand.
-Der undskylder støjen. Helt krøllet sammen i anger er han, den store mand.

Jeg grynter et eller andet og STAMPER eddikesur og overtræt og mørbanket og stadig iført meget knald-koboltblå satinpyjamas tilbage til min seng.

Har aldrig siden været så langt ude på overdrevet i desperat forsøg på at handle for at skaffe nattero og tiltrængt, tiltrængt søvn!

søndag den 23. september 2012

Fest og sms-bulletiner....

Der' sgu egentlig ikke så meget på tapetet. Jo - var til fest igår. For første gang i langevigheder var C og jeg ude sammen uden småkravlet . Og det var festligt. Punktum. Havde både mormor'en (hej mor - super gået) og farmor'en (ikke hej - for hun har vist endnu ikke fundet frem til bloggen. Nej jeg ved heller ikke hvor hun har sine tanker henne...) ind over til en gang fælles-pasning af de 2 gøjer på adressen.

Fik et par sms-bulletiner fra min mor undervejs.

Den første af dem: "Går fint"

Den fattede jeg ikke en røv-fis af. Tænkte hun måtte have sendt forkert. Eller ment noget med sit knæ eller nowed....

Den næste: "Lærke er stille og sød og Daniel fester" 

Jeg forstod så i det mindste halvdelen af den besked. Need I say more?

Og senere (kl. 20:52 for at være præcis): "2 stk børn der ik vil sove! Hm. Daniel helt gak gak hehe"

Den besked forstod jeg en del mere af end de 2 første.

Næste (kl. 21:18): "Alt er prøvet. Lærke ik træt og Daniel fræk som bare pokker hehe"

Nu var jeg endelig 100% med igen.


MEN:

Så kom den mest frygtede af alle beskeder jeg ikke håbede jeg skulle få men som jeg fik alligevel:



"Hej ring lige. Ska ha stillet tv'et"


.....suk



......

Nå men det lykkedes at guide momse gennem tlf og jeg (bemærk jeg ikke nævner C her... - jamen han hyggede sig fortsat enormt blandt partygæsterne og var hjemme...lidt senere end mig. Okay han indfandt sig på et tidspunkt hvor hvis det havde været mig så havde jeg ikke ligget her iaften og været i stand til at ramme de rigtige bogstaver på tastaturet. Så havde overskriften blot været: "HYYYL" og resten af teksten "HYYYYYYYYYYYYYL") kom hjem til 2 sovende englebørn ( - trimlet omkuld i hver sin sofa) og to bessemødre der selv syntes de var cool omkring hele situationen (jamen I VAR skam også nole tjekkede damer mor. ....I så ihvertfald ikke ret meget ud som om I næsten var ved at få samlet jer selv op igen da jeg trådte ind af døren....- hehe).

Krammer



fredag den 21. september 2012

Den 3-årige har tegnet mig indefra

Se nu her. Datteren er gået hen og har vist sublime evner indenfor tankelæsning. Det her er ihvertfald uden skyggen af tvivl min hjerne og tanke (u-)virksomhed en gængs årl morgenstund i sengen få minutter efter jeg er dukket op til overfladen:


Lad mig forklare: Den store grå ring med grå pletter er naturligvis selve hjernen med de brikker jeg har at rutte med.

Ind fra venstre side kommer så tanken om datteren (den lynagtige savtakkede tingest) der lige om lidt kommer og hopper på mit hovede med en bog (med alt for små og mange bogstaver i) jeg befales at læse.

De små søde farvede bobler ovenover er mine tågede ønsker om fred og ro og zen-tilstand.

Pletterne oppe til højre er spirende ideer om at få korpus til at fungere og noget med madpakker og tøj. Og så en altoverskyggende tissetrang (det gule der siver ind og streger lidt rundt henover de grå brikker i selve hjernen).

Ja. Så er den brain-scanning vist færdig, done og udleveret. Godt gået min tøs.

onsdag den 19. september 2012

Vandt på elektronisk knock-out

HA!

Karaktérfast Dorte   -  Børnetøjshopaholic-amok-galop:          33  -  0


Var til pompdelux-party (børnetøj i særklasse til en billig penge.....) her til aften hos sød sød værtinde (hej Maria).

Købte på forhånd hele møget inde i hovedet. Endte med ikke at købe en skid.

(SAY WHAAAAAAAT? - Tænkte mit dankort sikkert også)

FORDI: Transaktionen gik i kludder. Og selvom den ikke var gået i kludder havde jeg alligevel ført stort og overlegent over mig selv, harharhar!!  (hvad? ja - nej det er ikke altid bukket i neon hvor mit hovede fører mig hen - eller med andre ord: Jeg kan godt finde på at skyde mig selv i foden bare for at se om det gør ondt, eller med andre ord: Der mangler af og til en ordstyrer på direktionsgangen oppe på den øverste).....

FORDI: Jeg bestilte kun 2 lousy stykker beklædning. Et til hvert barn. Efter jeg havde regnet sammen hvad alle de 88 stykker beklædning jeg egtl. mente der var behov for ville løbe op i....

Jamen mix and match, ikke? Endelig en mulighed for at købe en total-garderobe til ungerne -og da især pigebarnets - hvor farver og stil rent faktisk taler samme sprog.... don't ask, ahrmen er I da klar over hvor mange nuancer lyserød og lilla der faktisk ligner lort når de sættes sammen fra forskellige tøjmærker? Så prøver man at redde den ved at købe en denimnederdel til at skille minus-matchet lidt ad men gider damen tage den på? Og så er man lige vidt. Det samme gælder iøvrigt også diverse blå og grønne farver der - sat sammen - ligner at man har klædt drengen ud til cirkus, for fanden! Så ja jeg var klar til at afgive bestilling her til aftenens arrangement men fik desværre lige talt op inden og det løb op i en sum så svimlende at jeg ikke kunne se i land.

Og barberede smertefuldt ordren ned til lokums-fedtede-røvsyge-ludfattige-rykker-ingen-vegne 2 søvnige, bedrøvelige stykker klude.

Som så ikke engang gad blive bestilt heller åbenbart.

Men så fører karaktér-Dorte da i det mindste over NOGET.

Kæft et væveri, hvad? Godt jeg selv ved hvad jeg mener.



tirsdag den 18. september 2012

Staude-status og den anden stilling...

Yes mand!

Stauden er sat. Gravet ned. Pyhhh..... Og det blev som jeg havde forestillet mig. C fik nemlig lov til at bestemme hvor den måtte stå (....jamen jeg kan jo ikke både bruge krudt på at blive en karaktérfast krabat af en klippefast Mother OG samtidig bestemme alt det andet her på adressen.....vel?).

Så nu slår HØSTanemonen sine folder nede i skammekrogen bag de andre 3 buske på grunden. Må købe en kikkert så jeg kan se den fra køkkenvinduet.

Og stillingen iøvrigt:

Karaktér-Dorte   -   Børnesjatvanderi          11  -   50


Mine points scoret ved at lade småkravlet hente noget mere selv af alt det de råber om istedet for at jeg straks spæner afsted efter det.

At jeg så stadig er væsentligt bagud skyldes måske at jeg til gengæld har glemt at jeg har en slags medbestemmelse over hvad de 2 små udspekulerede knolde kaster i hovedet af næring. Gider ikke kommentere yderligere.

torsdag den 13. september 2012

Og stillingen, del 2:

Karaktérfast Dorte  -   Børnesjatvanderi       2       -      14

De 2 points scorede jeg da jeg kvindede mig op til myndigt at kramme den 3-årige farvel efter kun at have siddet ved hende i 10 minutter efter ankomst til børnehaven imorges. Og der var tilmed antydningen af et smil fra rollingens side da jeg bakkede ud af døren.

Desværre vil den skarpe iagttager straks falde over de 14 points (som for 2 dage siden var 12) til Børnesjatvanderiet (og til dem der ikke aner hvad jeg fabler om: Læs nogle af de foregående indlæg).

Ja jeg ved heller ikke hvorfor jeg stadig er lige langt bagud. ...Eller. Har det mon at gøre med at jeg før "Myndig Kramning og Exit" lige nåede at snige mig til at stirre barnet i øjnene og messe:

"Husk nu at bede om hjælp" (som om hun ikke kan meddele sig hvis behovet er stort nok - herhjemme bestiller hun sgu ikke ANDET end at meddele sig.... - idiot. Altså mig.)

"De andre børn er søde og vil gerne lege med dig" (jeg kunne lige så godt have sagt: Hør min pige du fatter ikke en bønne. Idiot -mig. Igen.)

"Husk at gå hen til Birthe hvis du skal have hjælp til noget, fik jeg sagt dét?" ( I.D.I.O.T. - M.I.G.)

"Bare leg med de andre børn" (så røg kæden da af, hvad?)

"Mor elsker dig" (ja bind hende da rigtig meget til dig lige nu. God timing dér.)

"Se der sidder Emil og Karoline" (er det dig eller ungen der skal skabe relationer? Klovneklovnenar. )

 "Og se der er Oliver du gik i vuggestue med" (SOS: Få den dame ud. Nu. Altså mig)

 "Om lidt skal I nok komme ud at lege" (say WHAAAAAT Søster Lagkage?) 

"Skal du have en mad før jeg går?" (ja for hun sulter nok til du kommer igen hvis ikke du gør noget drastisk NU for at ungen har noget næring i sig de næste timer. Spasser.)

"Mor henter dig tidligt idag (som om det stakkels pigebarn har begreb om HVOR tidligt?.... )

.......!!.......


Okay. Karaktérfast Dorte   -   Børnesjatvanderi     2     -    34   

....og glem så for h....  alt om     2     -     14     .................   #¤%##



.........



.........  og hvorfor smilede tøsen egentlig da jeg gik?

Hvem oplever mest?

Her er så hvad C & Søn får tiden til at gå med mens jeg falder i svime over en plasticbøtte med snask til at putte i håret (læs 2 forrige indlæg...):

"Øjjj den er godt nok stor den helikopter! Bare den ikke starter liiiiige nu..."
 
 
Opdage balsamspray vs. Opdage helikopter. Ved snart ikke hvilken af de to oplevelser der indeholder mest spænding.
 
 


onsdag den 12. september 2012

Mere om hårvask

Jo naturligvis skal ungerne have vasket hår! Sig mig hvad tror I det er? Fam. A. Lund-Madsen?

Fnys.

Det ville bare gøre det en lilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllle bitte lille smule nemmere at gro langt hår på hende den 3-årige (som indtil nu aldrig har haft hårstrå længere end Emil fra Lønneberg's) hvis jeg vidste jeg kunne få lov at komme til at rede det ud bare en gang imellem. Bare en gang om ugen. Bare hveranden torsdag. Og hvis jeg også vidste at den 5 ethalvtårige (som stadig mangler sprog og som derfor - til tider - griber til handling....) ville få en lillllllllllllllllllllllllllllllle bitte lille smule svært ved at holde fast i det hår. På den 3-årige!

Hvad? Prøve at finde lette smutveje? Mig?

Fnys

Når sol, måne...

... og stjerner står rigtigt, så render man ind i små mirakler.

Som dette fænomen:


He. Hehehehe. Lad mig læse for jer hvad der står bagpå sprayen: "Anvendelse: Balsamspray kan anvendes i både tørt..." og så kylede jeg den i indkøbsvognen. Jamen det var jo enough info. I'm ON IT! Skal fandme (undskyld mor) ik' engang gøre barnets hår vådt først.

Og så læste jeg alligevel resten da jeg kom hjem: "Balsamen skal ikke skylles ud (!!!!!!!!!!!!!!! - halleluja, jeg hør' englesang.   ...änglasang. ....arh ok...). Når balsamen bliver siddende i håret efterlades det blødt, glansfuldt og nemt at rede ud."

Mine damer og herrer: Gud findes. Og mine børn skal aldrig mere have vasket hår.




mandag den 10. september 2012

Og stillingen:

Karaktérfast Dorte   -   Børnesjatvanderi:     0     -    12

Jamen jeg skulle bare lige se om den 3-årige kunne klare den selv uden mor på hendes nummer 2 mandag som børnehavebarn.

Så jeg blev lige hængende lidt. Bare fordi jeg sådan foreslog det og forslaget blev godtaget med det samme (.....).

Sååå.. oss fordi det svirrer rundt med børn der selv finder ud af en hel masse ting, finder sammen, finder på noget og finder på noget andet noget. Rundt om min pige. Ikke?

Og så oss fordi jeg skulle jo lige se om de andre børn godt måtte tage en mad fra madkassen (kl 9) så... og der var lukket ind til stuen så jeg måtte jo lige finde ud af om Lærke skulle gå udenfor så (idiot Dorte)?

Og jeg skulle lige se om der var nogen hun kunne lege med (idiot igen Dorte).

- Om der var opsyn
- Om der var noget andet jeg kunne hjælpe med
- Om der var chance for at min pige kunne finde ud af noget selv

- Idiot
- Idiot
- Idiot


Til sidst kyssede jeg og smuttede (i erkendelse af at der ikke ville ske en skid før jeg var out of the place).







Blomsterindlæg, epilog

....

Jeg har fået en staude af min mor. I forgårs. Hun læser min blog (hej mor), så det er sikkert derfor jeg har fået stauden.

Som er en HØST-anemone og jo som skal graves ned (altså plantes - jeg skal sgu nok lade være at grave den helt ned mor. Hvad siger du? At jeg bander for meget og sylter for lidt? Ved fandme virkelig ikke hvad du snakker om....).

Nu er det bare sådan at jeg ikke ved hvor jeg skal plante den, pga. C gerne vil have sin firkantede græsplæne for sig selv (læs: den kan slås på 10 min. og det skal den blive ved med at kunne) og resten af vores udendørs areal består af enten fliser eller sten. Og et skur.

What to do? - Tænker så denne have-ukyndige. Eneste løsning for mig at se er at sætte den lige bagved den ene af vores tre buske nede bagerst på grunden og så håbe på C er lige så haveukyndig som jeg så jeg kan bilde ham ind at "hov det er da vist et vilddskud fra busken dér, haha skal vi ikke bare lade det være? Så har du stadig resten af din 10-minuttersgræsplæne i fred."

Ja det er ikke altid nemt at indføre nye tiltag.

Iøvrigt tusind tak for den pæne gevækst, mor. Du må jo mene der er håb for mig endnu. Som en mor jo også SKAL mene.

lørdag den 8. september 2012

Gud

hvor jeg dog bare elsker min lille familie.

Helt udflippet meget.

Så meget at jeg er NØDT til at leve for evigt så ikke jeg går glip af noget. Kender I dét, derude?


......


......



MEN:


.........


Øh...? Øv. Kan ikke komme på noget at skrive efter "MEN:".

Egentlig.   

 ...... - Er det så bare dét?

Åbenbart.

Gab. Godnat.

fredag den 7. september 2012

En børne-sjatvanders bekendelser

Der kom denne kommentar på mit blomsterindlæg igår fra en klog kvinde:

"Hehe, hvis bare du lover ikke at overføre teorien på dine børn ;-) så er jeg ret tilbøjelig til at give dig ret. Det er et eller andet med, at ved for meget sjatvanderi 'glemmer' planterne at sende deres rødder nedad, og så dør de lynhurtigt, hvis der indtræffer perioder med tørke. Eller noget."
 
.......
 
...... altså hm.
 
Ved I hvad så jeg indså?
 
Jeg er en børne-sjatvander. Ohhhh noooooooooooo! 
 
Jeg er jo over dem h.e.l.e tiden. Og hvis ikke jeg er over dem jamen så kommer de jo og forlanger mere sjatvanderi. Kan I følge mig?
 
Fuck. Jeg kommer til at lave en kovending her, kan jeg godt fornemme.
 
Må jo sørge for de selv kan  gro nogle rødder for fa'n. Ikke at det så skal ende med at jeg passer dem på samme måde som mine blomster (..... kunne være kønt, hvad? "I må selv skride i fakta hvis I vil have mad i denne uge, lille børn!") men jeg KUNNE jo prøve at læne mig tilbage i al min egen voksenhed og stole på de selv kan finde ud af at nusse rundt og være børn i deres egen tulleverden bare en GANG imellem (også selvom den store faktisk har behov for rigtig meget hjælp og vejledning - men jo alligevel ikke HELE tiden. Vel?).
 
Jeg starter NU! Mor træder i karaktér!....
 
Følg med på bloggen det næste stykke tid, det her skal nok blive interessant......

torsdag den 6. september 2012

Omsider en dyb betragtning!

Jeg er ikke nogen plante-have-stenbed-staude-rose-espaliér-stiklings-drivhus-selvforsynings-sylte-dyrke-gro-nørd.

Slet ikke.

At tage på have-rundvisning hos os kræver derfor blot at man stiller sig ud på terrassen, kigger udefter og konstaterer at her ses en stor firkantet græsplæne, 3 buske og et lillebitte æbletræ.

Og så kan man gå ind igen.

MEN (!!.....)

Så har jeg alligevel de her havekrukker. På terrassen. Som jeg hvert forår planter til med nogle fine blomster. Som overlever. Og ikke bare overlever, men blomstrer som ind i h.... og gror og bare bliver ved med at blomstre og formere sig og gro og vokse hele sommeren, næsten som om de har det godt hos mig, med mine evner udi pasning af vækster.

Og hvert år hører jeg fra de samme personer (med en snert af undren i stemmen) sige at det dog er nogle flotte blomster og hvordan kan de dog blomstre så meget og så flot (læs: hvordan fanden overlever de her på adressen?....).

Jeg har så en teori (eller snarere en overbevisning) omkring årsagen til den helt uhørte livstrivsel i krukkerne. Vil I høre den?

Så kommer den her:

Mine blomster bliver ikke overnurset. De må lære at klare sig selv i lange perioder før det passer mig at dukke op med vandkanden og nipse visne blade. Det gør dem stærke og livsduelige, blomsterne. Det gør dem til de sejeste blomster der bare sparker røv! 

Voilá. Hvis dét ikke er klart set så ved jeg sgu ikke hvad klarsyn handler om.





onsdag den 5. september 2012

Når man ikke selv kan sætte ord på.....



.... det der rumsterer indeni af stemninger, overvejelser (og fragmenter af noget indsigt man ikke helt kan indfange alligevel - måske fordi man ikke er klog nok - ), så er det jo godt sangen er opfundet og man derfor kan lade andre udtrykke noget essens af det hele....

tirsdag den 4. september 2012

NU er det ikke sjovt længere!

Sig mig lige en ting. Er der nogen der går og spicer min datters daglige væskeindtag op med et skvæt substral her og der uden jeg lægger mærke til det?

For det er fuldstændig ikke iorden.

Nu er jeg nødt til at stille mig hen foran fakta imorgen med substralpigens hello kitty solhat til møntnedkast (sedler kan man sætte fast i hatteskyggen - jeg tager papirklips med til formålet) - og så håber jeg dælme det bliver en festlig dag for os alle sammen  - også når jeg for 65'nde gang sætter i med de 4-5 første strofer af Pædder Ædderkop på drengens plasticsaxofon (den kan spille 3 toner så jeg kan ikke på forhånd love at jeg også vil opfylde eventuelle musikønsker når I kommer med jeres bidrag).

Hvis ikke I kan lytte jer frem til mig (og det tror jeg på en måde godt I kan... - men HVIS -) så kig efter det store skilt med teksten "SÅ HJÆLP OS DOG! SPASSEREN DERHENNE STOPPER IKKE FØR HUN HAR MØNT NOK TIL 1000 STYKKER TØJ I STR. 116 & 12 PAR SKO OG STØVLER I STR. 27 OG 28."

Eddike hilsen.

lørdag den 1. september 2012

Om min datter (endnu et tudeindlæg...)

Kære Lærke.

Tillykke med din fødselsdag og undskyld at du kom ind i en familie hvor du tidligt måtte lære at tage hensyn til din bror.

Hvor er du stærk og stor.

Du ligner din far - I er begge to bjerge, der ikke sådan lader sig vælte.

Fra mig har du surmuleri (hold kæft derude) og attitude (så må I gerne klappe) og en vilje af de skrappe.

Du er mest af alt (det ved din mor) din egen direktør,  men hvis jeg hvisker "elsker dig" så bliver du som smør


......

(Jeg har lige skrevet en sang til min brors svigermors 60-års fødselsdag så tør grinene af! Okay?)

Du ser alting an, og mere til før du ta'r noget til dig
 og jeg kender det, jeg kender det kun alt for godt... ...fra mig

 (hvem sagde versefødder ikke kunne lave pauser??)

Ialt er du en fjeder og en basse og bandit!

Min Lærke jeg kan ikke sige "elsker dig" for tit!

Familie. Man ved sgu aldrig hvornår de svigter!

Jeg har en ting med min bror. Vi er godt nok vidt forskellige: Han kan fx. tegne en sygeligt detaljeret skitse af en eller anden igangværende (igangsejlende?) færge eller et tog og jeg kan tegne...ja se indlæg for en 2 ugers tid siden med overskriften "Se en kylling..."

Det er blot et ud af mange præcise eksempler på at man til hovedet må sig tage over det faktum at vi har fælles forældre.

MEN

(det er ligesom blevet en trend herinde på Dårdes blog, det der MEN. I like it. Og det er jo hovedsagen)

Den ting der med min bror: Vi er so alike hvad opfattelse af tidens tåbelige tendenser angår.

Her kommer - som bevis - en usencureret sms-samtale vi lige har haft her til aften:

Mig: Hvad siger du om trend-udtrykket "i dialog med"?

Min bror: Overmoderne kommunikationsform (uden mål og med)! Hvad med "eventmager"?

Mig: Altid en person der et hundrede procent sikkert har minus på privatkontoen hver måned. Næste: Consultant?"

.......

.......

Venter i en evighed.

Sker ikke noget svar fra brormand.

Til sidst mig: Øv! Der er kraftedme heller aldrig nogen der gider lege med mig efter rollingerne (og C) er faldet i søvn! Pissed hilsen.