Follow by Email

onsdag den 26. august 2015

Dengsen med Dyr

Daniel her til morgen ved skoleaflevering:

"HEJ BOOOOODIIIIL, HEJ STEEEEEEN, HEJ HEEEJ, NU KOMMER JEEEEG! HAHAHAHAHAHA!"

.....

Bare normal morgenprocedure med den knægt.

Nå, men de skulle så ud og se til gederne.

Daniel: "JA! JA! JAAAAAAH, UD OG SE DEDER, STEEN! SMÅ DEDE-TIID (*gedekid)!"

Og så var han ellers på dyretrip.

Det er ret sjovt med Daniel og dyr (på nær de små med seks til otte ben. Der jubles ikke HELT så meget...). Han vader hen til alt, der kan klappes. Og det lige med tilpas drys forsigtighed (hvis jeg siger det til ham, vel at mærke).

"NÅÅÅH, LILLE RAPPEAND. HVAD HEDDER DEN? HVAD HEDDER DU?"

Eller:

"NÅÅÅH HUND, HVAD HEDDER DEN? HVAD HEDDER DU?" - Har eddrrmanme hilst på mange, maaaange hundemennesker sammen med drengen på den konto. Og kender ikke så få navne på en 30-50 logrende kræ. Deriblandt en tysk schæfer, der til daglig bor i Tyskland med sine tyske ejere. Den er ikke ret stor og det er fordi den er af gammel østtysk afstamning. Kender især også mange forskellige udgaver af labrador. Formel 1-typen, f.eks. som heller ikke er ret stor og vist som regel fås i farven sort.

Eller:

"NÅÅÅÅH, HEST! SIT !! KA DU SID NED?!"......

Eller:

"NÅÅÅÅH, LILLE KANIINNN/KALV/MUHKO/HØNS/MARSVIN! SIT !!"....

Hans mentale udfordringer taget i betragtning så er det mageløst at betragte ham med dyr. Han viser omsorg og interesse på et plan, hvor man tænker:

"Ooookay... Skal ungen da ikke have en liller bitter hund? Eller klappepony?"

HAHAHAHAHAHAHAHAHA!          ....Nej.

Men fristelsen ligger stadig lige for. Især når han interagerer med shetlænder-ponyprutten Elvis (som egtl. er rødhåret men havde ikke lige den farve i paletten...) på denne vis:





LÅÅÅÅVE



tirsdag den 25. august 2015

What's in your heeeaaad, in your heeeeaad?!

Der er noget med børn & forventninger.

Vi skulle på stranden i søndags fordi udsigterne sagde 24 grader og sol. Og moderat vind fra vest (kysten er østvendt, så jeg havde allerede det her billede i hovedet af timers børneplasken i lavt og krystalklart stillevand så langt øjet rakte).

AAAAAHH! Tænkte jeg. For guderne skal vide hvor uheldige vi so far havde været mht tilløb til muntre strand/vand-aktiviteter henover sommeren i år. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, udover at slynge disse par ord ud: "DAR KOMMER VIST TORDEN, LØB FOR LIVET!", "NEJ, JEG BADER IKKE I DEN DER COCKTAIL AF BRUNE TANG-SPLAT-BØLGER & KAGEFAD-STORE DRÆBER-GOPLER!", "OKAY, BIND BØRNENE FAST TIL NOGET STATIONÆRT, NU!!", "HOLD DOG FOR KÆFT, DET ER KOLDT, DANIEL HAR BLÅ ARME!"

Så NU skulle det blive godt. På Min Søsters Børn-måden, hvor vi hen mod skumringen ville sidde i rundkreds i sandet med saltvandsrander op til ørerne og lytte til cikadesang og fortælle røverhistorier og snitte i pinde efter al den vand-tummel.

Der var  så bare en lille ændring i vejrudsigten, jeg faldt over da vi kørte afsted. Noget med temperaturfald, ny vindretning, vindstyrke og skysystemer.

Så jeg kom til at fyre nogle ret nye gloser af på den mavesure måde. I en sådan grad, at specialdrengen stemte i med "Det noed PIS!" (mors dengse)...

.....

Ikke at vejret ellers til daglig sådan får lov at sætte dagsordenen for mit humør. Men der er bare ikke skide meget vi som familie kan lave som vi ALLE får noget ud af. Sammen.  - -- Grundet drengens udfordringer. Derfor ligger udflugter i høj kurs.

Nå - men det var det med børn & forventninger:

De indretter sig åbenbart bare!!??!!  Så selvom det blev ENDNU ENDNU ENDNU en strandtur uden vandplask,  havde drengen en fest med sten, hans lillesøster havde en verden sammen med sin to år ældre kusine henne på et tæppe med perler 'n stuff og jeg kunne godt pakke alle surmulerierne sammen.




Tilbage står så og flagrer noget med voksne & forventninger, som muligvis skal kigges lidt efter i sømmene... Øv, det noed PIS.






mandag den 3. august 2015

Nu? Næh. Nu? Næh. Nu? Næh. Nu? Næh. Nu?

Jeg ved godt at mange børn ikke kan vente til noget sjovt skal ske, de er blevet lovet. Det skal helst være NU!!!

Så er der sådan en dreng som Daniel. Der rent tidsbegreb-mæssigt er der hvor han kan finde på at råbe "HEJ HEEEJ MOR. SES IMORGENNNN" når jeg bare er gået ud i brusebad.

.......

Så skulle vi en uge på sommerferie. Planmæssig afgang ved 12-tiden. Daniel vågnede kl. 6:00. Og plejer, når han får færten af noget med ud og køre langt og nogle tasker der bliver pakket, at sætte i gang med "Når kører vi? Nu?" og "Ha pusletaske med? Mor?" og "Ska Lærde/far/mor/Danel også med?" på repeat (virkelig. Fuld skrue, kun afbrudt af en tår at drikke) lige indtil vi rent faktisk kan sætte os ud i bilen.

Det kan nogle gange godt sætte sig til rette på mor-nerverne og bare prikke løs på dem for at teste hvor mange gange der skal til før hun ringer til Lola og råber "sguhelved" ind i røret.

Andre gange - de fleste faktisk - bærer jeg over med knægten og svarer på alle hans firs millioner "hvor-længe-er-der-til"-relaterede spørgsmål. Imponerende hvad man kan lire af på rygraden.

Nå, men denne gang skete der noget banebrydende. Jeg rakte knægten en stor rejsetaske og bad ham pakke noget duplo. Tænkte det kunne holde ham hen i 3 minutter. Det kunne det også. Plus en rund time!!! Hvor han en for en dumpede en klods ned i tasken og ved HVERT stykke duplo råbte "Oggggg den her ska med!"

Nogle gange gider karma bare gerne samarbejde.





Til gengæld var vi kun lige bakket ud af indkørslen: "Når er vi der? Far?"