Flyttekasser. Jeg dør.

HOV!!

Et pænt stykke tid siden jeg har taget mig af bloggen.

- Børn og sommerferie. Need I say more? JAJEGGØR:

Special-dreng der ikke kan rumme mere end 14 dages sommerferie. Men det var han nødt til. Og hans forældre var ærlig talt ved at tage næste rumraket til månen (er der ikke turist-rejser dertil nu?). Men det ville jo også være synd. For den lille yndlings-dengse. Og hans lillesøster.

Nå. Men alting går over. På nær EEN ting:

At transportere sammenslåede flyttekasser på en VÆRDIG måde
fra lejlighed og hen på jobbet.

Vi kan godt vædde en plovmand om at jeg kan slå dig på tid i foldning af flyttekasser klar til brug (arbejder i genbrugsbiks). Kan lige så hurtigt slå dem sammen igen. Men carry skidtet 100 meter fra min lejlighed hen i biksen? Er som at se Linse prøve at holde styr på sine babser i stiv kuling.

Eller. Måske ikke lige Linse. Men så en på hendes alder med normale hænge-bobbies.

Adjø.

Været til Sidste Skoledag-kaffe/boller i den 7-åriges klasse her til morgen.

Gik fint.

Måtte hellere smutte hjæmmad i frikvarteret efter jeg kom til at vise nogle af ungerne hvordan man pifter.

God sommer

Livet som storesøster for storebroren, del 1.

Den 7 ethalvt-årige har haft sin special-storebror på 10 ethalvt altid. Det giver ligesom sig selv.

Og man skulle tro hun efterhånden havde opfattet hvad dengsen kan finde ud af og hvad han stadig fatter absolut nullernix af. Ikke? Bare sådan i det daglige. Det går også nogenlunde. Hun har efterhånden vænnet sig en lille (!!) smule til at han ikke altid kigger når hun råber "Daniel kig! Daaaaanieeeel! Kig lige !!! Jeg har taget mors kjole på!!"
hvis han er opslugt af noget andet. Fx. en pipfugl oppe på taget.
Jeg er dog til stadighed nødt til at forklare pigen at hun ligeså godt kan snakke til en dør når storebror er helt tabt for omverdenen....

......

JAJEGVEDDETGODT! MAN BEHØVER IKKE HAVE ET SPECIALBARN FOR AT FØLE MAN SNAKKER TII EN DØR!

Og så er der de abstrakte ting. Åhh især dem.
Tidsbegreber. Ikke sevet ind hos drengen endnu. Og spilleregler.

Lillesøsteren tror stadig storebror kan være med til rundbold (m. havetennisbat. Er I klar over hvor spasser-langt man kan skyde bolden med sådan en fætter?...). Og hun prøver at forklare ham hvad det går ud på. Det er et både sødt og helt ude i skoven og rigtigt og skide sjovt og opadbakke og hjertesmeltende børne-optimistisk lillesøster-der-egtl.-er-storesøster-initiativ og jeg tager hatten af for alle hendes forsøg.

Der altid ender med at Daniel stiller sig op præcis der hvor han synes han vil stå (fx. omme bag trampolinen), kaster bolden
baglæns, hellere vil lege med vand og kyler stop-keglerne ind over hækken til naboen.

Til lillesøsterens unlimited irritation.

Men hun prøver sikkert igen imorgen.
Idag tager jeg hende med ud at løbe mens dengsen er hjemme sammen med faderen. Fordi hun har fortjent at lave noget andet "sport" på niveau med en der forstår. Der var så ingen andre kandidater end hendes mor til den tjans. Men jeg regner da med at gennemføre uden at kaste noget i den gale retning...

Vi gik så ikke nogen tur. Selvom det var min geniale tanke dér.

Istedet flintrede jeg ind og hentede is.....

Kan ikke lige finde på en overskrift....

Så fik den 7-årige også en af de dér fidget spinnere.

Og skulle lære moren hvordan man gjorde i går eftermiddags.

.......

Men heldigvis var der også lammeskyer.

For den dér lille simple tre-vingede dreje-rundt gadget måtte se sig slået af det endnu mere enkle:

At ligge på et tæppe ude på græsset og glo op i luften.

Synes måske så nok barnet havde den bedst udviklede fantasi:

BLIV UDENFOR TIL DU ER TØR! BLIIIIIV. DÉR!!

Såååå det dér badebassin i haven ikke?

Det er jo en skæppe skøn sommer-gadget.

Især hvis man vil holdes beskæftiget med at skifte ble/badebukseble/t-shirts/shorts/håndklæde/
sandaler på den 10-årige specialdengse ca. 48 gange på en eftermiddag.

20 sekunder senere:

Opgavefordeling.

Købte spasser stor vandkanon til knægten.

Så stor at man er nødt til at bære den i sele over skulder.

Så stor at moren gik i barndom og lod drengen overtage hendes telefon.

Det kunne man. Sejt!

Kom vi snakker ham i sænk...

Åh mand.

Var på den skønneste tur med Pia og Gitte.

Til Tyskland.

Altså til bordershoppen. En jeg kender siger at så var vi ikke RIGTIGT i Tyskland og det har hun måske ret i. Ihvertfald minder Puttgarden gevaldigt meget om Rødby. Bare spejlvendt. Og  vi var forinden blevet oplyst om at vi ikke behøvede tage pas med. Stort plus. For både Pias og mit var udløbet.

Så kommer vi til Danmark igen (tænk vi kunne selv finde rundt dér syd for grænsen og køre den rigtige vej tilbage til færgen. Ret godt rykket af 3 retardos, der stadig tror jorden er flad. For HVEM af jer båthoveder har måske været ude i rummet og tjekke for nylig?).

Og sander at politiet (ikke tolderne) står og hiver hvert eneste køretøj ind til siden.

Well.

Vi har jo vores på det tørre. Alene pga. min B.S.-Kasket.

Men SÅ beder Lovens Lange Arm om at se vores pas.

- Hvorfor dét? (*selvsikre smil all over)
- Fordi I har været i Tyskland.
- Hvad med kørekort? (*selvsikre smil på to af os)
- Nej man SKAL have pas med.
- Nå? Fatter hat! (*påtagede selvsikre miner)
- Jojo det er kun hvis I skal til SVERIGE at I kan nøjes med anden billedlegitimation (*påtaget overbærende panser-smil).
- Nå. DET giver jo god mening med al den immigration de bakser med hinsidan. Og ved du hvad? Vi har haft SÅDAN en skønno tante-tur og vi nåede LIIIIGE færgen og er du klar over... (* Plus 12 små anekdoter leveret af De To Uden Pas)
- MEN VED I HVAD? I slipper med advarslen så jeg har lige sparet jer for 2 x kr. 800,- i bøde. Kom godt hjem!

Øj han var sgu flink alli'vel.

 Føles SÅ godt at være uoplyst.