Åh mand.
Var på den skønneste tur med Pia og Gitte.
Til Tyskland.
Altså til bordershoppen. En jeg kender siger at så var vi ikke RIGTIGT i Tyskland og det har hun måske ret i. Ihvertfald minder Puttgarden gevaldigt meget om Rødby. Bare spejlvendt. Og vi var forinden blevet oplyst om at vi ikke behøvede tage pas med. Stort plus. For både Pias og mit var udløbet.
Så kommer vi til Danmark igen (tænk vi kunne selv finde rundt dér syd for grænsen og køre den rigtige vej tilbage til færgen. Ret godt rykket af 3 retardos, der stadig tror jorden er flad. For HVEM af jer båthoveder har måske været ude i rummet og tjekke for nylig?).
Og sander at politiet (ikke tolderne) står og hiver hvert eneste køretøj ind til siden.
Well.
Vi har jo vores på det tørre. Alene pga. min B.S.-Kasket.
Men SÅ beder Lovens Lange Arm om at se vores pas.
- Hvorfor dét? (*selvsikre smil all over)
- Fordi I har været i Tyskland.
- Hvad med kørekort? (*selvsikre smil på to af os)
- Nej man SKAL have pas med.
- Nå? Fatter hat! (*påtagede selvsikre miner)
- Jojo det er kun hvis I skal til SVERIGE at I kan nøjes med anden billedlegitimation (*påtaget overbærende panser-smil).
- Nå. DET giver jo god mening med al den immigration de bakser med hinsidan. Og ved du hvad? Vi har haft SÅDAN en skønno tante-tur og vi nåede LIIIIGE færgen og er du klar over... (* Plus 12 små anekdoter leveret af De To Uden Pas)
- MEN VED I HVAD? I slipper med advarslen så jeg har lige sparet jer for 2 x kr. 800,- i bøde. Kom godt hjem!
Øj han var sgu flink alli'vel.
Føles SÅ godt at være uoplyst.