Follow by Email

mandag den 31. marts 2014

Opskrift på en halv times fredelighed:

Tag en trappe, en sofa, to tæpper og et par tøjklemmer og bland ingredienserne sammen.

Hæld to småpiger i og lad simre i ro og mag.

Ahhhhh.......



torsdag den 27. marts 2014

Vi fejler ikke noget

Utroligt som børn kan tage en ved næsen.

Imorges lignede drengen noget, der skulle i drop.

Nu til middag kører vi denne stil:

 
 
Godt hjulpet på vej af 2 leverpostejmadder, 3 stykker kage, knækbrød og en halv liter mælk.....

tirsdag den 25. marts 2014

Er gået i felten

Det kan godt være der hele tiden er snak i medierne om hvor dårlig en idé det er at putte børn i børnehave og hvor dåååååhhrligt de børnehaver fungerer og hvor traumatiserede børnene bliver af bare at blive opbevaret fordi forældrene er nogle iskolde skiderikker der tørrer al form for ansvar af på de plagede fortravlede pædagoger og ikke kan finde ud af selv at drage omsorg for deres eget yngel.

Jeg gider ikke blande mig i debatten.

Jeg kan blot oplyse, at Den lille Selvkørende ikke finder det alt for godt timet når jeg tropper op derhenne i den kommunale (uanset tidspunktet) for at spolere en god leg med hendes små medsammensvorne 4-5-årige.

Igår gik det helt galt. Lad os sige det på denne måde: Jeg startede med overtalelsesmetoden og sluttede med noget jeg ikke håber alt for mange af pædagogerne nåede at lægge ører og øjne til.

Og der var vi kun nået til støvler på.

I eftermiddag må der militant kidnapning til nye metoder i brug, tænker jeg:


Camouflage: Tjek. Pandelygte: Tjek. Lasso: Tjek. Target locked (via kikkert m. infrarødt lys)...: Tjek.


mandag den 24. marts 2014

Advarsel: Politisk ukorrekt adfærd kan forekomme

- Fordi her er sluppet noget rullende yngel løs uden sikkerhedssele, airbacks, cykelhjelm eller opsyn.

 
Tak til personalet i Netto, Stubbekøbing, for ikke at smide os ud. Også tak til skæbnen for at holde diverse gangbesværede og andre skrøbelige væsener fra at ramle sammen med Kids Out of Control.

torsdag den 13. marts 2014

Hvor HAR hun det fra???

Der findes intet mere saliggørende for Den lille Selvkørende end når hun får lov at overtage diverse huslige opgaver (ikke en egenskab hun har fra mig, skal jeg hilse og sige).

Det bedste er at få lov at dække bord når vi skal have gæster. Og der er INGEN der skal prøve at tage det administrative overblik fra hende.

Men hun finder også stor tilfredsstillelse i at svinge støvekluden, smøre sin egen madpakke, tømme opvasker, hænge tøj op, tage tøj ned og lægge tøj sammen.

Og så er der afskylningstjansen.


 
 
 
- Der ligesom de andre frivilligt påtagede tjanser udføres med en ildhu og autoritet som om flere liv afhang af resultatet af hendes indsats.
 
Hvilket ikke kan siges om mit eget begejstringsniveau når jeg står og glor på støvsugeren inde i skabet. Men sådan er vi så forskellige, ing'?
 
 
 


onsdag den 12. marts 2014

Zen-moment

Jeg udtrykte for et par indlæg siden at intet syn slår små børn i flyverdragt. Må jeg lige komme med en tilføjelse:

Synet af Den lille Selvkørende der hjuler i forvejen hjem fra fakta iført flyverdragt, elefanthue og barnestol (til en pakke kiks yndlingsdukken).


tirsdag den 11. marts 2014

Begyndende flyttehjemmefra-attitude vs bamsetrængende....

Undskyld. Men hvor mange udgaver af Den lille Selvkørende har jeg egentlig rendende rundt om benene?

Hey man, jeg er fire ethalvt og jeg ved alting. Mere end dig, faktisk. Og dig og dig og dig derude.
(og så kan jeg synge næsten hele gangnam-sangen)
 
 
 
Senere samme dag................ :
 
 

Mooo-aaa-aa-ar? Du skal gå med mig ovenpå og hente bamsen

fredag den 7. marts 2014

Spirende begreber

Var til fastelavns-faldera med Daniels specialklasse i skolen igår. Klædte ham på som sørøver (ligesom sidste år - bare med nyt dress eftersom drengen er vokset noget henad en halv meter i højden siden dengang).

Sidste år anede han ikke han var klædt ud som noget. For abstrakt (tænk hvis man selv havde den evne at lade alle begreber gå totalt hen over hovedet på én. Så skulle man ikke længere bekymre sig om hvad folk tænkte når man har natkjolen uden på bukserne ved børneaflevering om morgenen).

I år, however, var han særdeles bevidst om sin forvandling og gik rundt til alle de tilstedeværende (pædagoger, lærere, børn, søskende, rengøringsdamen og forældre) og råbte:

"SE MAAAAAAAJ! SØRØ'ER! SEEEE!!!"

Tror da nok moren stod og betragtede ham med et kæmpe smørret grin i hovedet når ikke hun jagtede ham rundt som paparazzi-mother for at få det helt rigtige foto (for man er vel en komplet idiot at skue når man reagerer på sine helt egne børns sublime bedrifter, ing'?).

Men "Det helt Rigtige Foto" må vente lidt for jeg kom til at tegne sørøveren istedet (det er ved at blive en last, jeg ikke kan ryste af mig):









torsdag den 6. marts 2014

Tak for guld

Sjovt som nogle ting eller begivenheder kan falde på et tørt sted.

Jeg er f.eks. kommet med i denne her facebook-gruppe, der hedder "Gamle billeder fra Møn".

Så dukker der pludselig et foto op af min far (han døde meget pludseligt i året 2000. Blev 55 år gammel) på guitar i 60'erne hvor han spillede i et band der kaldte sig "The Bombays" (jo jo - det var eksotisk dengang. Knapt så eksotisk spillested, måske. Damme Kro på Vestmøn).

Han var en skide god guitarist, min far.

Så er der pludselig et billede af ham og hans makker (også fra midten af 60'erne) der er igang med at lægge sidste hånd på deres (tømrer-)svendeprøve.

Og som om det ikke skulle være amazing nok, så smider en dame lige et konfirmationsfoto hvor min mor sidder nederste række nr. 3 fra venstre. Genkendte hende med det samme. Kæft hun var smuk.

Og så sidder man dér og føler sig varm og fyldt lidt op midt i noget af den tomhed der er fulgt i kølvandet på min mors død for snart 4 måneder siden.





onsdag den 5. marts 2014

En mand der hedder Ove. Jeg dør af grin (og hjertesmelt)

Jeg er nødt til at prakke jer en bog på:

Læs "En mand der hedder Ove" af debutforfatteren Fredrik Backman.

Den er nemlig unik.

Handler om en mand der hedder Ove (ja jeg er for pokker ikke boganmelder, vel? Så bær over).

Han er en ældre og tilsyneladende bittersur stodder der opholder sig alene i det rækkehus, han og hans kone Sonja har boet i i en halv menneskealder indtil Sonja døde af kræft for et halvt års tid siden. Han går rundt i kvarteret og kontroltjekker alting. Fordi nogen jo SKAL tage et ordentligt ansvar.

Når ikke han lige forsøger at begå selvmord. Hvilket gang på gang mislykkes, takket være en broget flok naboer og andet skab, der hele tiden kommer og forstyrrer ham med dette og hint.

Men Ove er måske ikke kun gnaven. Det fine ved fortællingen er, at intet påstås direkte men læses mellem linierne og ud af Oves handlinger - og hans baggrund, med en far og mor der begge døde tidligt så Ove som 16-årig stod alene tilbage med huset og faderens gamle Saab (Ove har aldrig siden kørt i andet end Saab) og fandt ud af at klare sig selv. Fra bunden. Og efterhånden som hans baggrundshistorie afsløres bid for bid, kommer man til at holde mere og mere af ham.

Her er et uddrag fra bogen:

Ordveksling mellem Ove og 7-årig nabodatter, som han meget mod sin vilje har måttet køre på sygehuset sammen med pigens mor og lillesøster fordi faderen (Ove kalder ham "Droget") er faldet ned fra en stige han har lånt af Ove og brækket det ene ben og forstuvet en arm. Nu sidder han og barnepiger begge rollinger mens moderen er inde og se hvor slemme Drogets skader er:

Ove: "Jaså, og hvad med dig?"

 "Hvad med mig?" replicerer den syvårige arrigt.

"Ja? Trænger du til  mad eller komme ud at tisse eller noget?"

Den syvårige kigger på ham, som om han lige har tilbudt hende en øl og en cigaret.

"Jeg er snart OTTE! Jeg kan godt gå på toilettet SELV!"

Ove slår brysk ud med armene.

"Ja, selvfølgelig da. Så undskyld ad helvede til, at man spørger."

"Hrmpf", fnyser den syvårige.

"Du bandte!" dukker den treårige op igen og gjalder, mens hun spæner rundt om Oves bukseben.
Han iagttager uhyre skeptisk den grammatisk udfordrede lille naturkatastrofe. Hun kigger op på ham og smiler over hele femøren.

"Læs!" opfordrer hun bestemt og strækker en bog så højt op, at hun er ved at miste balancen.

Ove betragter bogen lidt, som om den lige har sendt et kædebrev til Ove og påstået, at bogen i virkeligheden er en nigeriansk prins, der  har et "very lucrative business offer" til Ove og nu kun har brug for Oves kontonummer i en fart "bare for at ordne noget".

Og sådan er Ove i den grad mere eller mindre ufrivilligt vrælende morsom hele vejen gennem bogen.

Man griner af nogle af passagerne så man saftsuseme har svært ved at genvinde kontrollen.

Nogenlunde sådan her:




Læs den nu bare.



tirsdag den 4. marts 2014

Tak for dig, Daniel

Der er ting man vågner op om morgenen og ikke siger til sig selv. F.eks.: "Idag kan jeg mærke jeg kommer til at opleve min dreng gå tur med en levende kanin i en dukke-jogger."

Ikke desto mindre var det hvad der skete samme dags eftermiddag under besøg hos veninde & mand og deres to rollinger (og fluffy hvid kanin, Magnus, der på labrador-vis finder sig i de mest sælsomme påhit fra børnene omkring den):


 
Tak til Alberte (og Den lille Selvkørende....) for venligst at lade drengen overtage kaninkørsel....

Se: Vi er sådan nogle der bruger køkkenrulle-rør til kreativ leg

Egtl. ville jeg have gjort endnu en tusch-skildring nedenfor.........................................





 
Men jeg gad ikke skulle til at tegne alt udenomsrodet med syntes Sørøver-Selvkørende tog sig bedst ud live i dagens anledning.


mandag den 3. marts 2014

Det var faktisk så lidt, sveske

Sjovt som en gang lyserød tyl, hængt op i loft over juniorseng, kan få Den Lille Selvkørende til at opføre sig som om hun næsten viser tegn på dybfølt taknemmelighed??????!!!!