Follow by Email

torsdag den 28. februar 2013

Er flyvende.....tralalalalalalllllaaaaah

Jeg har fået mig en yndlings-6års-pige i Daniels børnehave. Kender hende godt i forvejen og hun har altid (i mine øjne) været et meget meget kært væsen (ligesom de fleste rollinger jo er).

Men nu har jeg ophøjet hende til noget guddommeligt og jeg må ringe til hendes mor og spørge om jeg må give hende en (svinedyr) julegaver i år.

Her til morgen mens vi chit-tjattede lidt om og med Daniel (ham har hun også nogle overraskende modne betragtninger omkring) og der var en lille tænksomhedspause...

så sagde hun nemlig pludselig: "Dorte du er altså meget ung".

......

Mig (????? Fuck - sagde hun ond eller tung? For det må være valgmulighederne. Skal jeg spørge? Nej jeg tør sgu ikke. Men "ond" er vel det samme som "cool" i 6års-slang, ikke? Og "tung" - ja det ved jeg sgu da godt. Som i "tungnem". For man kan ikke just beskylde mig for at spærre for to sæder i bussen. Nå - det går nok - jeg spørger sgu lige)  : "Undskyld, hvad sagde du (lille ryste-latter)??"

6-åringen: Jeg sagde "Du er altså meget UNG!"

Ung, ung, ung. Ung? Ung sgu! - Som i ung med de unge, som i "skrid facecreme til kr. hundredemilliarder", som i at resten af dagen - nej ugen - nej måneden - kan man bare komme an med hverdagens fedtede småkonflikter og trælse gøremål. For jeg er nemlig SKIDE UNG!

MUAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

onsdag den 27. februar 2013

CLEAN ALL THE THINGS!

Tit når der er gået en længere periode (senest 14 dage i træk) med børn om benene fireogtyvesyv pga. snot, snue, feber, ferie eller anden lediggang og jeg pludselig endelig har Casa de Luxe (aka Rodekassen) for  mig selv, så får jeg det ca. sådan her:




Kan desværre ikke prale af ophavsrettighederne til tegningen, som er begået af hende her (Hyperbole and a Half. Den seriøst sjoveste blogger/illustrator på denne planet. Gå selv ind og se hvor ret jeg har). Ved ikke engang om jeg må nuppe billedet fra nettet, men mon ikke det går an når jeg har tydeliggjort hvem der har kreeret det? Think so. Kunne ihvertfald ikke lade være.



mandag den 25. februar 2013

Casa De Luxe. Det er hjemme hos os.

Undskyld hvis det bliver for "intimt" men når jeg sidder på tønden ikke? (...)

så mødes jeg pludselig af dette syn:




Det er så et badeforhæng. Men ikke et hvilket som helst af slagsen, jo. Enhver boligindretnings-idiot vil straks vide at vi med teksten på tekstilet har at gøre med Porschen indenfor interieur-items.
 
Se, det står endda trykt flere steder henne på badegardinet (3 steder mener jeg det er. Ikke fordi jeg har talt efter):
 
 
 
Så nu fniser jeg hver gang jeg sidder på toa. Dels fordi jeg først opdagede teksten (og mærket) da jeg havde foldet klædet ud i al sin pragt (fik det forærende af nærtstående familiemedlem fordi målene  ikke passede til deres badefaciliteter).
 
 
 
 
 
Dels fordi inde bag "Casa de Luxe"-forhæng finder man vores badekar:
 



Og dels også fordi resten af  vådrummet i "Casa de Luxe" følger op på badekarrets farver og stil:


 

Jaja. Man kan jo vælge at overveje tanken om hen ad vejen at få hele boligen (aka Rodekassen) til at leve op til nyt forhæng(s tekst der råber: Her bor en feinschmecker-familie).
 
Jeg er bare ikke kommet udover fnisefasen endnu. Ved heller ikke om jeg kommer videre end det. Det er så befriende at fnise. Lidt som når man nyser. Man kan ikke kontrollere det, pludselig er det der bare og det eksploderer ligesom lidt inde i ens hovede samtidig, er det ikke rigtigt?
 
Hallo? Nå. Tror også jeg selv skal noget andet nu....
 



"Mandag morgen - giv mig lige lidt tid for h..."

Kørte "ikke-klar-til-børnehave-efter-weekenden"-3-ethalvtårig afsted til den kommunale her til morgen.

Da vi var kommet derud og hun stadig mentalt var derhjemme og se Kaj&Andrea (og sidde på mig - faktisk har jeg siddesår på lårene efter de her to dage) og vi endnu ikke havde fået det sidste stykke fleece-vedhæng af hende, kom hendes to små kumpaner blæsende og følgende samtale udspillede sig:

Kumpan 1: Heeeeeeej Lærke skal du med ind i Junglen (=puderummet)? Vi leger og du kan være den store hund eller eller hesten og jeg er storesøster.

Kumpan 2: Heeeej Lærke NEJ JEG er hesten. Hun kan være den store hund!

Kumpan 1: Ja eller den lille hund for jeg er moderen og og og..

Kumpan 2: Ja og og og jeg er babyen og og og du kan også være lillesøster, Lærke! Og og og fordi og blablabla...

Kumpan 1: Ja og blablablabla Vil du det? SÅ siger vi at blablablabla og  bla? Men jeg gider ikke være moderen for jeg er hesten og Lærke du kan være moderen...

Kumpan 2: NEJ JEG vil være moderen for det var jeg nemlig før, kom Lærke og vi har bygget en hule og du kan sover derinde for du er hunden... Kumpan 1: Nej hesten. Kumpan 2: Nej HUNDEN siger jeg lige og blablabla kom nu Lærke!

(Åndeløs pause fra To Kumpaner og overfuset stumhed fra egen rolling....)

......

.....Lille "mentalt-hjemme-og-se-Kaj-og-Andrea-og-sidde-på-mor(jeg har faktisk siddesår..osv..)-Selvkørende på 3-ethalvt med rolig, mut-bestemt stemme: Jeg vil bare ud og lege.

Mors pige. - Og de to kumpaner fulgte med ud. De er sgu så søde. Men deres ivrighed blev bare for meget for Den Selvkørende, der IKKE skal påduttes nogle "opgaver" (bare spørg mig) og da slet ikke så tidligt på (man)dagen. Hahahaha.

søndag den 24. februar 2013

Om han ligner sin far?


Lille bitte pudderdrys eller meterhøje driver: Skovles (i min. en halv time), dét skal der fandmer!....:


"Nej jeg vil ikke fedte rundt med snollet gul børneplasticsneskovl når jeg kan mase afsted med Fars Fede Fejeblad! Og der skal eddermugme skrabes idag, se dog selv hvordan jeg vader rundt her i sne til knæene!"..............
 
 


lørdag den 23. februar 2013

Sindssyg sans for logistik - bare det var (fra) mig...

Undskyld - men kan da slet ikke slippe den fastelavnsfødselsdag før jeg har kastet et billede af de to "gavstrikke" (-"strikker"?) PÅ dagen, ON location, KLAR til hhv. at skrue op for drengecharmen og tøseballaden før gæsterne ankommer...  :



Sværger iøvrigt på at rollingen i den lyserøde bluse stod for al borddækningen. Og her mener jeg the whole shit,  fra stoleopsætning, over tallerkener placeret skingrende præcist ud for hinanden og til omdeling af knive, gafler og servietter (okay, det var C der foreslog hun kunne putte dem op i glassene). Og til slut "The icing on the cake", prikken over alle prikker over i'et (øh), La Grande Finale: THE 16 FASTELAVNS-RICE.

Hun er nærmest uhyggelig når hun får lov at rulle sig ud med sin tilladelse til at styre et sådant "full project". Tror fandmer hun bliver hovedansvarlig for hele Roskildefestivalen når hun om nogle år er færdig med at diktere hvad der skal gøres herhjemme for at alt kan gå op i en (efter hendes hoved) højere enhed.

Nå men Daniel og mig fik da lov til at sætte os ved det færdigdækkede bord og spise hver en tyvstart-mad før det myldrede med fødselsdagsgæster. Meget benovede var vi over 3-ethalvtårigs storsind.

Og jeg havde det iøvrigt præcis som Danieldrengen på fotoet ovenfor: Vi to kunne da altid pille lidt ved en lampe, sådan helt henne i udkanten af Den Lille Selvkørendes Borddæknings-territorium....


fredag den 22. februar 2013

Advarsel: Indeholder billeder af noget hjemmelavet.

Her har vi så det eneste hjemmegjorte fra min side til sønnens fødselsdag for et par uger siden...:




Og der er vitterligt 16 af dem (hvis I ser godt efter):



Desværre gad ingen af gæsterne tage nogle af dem med hjem. Og så står man dér med en bunke pinde, man har opbygget et så tæt forhold til undervejs i produktionsfasen, at man ikke kan finde ud af at skille sig af med dem igen. Og det er jo skide heldigt, for vi har ikke særligt meget ragelse opmagasineret alle steder i huset i forvejen.

Er der nogen som står og mangler et minifastelavnsris? Sender kun til kærlige hjem.

Hyldest til frynser og viltert hår

Jeg læste et interview med Sanne Salomonsen  i går middags (mens den lille 3-ethalvtårige hoste-rolling sov på sofaen...).

Hun var (af en anden end intervieweren) blevet spurgt om ikke hun nogensinde havde overvejet at skifte tøjstil og klippe sit hår kort?

Næh, svarede rockmama.

Og hvorfor skulle hun dog også det? For som hun uddybede sit svar med, så ser hun ud som den hun er.

Og det er jo i al sin strålende enkelhed et genialt svar på et (efter min mening) temmelig enøjet spørgsmål. Sanne S. syntes spørgsmålet var sødt. Hvilket bare siger en del om hendes rummelighed.

Ikke for at sammenligne mig med den interviewede overhovedet (selvom jeg elsker hendes glødende varme og stærke personlige udstråling som jo gør, at vi er som snydt ud af næserne på hinanden), men jeg har det på præcis samme måde. Har altid følt mig bedst tilpas i en bestemt slags klude og haft nogenlunde samme frisure det meste af mit voksenliv. Fordi det føles naturligt for mig. Lader mig ikke ret nemt diktere af trends (måske fordi jeg bor i Karise...) og lever bedst med ikke at kende alle svarene på forhånd når det kommer til hvad der venter rundt om næste hjørne (gælder også i hverdagen. Meget heldig indstilling at have når man er omgivet af småkravl der kræver det ene den ene dag og noget helt modsat den næste. ... - Især for 3-ethalvtåringens vedkommende, need I say more). Så jeg vil mene at jeg er ret uimponeret omkring fænomenet at "skifte type" eller "ændre livsstil". Sådan til hverdag.

Men det gælder vel ikke kun mig. Kender I måske til nogen (udover visse politikere og andre mediebevidste cirkusklovne) der af en eller anden grund lige pludselig har ændret livsholdning, karakter, stil og udseende over en nat bare fordi vedkommende var blevet træt af sig selv eller sit "image"? Jeg gør ikke.

Kender dog godt til tanken om at ændre tøjsmag (selvom jeg ved det ikke holder en meter og at jeg ville hade at gå i stiletter og gå med neglelak). De tanker har Sanne Salomonsen garanteret ikke. Og det gør hende til en i særklasse cool person. Hvor jeg jo bare er sådan almindeligt leverpostejs-cool. Værfald.

Nå - det var bare en hyldest til dem, der står ved dem de er. I alle sammenhænge.

(Lige som Den lille Selvkørende....)



onsdag den 20. februar 2013

Spirende bevidsthed (desværre ikke min)

Lidt mere status:

Antal gange jeg i de seneste 7-10 dage har slået baglæns kolbøtte over skred i udvikling af sønnens sprog- og omverdensforståelse: 78.

- Nu siger han pludselig: "Ta it finn u' a det moar" - når noget er for svært.
Førhen gik han bare over til noget andet.

- Nu siger han: "Kom her sid 'siden a maaaj"
Førhen anede man ikke hvornår det var på sin plads at gøre ham selskab - eller jo, men ikke så klart  og tydeligt...

-Nu får man svar når man spørger ham om noget. Om alting faktisk. Fx. om det har været sjovt, om han har hygget sig, om han har lavet det og det idag, om han er ked af det, glad, har det godt.

-Nu kan han tale i telefon med dem han kender.

- Nu kan man grine endnu mere sammen med ham over indforståede morsomheder.

- Nu tager han flere initiativer til at gå igang med noget han selv finder på (YAAAAAAY).

- Nu kommenterer han det han ser i fjernsynet (istedet for at jeg gør det.   ...Måske gør han det netop for at jeg skal holde kæft, for once....)

- Nu kalder han meget mere efter en fordi man skal komme og være med til noget eller se noget han laver.

- Nu spørger han "Må' få mere?" (og det må han naturligvis, og mere. Og endnu mere. Desværre hører Den lille Selvkørende det bare hver gang....).

Med andre ord: Nu begynder drengen at udfolde sin personlige bevidsthed på et plan hvor han får så meget positiv respons fra sine omgivelser at man kunne gå hen og kalde ham en møgforkælet unge, der kan køre om hjørner med dem der har ham kær - bare han lukker munden op.

Bølgeeeeeeeeeeeeeeeeee (Og pis også. - Skulle jeg sige fra hende på 3ethalvt. Som nu er begyndt at fornemme Nye Tider mht. at gøre sig bemærket på hjemmefronten....).

mandag den 18. februar 2013

Kun en meter fra kanten siger jeg til dig!

Iøvrigt så fandt jeg dette foto idag da jeg sad og bladrede billeder sammen med feber-snotnæsen (aka Den lille Selvkørende):

Fra besøg hos min bror&kone sidste år. De bor i Stubbekøbing... 
 De har kraftstejlme både havudsigt fra soveværelse og badeværelse.
Og så si'r man udkants-folket ikke er ved muffen. Pfft.
 
 
 
Nå men jeg ved ikke om det siger jer ret meget (andet end at hende den høje af dem må være moren).
 
Men for mig er det foto et sindssygt godt eksempel på forholdet ml. Den Selvkørende og Den 39-årige og jeg måtte satme da lige dø af grin indvendigt da jeg genså det idag. Prøv dog at se den torsk til højre der helt 100 er igang med at sige noget voksenagtigt til undermåleren ved siden af (sikkert i stil  med: "Kun en meter fra kanten ellers går vi hjem"...doh). Og se så ungens statur, attitude og frække fjæs (= I hear you but I don't hear you and I do it my way).
 
 


"Så hjælp mig dog! Min mor er en klaphat"

Lidt status:

Antal gange jeg den seneste uges tid har:

-Lagt øre til sætningen: "Nee-EJ! Ik' NU!": 228.

- Spurgt: "Skal jeg lige pudse din næse?" : 44.

- Sagt: "Kom og få pudset din næse, lille skat": 30.

- Spurgt: "Skal vi pudse din næse?": 60.

- Sagt: "Du får det meget bedre i næsen når vi pudser den. Kom nu, sveske!": 24.

 - Spurgt: "Skal vi ikke lige pudse den næse?": 70.

-Sagt: "Uh hvor du hoster, lille skat": 3376.

..................

Og pludselig forstår man hvor kimen bliver lagt til børns forældreoprør.

lørdag den 16. februar 2013

Iltmangeeeeeelll....

Ikke for noget.

Men er I egtl. klar over HVOR umenneskelig en balanceevne man er nødt til at kunne brillere med om eftermiddagen, som forælder til en Selvkørende på 3 ethalvt, der er pissed fordi hun er sløj og overtræt og mellemfornøjet og ikke ved hvad hun mest vil eller trænger til eller har lyst til og oveni har taget skridtet til next level af "vil-selv-kan-selv" (der bl.a. indebærer "skrid mor, du er dum, jeg vil have sofaen for mig selv", sekundet efter fulgt op af "moaaaar, kom HER og SID hos mig!").

Nu sover hun. Og jeg er på vej ned fra loftet, hvor jeg har fundet det passende at hænge med hovedet nedad og bare glo indtil det lille inferno dejsede omkuld. Ja det var måden jeg rummede mit barn på, Jesper Juul . Vil vædde med du aldrig var kommet på at foreslå så effektiv en akutløsning, ha.

Jeeezzzzzz mand en dejlig vinterferie. Hva' SI'R du? Er den slart slut?? Jamen tiden flyver da også bare deruda' når man har alle mulige sjove aktiviteter at kaste sig ud i m. feberunger in da house (undskyld - sagde jeg "in da house"? Grimt. Må trænge mere til ilt end først antaget).

torsdag den 14. februar 2013

Katte, hjul, varm luft og ærter.

Katte og min søn besidder det samme søg&find-talent (så ved I det). Det er bare 2 forskellige ting de går efter.


Hvor katten nemlig ALTID finder frem til de mest originale, intime og varme sovesteder (fx. i tørretumbleren - lige efter den er kørt færdig. Jeg ved det for vi havde kat i barndomshjemmet), så har den 6-årige det med alle vegne lynhurtigt at opspore ting på hjul han kan skubbe med eller sidde på. Everywherrreee.


Som i Jysk idag:



Jeg ruller lige det her tøjstativ gennem hele butikken med høje hvin, ikke? Så ses vi bare ude ved bilen (når dig og far har opgivet at finde et skide stræklagen blandt alle de hundredebillioner vattæpper/soveposer/pyntepuder/opvaskebørster/sækkestole/lavalamper/dørmåtter/stager til fyrfadslys/plastkasser/1000 andre opbevaringsaggregater, I famler rundt i herinde)
 
 
Det er så som så med entusiasmen fra min side omkring dét at gå i Jysk. Selvom det må siges til Køgefilialens fordel at den er blevet betydeligt nemmere at hitte rundt i end førhen. Hvor man blev væk i skrammel det øjeblik man trådte ind. Nu træder man ind og bliver væk blandt alle de nye hyldemetre istedet. Det er der lidt mere luft i om ikke andet.
 
Og ikke mere tam, varm luft herfra (men jeg kan ikke gøre for det. Har stadig feberramt Selvkørende i huset og min tankevirksomhed er i dagens løb blevet lige så slatten som hendes fremtoning. Vil ikke engang kalde hende "Selvkørende", egentlig. Mere "kørt i sænk" er hun, det kære væsen. Endda ikke set hende spise noget nævneværdigt idag. Aldrig sket før. Hendes yndlingssætning på repeat om eftermiddagen når hun kommer hjem fra den kommunale: "Hvad må jeg så få?"...... Mig: "Et kys". Selvkørende: "Ne-ej. Hvad må jeg SÅ få?!!" Mig: "Et kys og et æble!" Selvkørende: "Ne-EJ!! Hvad må jeg FÅ!!!" Mig: "Ærter". Hæhæhæhæ. Hun kan nemlig godt lide ærter. Så hun ved ikke at det er win-win vi nu er ved at ramme ind i.....



onsdag den 13. februar 2013

Zen fra i forgårs

Rigtige vikinger venter med at blive syge til frosten for alvor bider fra sig i februar.

Nu er den 6-årige på toppen igen efter to dages vissenpindethed på sofaen og Den Selvkørende på 3 ethalvt har taget over med feber, hoste og snot ad libitum.

Hvorfor jeg ingen opfindsomhed tid har herinde til andet end at kaste en lunken hyldest efter Duploklodsen, garneret med et hurtigt mobilfoto (fra i forgårs) taget omme hos Bager Farmor:


Oooooh, peace love and harmony (& zen)

mandag den 11. februar 2013

6-åringens fest (og dagen derpå...)

Nåhrmen den 6-åriges fødselsdag gik jo strålende igår!

Og jeg fortalte kun gæsterne 11 gange inden vi satte os til bords hvem der havde lavet de 16 små fastelavnsris med hjemmegjort kattepynt på  - og undskyldte mit praleri med at det var det eneste jeg kunne prale af. Hvad? Men fik sgu da ikke et ben til jorden mht. hjemmebageri! For der bor en farmor henne om hjørnet (og det havde jeg åbenbart lige glemt siden jeg nåede at købe 2 pakker gær), som fejede alle mine planer af køkkenbordet flere dage i forvejen og så måtte jeg jo leve med at få leveret en kagemand (af den slags der vejer det samme som en flyttekasse proppet til randen med bøger) og en kvadratmeter chokoladekage. "Men så bagte du vel til fødselsdagsfejring i børnehaven idag?" Ja. Hvis vi leger jeg hedder "farmor".

...Og dén kage ligger iøvrigt fryseren. For den lille 6-årige gik totalt i brædderne her til morgen (delvist hjulpet på vej af en lige højre fra Den Selvkørende. - Don't ask) og har sovet dagen væk.

Måske blev løjerne for meget for ham igår. Måske har han noget virus i kroppen (som i gamle dage fik ham til at gå ned med flaget i en 10-dages tid uden at ville indtage næring). Måske tog han bare en pjækker. Uanset så åndede moren og faren lettet op her til aften, da han meldte sig ind i den vågne verden igen og krævede ostemad, nutellamad, kartofler OG en kiks med smør. Og drak vand. Han ligner dog stadig en, der har været ude og buldre hele natten, den lille seje stængel (hjerte). Men hold nu fest hvor han var på toppen igår. Og slog på tønde (jo-jo) og flåede gavepapir af og kørte mad og kage og kagemand ind og grinede sammen med alle tilstedeværende på skift (man er vel en ordentlig vært, som kommer rundt til hver en indbudt).

Og lad os da så slutte af med en lille samtale mellem C og Selvkørende her til aften før puttetid:


C: "Skal vi lægge puslespil sammen?" (eller hvad det nu var han anmodede om hos den lille dame).

Selvkørende: "Jeg har ik' tid, jeg skal lige ordne noget først".

C (med samme vigtigmine-stemme som 3ethalvt-åringen): "Okæh!"

......

Lidt senere stiller hun sig hen foran næsen på ham: "Nu har jeg tid til dig!"


Ååååh, men for fanden altså, det pigebarn.

fredag den 8. februar 2013

Kattelist

Hehe. Hehehehehehehe.

Fandt en kat ude i den kommunale idag og tog den med hjem. Den mjavede veltilpas hele vejen ud til bilen og på *hele køreturen, indtil vi ramte indkørslen ved rodekassen (= vores bopæl). Næsten som om den kunne lide at være kat.

Så snart vi trådte ind af rodekasse-dør gad den dog overhovedet slet ikke være kat mere.

Men hehehehehe. Jeg vidste bare det ville blive attraktivt at blende ind blandt de andre katte, hunde, politimænd, spejdermænd - undskyld jeg mener spidermen! åååhh hahah - en fredagsbovlammer (doh) - og sommerfugle og prinsesser (en masse) når først jeg var ude af syne derhenne i bh her til morgen. For indtil da havde den kat, jeg idag hjembragte, pure nægtet at være kat. Tror (nej, ved) det blev en principsag for Selvkørende 3ethalvtårig ALDRIG at tage den dragt på (foran mig). Så jeg hængte den i hendes garderobe på vej ud af bh imorges og skyndte mig at løbe....

Men så dukkede jeg jo op igen senere på dagen (før hun anede det) derhenne og se hvad for et overrumplet væsen der mødte mig:



 
"WHAT? Min MOR out of the blue???!!! Pis. Nu ved hun jeg elsker den her skide kattedragt."



HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HE-HEEEEEEEEEEEEEEEEEEE..................!


* "Hele køreturen"  = en strækning  på 500 meter. Og JA gu fanden tager  jeg som regel bilen - for jeg skal have begge rollinger og et ton bagage med ombord. Inkl. items som: Kæphest, bamse, lommelygte, lyserød pung, hellokitty-paraply, yndlingsdukke OG bobslæde. Og det er bare på EN fragttur. Og drengens sikkerhedshjelm. Og fordi samme dreng ikke kan cykle endnu. Han kan gå jojojohh- men det vil tage rundt regnet en time at tilbagelægge den bid vej så nej - det står ikke på to-do-listerne foreløbig.

torsdag den 7. februar 2013

Rus over ris

Har ikke rigtig noget væsentligt på hjerte. Udover at det faktisk LYKKEDES mig at lave 16 (seksten) små fastelavnsris idag. Og dem har jeg tryllet frem af grene fra egen matrikel ¤Indsæt "fatter-ikke-en-fis"-smiley¤
Jeg kan slet ikke komme mig over at en af de 3 buske derude skulle vise sig at være leveringsdygtig i "noget jeg bare har hentet ind fra vores have".

Må prøve igen en af dagene. Fx. kan jeg da helt klart lige så nemt flitte noget forårsbuket sammen i en vase om et par mdr. når alting står i flor (eller er det om sommeren at vækster "florerer"? ... Årh hell, når alting vælter frem!). Får allerede indre billeder af 39-årig, der (sammen med rollingerne.... ahhr måske er det bedre de bliver inde) lige hiver grensaks  -kan ikke huske hvad de små nipse-blomster-næbtingester hedder,  men kan godt huske at jeg aldrig kan finde den når jeg cirka 1 til 2 gange om året lige står og skal bruge den lille satan!- med mig ud i plantagen nede bagerst på grunden og vælger en stængel her og en spæd spirende tingest dér og lige lidt bladgrønt (....? kan rabarberblade gå an eller...) og så ind og arrangere (i en retro beigefarvet vase med noget skabagtig 70'er-mønster) i det fortryllende tåget-hvide forårslys på spisebordet (i stuen der vender mod nord og er så dunkel at vores haveskur til sammenligning minder om et drivhus badet i sol ind af dets ene sydvendte kukkelure-vindue).

Nok bavl. Flasher de færdige ris når jeg har pyntet dem med hjemmegjorte sager. Fordi jeg er kørt ud af kontrol i fastelavnsrus over fastelavnsris.   (.......)

onsdag den 6. februar 2013

Ja skat, der kører en RØD-farvet bil derude...

Havde dengsen med på det lokale biblo igår formiddags.

Dels fordi han er meget mere rustet til - og får noget mere ud af - at komme afsted og få nogle nye indtryk, i & med han forstår en dejlig større smule af hvad vi har gang i og hvad omgivelserne går ud på.

Dels også fordi moren havde et billede inde i sit hoved af de flere forskellige bøger vi skulle sidde dernede i biblo-sofa og kigge i sammen og sprogtræne ud fra (i ro og fred - uden alle gøremålene legetingene herhjemme til at aflede os begge ham).

Ro og fred havde vi også. Skønt. Men en af os havde glemt at børnebiblo-afdelingens vinduer vender ud mod parkeringspladsen (m. BILER) og vej bagved (m. KØRENDE biler. - OG LASTBILER) og derfor tilbragte vi 80% af tiden dernede sådan her:






 
 
- Stående på knæ i blå sofa.
 
 
De resterende 20% tid fordelte sig således:
 
5%: Skifte skideble i blå sofa.
 
5%: Læse sammen i bog.
 
10%: More os med at prøve de tilstedeværende 4 forskellige sækkestole 28 gange hver.
 
 
 
 
Blev bare atter mindet om, at der (med børn included) altid ofte opstår en lidt anden situation end den man havde forestillet sig.

mandag den 4. februar 2013

Feberstemning intakt...

Fastelavns-faldera-hurra-feber, part two: (læs part one her )

- Må også lige nå at lave (16) små fastelavnsris m. personlig pynt på hver til at lægge ved gæsternes tallerkener til sønnens fødselsdag d. 10/2.

- Og bage fastelavnsboller og klippe masker (alle sammen m. forskelligt udtryk åffekårse) at trykke fast i glasuren på hver af dem.

- Skal helt klarrrt også nå at spæne på biblo og låne bøger m. fastelavnshistorier i, jeg kan læse for de af gæsterne der er under halvanden meter (efter vi har slået Chr. katten af tønden og trænger til at sidde idyllisk sammen m. blussende glæde i kinderne).

- .... Kan den snart 6-årige mon finde ud af at have et piratsværd i sit bælte uden at tage det op hele tiden og prøve at rage glassene ned fra bordet? For altså der maaaaangler ligesom en udklæd-gadget til hans skrud. Eller kan jeg tape en udstoppet papegøje fast på skulderen af hans piratbluse uden han opdager det? Ja. DET kan jeg da. For han kan sgu da ikke se om hjørner, vel?

- Hvorfor hvorfor hvorfor hvorfor har Den lille Selvkørende dog ikke været til at lokke i sin kattedragt endnu? Hun er jo interesseret i at kigge på den. Jeg får nervøse tics af at se hende betragte den og undersøge den uden at ville prøøøøve den! .....Nå. Men i det mindste har hun da givet den et navn. "Hvor er min katteflyverdragt? Jeg vil se den!".

Åhhhh jeg mangler SÅ meget endnu. Og hvor er hjælpen? Hvor er den entusiastiske opbakning? Jeg kan ikke få øøøje på den.

lørdag den 2. februar 2013

Man kan da ikke blive overhalet af en på 3-ethalvt!!!

Jeg går sådan rundt og hygger mig med at få en wakeup-lammer indimellem, nu hvor 3-ethalvt-åringen drager sine (helt) egne konklusioner (i kategorien "Hvordan f... regnede hun dét ud? Det skal hun ikke! Hjælp!").

Dagens eksempel:

Selvkørende (aka Den Autonome, aka den snart 6-åriges lillesøster på 3ethalvt): "Jeg er Daniels storesøster!"

.......

.......

Mig:" .............................Ehhøohm. ...Ehmennn... ja. Det er du jo faktisk. På en måde."
(fed klar respons fra forælder. Luk r... Jesper Juul.)

Selvkørende: "Ja jeg er. Jeg er Daniels storesøster!"

Mig: "...................Ja det er du jo faktisk. På en måde. Fordi du forstår meget mere end Daniel.....Men i virkeligheden er du jo hans lillesøster, for Daniel er ældre end dig. Så du vil altid faktisk være hans lillesøster, men det er rigtigt at du forstår og kan flere ting end Daniel (somebody stop me now) så du er jo egentlig hans storesøster....ja det har du ret i".

Selvkørende: "Ja det er jeg. Jeg er Daniels storesøster".

Mig: (okay den debat tabte jeg vist allerede inden den gik igang): "Ja det er du skat."