Follow by Email

tirsdag den 17. december 2013

Søskende-connection. YAY!

Normalt har jeg hjertet oppe i halsen når Lille Selvkørende vil prøve at "buldre" med Special-storebror. Fordi de som hund og kat gerne vil lege sammen men de kører ikke ligefrem samme kommunikationsform og misforstår den andens initiativ gang på gang på gang på gang på gang på.... og så ender det i slåskamp og tårer.

Men ikke igår. Derfor:

BILLED-BOOOOOOM:
 
 









 
 
Moren har stadig julefred i sind efter den dag.
 
 
................ Helt scary, faktisk.


mandag den 16. december 2013

Too much information i den årle morgenstund.

Hæ.

Hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæ.


TotalRevanche overfor Lille Selvkørende i konkurrencen: "Forlang (uden held) Fuld Hjerneaktivitet  Kl. 6 Om Morgenen".

Normalt vinder barnet. Eksempler:

"Mor du skal bygge en hule af din dyne og min dyne" Mig: "Ahvar? ZZZzzzz"

"Mor vi skal danse til musik - kom nu -u-U-uUUUU!" Mig: "AHVAR? Zzzzzz"

"Mor kom vi skal lege far mor og børn!" Mig: "Glem det. Zzzzzzzzzz"

"Moar? Jeg vil lege med dine smykker!" Mig: "Zzzzzzzzzzzzzzzz....."


Denne morgen, however:

Mig: "Lærke ved du godt at Jupiter og Mars og Saturn det er planeter der drejer rundt om solen ligesom Jorden som er den store runde kugle ALLE vi mennesker bor på?"

Lille Selvkørende: ".....?......?......?.......?....................... "

Hæ.

Hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhhhhhææææææææææ



....... Hvad?

torsdag den 12. december 2013

Plan B for fuld blæs...

Da Lille selvkørende havde legekammerat med hjemme igår.




 
Specialdrengen i den ene ende af stuen....
 
 
 
 
 
 
Og to fjante-hottentotter i den anden ende (de leger far/mor/børn/storesøster/modellervoks/Shanes værksted/sygehus og har forskanset sig bag en mur bestående af 2 opbevaringskasser, et legeklaver, en dukkegynge og en barnevogn. Fordi drenge IKKE på vilkår måtte deltage......)
 
Se iøvrigt venligst bort fra lednings-mylder. Ligner jo fandme at Klippeklistremand er koblet til alle tænkelige hospitalsapparater for at kunne komme op med en snemand der hedder Klattehat og går med Michael Jackson handsker eller noget derhenad.

onsdag den 11. december 2013

2 fjantetøser og 1 specialdreng = Alle Kaossers Moder

Så hentes Lille Selvkørende og legekammerat fra BH sammen med Specialdrengen fra Specialskole.... Gad vide hvor mange kriser det kan medføre.....

HVAD? Gu er jeg da ej forhåndspessimistisk. Bare en lille smule panikangst.

Nå. Godt man nyligt har købt 14 km brugt flexitrax racerbane med en 12-18 biler. Så er plan B kørt i stilling.

Plan A går ud på at sætte mig med en kop kaffe og lade som ingenting. Gætter på B-planen træder i kraft efter 6 minutter.

Hej fra Helikopteroverblik-trængende.



tirsdag den 10. december 2013

KBH, Opperne (et udpluk)

KBH-weekend, stjernestunderne:

1: Jamen naturligvis fik C fat i tasken m. ipad. Han skulle kun ringe i 20 minutter for at få fat i noget busadministration der så ville få noget andet busadministration til at ringe tilbage. Det skete så efter yderligere en time, hvor vi var halvvejs nede af Strøget (mange pittstops inde i varmen - f.eks. i Illum, hvor vi kun købte en  kop kaffe til kr. 488,- og en dele-scone til omtrent det halve). Så jollede C&Søn tilbage til Rådhuspladsen hvor de stod og ventede i yderligere 20 minutter på bus m. taske og endelig blev manden genforenet med sit kæreste eje. Jubel og bløde hjerter......

2: Vi boede på hotelværelse med panoramaudsigt til trafikeret kæmpekryds; med andre ord var det ligemeget der ikke var ramasjangkanal på tv.

3: Om fredagen kom alle Kastrup-afgange lige ind over os, sådan ca. 150 meter henne i vejret; med andre ord Æventyrligt for hele flokken.

4: Pis-dyre vinterstøvler fra Magasæng er vidunderlige til drengs fusser.

5: Pis-dyre luffer fra Magasæng er kun lidt for store til drengs hænder

6: Vi fandt på at flette Rapunzels hår. Ha! Hvor er man bare selvhjulpen nogle gange (jeg gider iøvrigt ikke fortælle om det var mig eller Lille Selvkørende der fik indfaldet).

7: Pyrus optrådte på Fisketorvet og Kalle (gakhovedet fra Ramasjang) gav den pedal på Strøget.

7: Har I nogensinde prøvet at stå ved siden af en 4-årig prinsesse i lilla flyverdragt på karrusselhest i Tivoli (eller et andet sted - bare mest magisk i Tivolimørket med alle lysene)? Det var alligevel alle 50 kr. værd......



mandag den 9. december 2013

KBH, hovsa'erne.

Var i Kbh. i weekenden. Med C og unger og et vennepar.

Boede sgu da på hotæl. ( Vi bruger kun én bestemt hotelkæde. C sparer points op løbende, så vi for det meste får opholdet for en slik og nogle gange helt gratis. Det er sådan en feature ved C man kun kan holde af <3 ...   )

Vi tager lige minusserne først, så er de overstået:

1. Skulle med bus lørdag ind til Rådhuspladsen (vi boede i nærheden af Fisketorvet). Daniel, der normalerweise er i HIMLEN når han sidder i noget der bevæger sig, valgte denne gang at gå i fuldstændig kortslutning og hylede og skreg som om det var spøgelsestoget i Tivoli vi havde proppet ham ind i. Hvorfor jeg:

2. Glemte taske i bus ved afstigning. Med bl.a. C.s ipad i. Jeg kom i tanker om det da vi stod 50 meter nede af Strøget. Spurtede tilbage og fagtede vildt til bus og nåede op i den. Desværre ikke den rigtige bus (der kører åbenbart flere ens busser rundt i indre by. Fandme meget at forholde sig til for os fra provinsen). Traskede slukøret tilbage til den halvfrysende flok. Følte mig kun en lille smule udstødt da jeg så C.s ansigtsudtryk (og samlede kropsholdning).

3: Havde givet Daniel for kolde støvler på og for tynde vanter. Ikke smart når han ikke er til at hive op af klapvogn og gå lidt rundt ....selvom jeg godt forstår ham. Sort af mennesker så jeg gad også godt sidde lidt afskærmet og blive transporteret af en voksen. Bliver jo fandme overstimuleret af al virakken som det er svært at sende overbærende tanker til når Virak bliver VED med at være der over det hele foran snuden på provinspigen. NÅ men havnede naturligvis i Magasin (og ikke i en butik med menneskelige priser - næh, jeg vadede lige forbi H&M) da jeg endelig havde besluttet at gøre noget akut ved drengs frosne fødder og fingre. Kom ud fra Magasin flere millioner kr. fattigere selvom jeg KUN havde købt vinterstøvler med acceptabelt foer og luffer i et mærke der normalt koster flere tusinde men i Magasin flere titusinde. Godt scoret Dorte.

3: Kom til at gå ind i Disney Store på Strøget med Lille Selvkørende. Aldrig været der før. Stod pludselig i fortryllende univers. Vi skulle ikke HAVE noget. Kom ud med den mest bedårende Rapunzel barbieagtige dukke, bare lidt større, lidt mere indtagende og med mere menneskeligt ansigt. Og langt, langt, langt, langt, langt lyst og blødt hår. Efter at Selvkørende havde sovet med den en nat havde den morgenhår. Gider ikke vågne op kl. 6 og bedt om at børste12 km filtret dukkehår ud. Godt scoret Dorte.

Nå det var vist det. Venter med plusserne til senere. Har kalenderdekoration der stadig ikke har lavet sig selv.

  Happy 9. december.



onsdag den 4. december 2013

Gå væk sorg. Jeg har en Airbus at koncentrere mig om!

Nu er det snart en måned siden min mor døde.

Og jeg lever videre. Det er mærkeligt.

Føles flere gange om dagen som om hun har overladt mig "roret" i den kæmpe Airbus 380, der hedder Verden.

Fuldstændig isnende uoverskueligt alene med ansvaret for al eksistens. Uden jeg så det komme.

Til andre tider er jeg helt cool med de hårde kendsgerninger. Opgaven voksen og overblik og klart vejr til alle sider. Der bare det ved det, at jeg så føler tilskyndelse til at ringe og fortælle min mor hvor skide skrap jeg er til at jonglere rundt med det hele uden hendes tilstedeværelse.

Og så ramler det lige lidt.

Det går op og ned.

Der kan være dage med flows hvor "Det faktisk bare er INGEN sag at håndtere alting selv. Ha!"

Men sorgen og tabet og savnet er der hele tiden. Giver mig en mavepuster indimellem så flyveren lige tager et styrtdyk.

Har indtil videre formået at rette op igen.

Er stadig ved roret mor.

Så ved du det.


tirsdag den 3. december 2013

Dagens sokkestatus

Det er jo ikke fordi jeg ikke har andet at berette (HOST) men fordi det er sindssygt spændende for jer at høre om dagens reaktion på sokkegave (læs de to forrige indlæg hvis du vil følge med fra start. Ellers kan man godt springe "kapitler" over uden at blive sat af i svinget).....:

Til morgen lå der en lille klar plast julefigur til hvert barn. Med lille sokkel med led-lys-tænd/sluk-funktion.

Brugte (for lang) tid på at få lortet til at virke på drengens. Indtil plasticdimsen til batteri knækkede helt af og jeg kylede skidtet i skraldespanden INDEN han overhovedet nåede at opfange hvad der foregik.

Lille Selvkørende selvtændte da jeg endelig fik gang i lysshowet på hendes (man skulle bare hive et bette stykke plastikfilm ud, som blokerede for batteri-virk. Ha!...........).

Så må status være:

Nisse-gavedims-optur for den ene og totalfiasko for den anden. Samlet gaveglæde 1 minus 1 = 0.

Det går fremad..............

mandag den 2. december 2013

Nedtoning....

Fik justeret lidt ned på forventningsvolumen-knappen inde i Lille Selvkørendes knold her til morgen.

Efter hun havde fisket nissehue op af nissesok. Fra nissen.

Og efter hun sagde: "Jeg vil ha' noget andet." Selvom der var Minnie Mouse på, for #¤!

Mindede hende lige om, at næste gang gider nissen nok (helt sikkert!!!!) ikke komme noget i fordi han (hun) bliver ked af det (skide irriteret) når gaven ikke modtages med tak (og tindrende øjne) og desuden har nissen kun råd til små FINE ting fordi de store ting du ønsker dig, lille ven får du måske hvis du er rigtig (rigtig, RIGTIG) heldig juleaften!

.......

.......

Så blev hun RENT faktisk glad for huen og den har endda allerede opnået "flash-en-ting-i-børnehaven"-status.

Skulle vist bare fra dag 1 (igår - eller i forgårs...) have meddelt, at jeg har hørt nogen sige nisser ikke kan proppe store barbiepaladser og andet svinedyrt kæmpeplastic ned i julesok.

Hnrf.

Ps. Drengen fuldstændig kold overfor SIN julehue. Med Mcqueen på.

Hnrf.

søndag den 1. december 2013

Lykken var ikke papbrikker

Nissen havde været der i nat og puttet en ting i hver af børnenes sokker nede i stuen.

Lille Selvkørende fiskede et puslespil (med 12 brikker) op af sin og sagde:

"Det gider jeg ikke ha'."

...........


Nissen overvejede i flere lange minutter at lade barnet finde en opvaskebørste dernede imorgen.

Specialdrengen fandt en minigravko. Som han glemte alt om efter 5 minutter.

Jeg kan huske min egen barndoms pakkekalender. Man var kisteglad for at vikle en karamelstang ud af julepapiret.

TIL NÆSTE ÅR KOMMER DEN SKIDE NISSE KUN KASTANIER OG TÆNDSTIKKER I, HVER.ENESTE.DAG. (helt til nytår).

Hilsen Den Ansvarlige (for De Forvænte Rollinger).