Fredagens fem fede:
1: Jeg har alenetid
2: Jeg har alenetid
3: Jeg har alenetid
4: Kan atter løbe uden at føle at jeg først har inhaleret 12 grønne cecil
5: For jeg har nemlig ikke mere virus der vandrer rundt i alt kropsinventar efter forgodtbefindende, jubijæh!
fredag den 30. december 2011
En stump tid TIL
Atter en stump tid der ikke bliver gjort krav på af børn og diverse og inden jeg lige kaster mig over de fem fesne fra i mandags (kan man det på en fredag? Ja da - Ligesom man kan give børn halvdelen af deres gaver på forskud inden det når at blive juleaften) så kommer her en kort men fyndig (...?? nogle gange kan man blive forbavset over de ord der ligger og blævrer rundt inde på fjernlageret) og fyldestgørende hyldest til min søn:
Du er så opmærksom og klog og tapper omme bag alt det du ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng og når du ikke bliver presset men beskyttet så pibler din personlighed frem i al sin smukke og ganske nuancerede glans og herlighed.
Tak for kaffe - vi HASTER videre til:
De Fem Fesne (fra i mandags):
1: Persienner - og her taler vi lodrette såvelsom vandrette. Nej jeg har intet alternativ til dem men de råber bare "blind vej - vi kommer ikke videre med kreativ tænkning her!!" - Ja jeg ved godt jeg er ved at miste fodfæstet....
2: Vendingen "og så ta'r vi den derfra". Det kan man sgu da sige som slutning til alt man ikke kan overskue konsekvenserne af ikke? Ahr det er bare for bekvemt
3: Multivitaminpiller (er det ikke bare noget diffust pseudosikkerhed? - Så æd dog et hvidkålshoved! Så kan vi tale om vitaminer...)
4: Badekåber (så står man der og halvfryser med våd inderside og super raffy tør frotté-yderside og ved ikke rigtig hvornår det er på sin plads at tage den af igen - nej nej)
5: Ens tillid til russiske sikkerhedsfolks udtalelser om dette og hint
Du er så opmærksom og klog og tapper omme bag alt det du ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng og når du ikke bliver presset men beskyttet så pibler din personlighed frem i al sin smukke og ganske nuancerede glans og herlighed.
Tak for kaffe - vi HASTER videre til:
De Fem Fesne (fra i mandags):
1: Persienner - og her taler vi lodrette såvelsom vandrette. Nej jeg har intet alternativ til dem men de råber bare "blind vej - vi kommer ikke videre med kreativ tænkning her!!" - Ja jeg ved godt jeg er ved at miste fodfæstet....
2: Vendingen "og så ta'r vi den derfra". Det kan man sgu da sige som slutning til alt man ikke kan overskue konsekvenserne af ikke? Ahr det er bare for bekvemt
3: Multivitaminpiller (er det ikke bare noget diffust pseudosikkerhed? - Så æd dog et hvidkålshoved! Så kan vi tale om vitaminer...)
4: Badekåber (så står man der og halvfryser med våd inderside og super raffy tør frotté-yderside og ved ikke rigtig hvornår det er på sin plads at tage den af igen - nej nej)
5: Ens tillid til russiske sikkerhedsfolks udtalelser om dette og hint
mandag den 26. december 2011
Og bedst som...
Og bedst som jeg havde kastet håndklædet i ringen hvad tid til noget som helst (som ikke rimer på "Moaar kom HER moar!") angår, så fik jeg lige kilet en stund ind denne sene 2. juledag og vi pisker straks igang med De Fem Fede (- Fra i Fredags...):
1: At være På Forkant. Så bliver det ikke meget skarpere vel? Hvar? Tænk engang. Ikke noget støv i bestikskuffen. Altid 5 par vanter forud. Kummefryseren (hvilken en??) fuld af gode hjemme-boilede grøntsagsretter. - Og FOND'er gudhjælpeme. Vinterdæk på d. 1. oktober og ikke en dag senere. Og altid ALTID nyklippet garn.
2: At være Lettet over Noget. Og så er det ikke til at få for penge. Og det er jo en lettelse i sig selv i en tid hvor ALT kan fås og hver ting i 28 forskellige udgaver af højst svingende kvalitet.
3: 25. december. For så er d. 24. overstået og jeg må nok sige at det blev en kende hult med alt gavehalløjet i år. Ingens skyld over HOVEDET. Bare min egen stemning ovenpå en december proppet med lidt for meget blandet spænding indenfor egne rækker.
4: Clementiner. Kan næsten komme på højde med ærter hvad beskæftigelsesfaktor angår når vi snakker om Mindste-Musen i huset.
5: At betragte Sovende Børn. Ja ja - en gammel traver at hive op af hatten men hold kæft det syn holder bare! Man bliver helt rolig og venligt stemt indeni og det er sgu da ikke bare ingenting vel?!!
1: At være På Forkant. Så bliver det ikke meget skarpere vel? Hvar? Tænk engang. Ikke noget støv i bestikskuffen. Altid 5 par vanter forud. Kummefryseren (hvilken en??) fuld af gode hjemme-boilede grøntsagsretter. - Og FOND'er gudhjælpeme. Vinterdæk på d. 1. oktober og ikke en dag senere. Og altid ALTID nyklippet garn.
2: At være Lettet over Noget. Og så er det ikke til at få for penge. Og det er jo en lettelse i sig selv i en tid hvor ALT kan fås og hver ting i 28 forskellige udgaver af højst svingende kvalitet.
3: 25. december. For så er d. 24. overstået og jeg må nok sige at det blev en kende hult med alt gavehalløjet i år. Ingens skyld over HOVEDET. Bare min egen stemning ovenpå en december proppet med lidt for meget blandet spænding indenfor egne rækker.
4: Clementiner. Kan næsten komme på højde med ærter hvad beskæftigelsesfaktor angår når vi snakker om Mindste-Musen i huset.
5: At betragte Sovende Børn. Ja ja - en gammel traver at hive op af hatten men hold kæft det syn holder bare! Man bliver helt rolig og venligt stemt indeni og det er sgu da ikke bare ingenting vel?!!
søndag den 25. december 2011
onsdag den 21. december 2011
Nede med noget
.. - influenzaagtigt og travlt m. at nurse feberbørn oveni så HER kommer med blot 2 dages forsinkelse:
Mandagens De Fem Fesne:
1: Min kondi. - Efter snart 2 uger med "et eller andet" i kroppen, som vandrer egenrådigt rundt i på skift luftvejene/bag øjnene/oppe i panden/ud i leddene/om i nakken og ned i maven - er det snart så som så med de lette fjedrende trin på galoprunden..... ødr
2: Husstandens gennemsnitsgrad af begejstring over legetøjet i Kinderæggene (hurra for matriklens FIRE Kinder-chokoladekalendre...). - Some of us really really want to grab the håndstøvsuger
3: De evige genudsendelser af "Langt fra Las Vegas" på Zulu.
4: Kennys forvandling fra nogenlunde spiselig friskfyr-komediefigur i de første afsnit til vanvittig irriterende, malplaceret stereotyp af en kikset fætter Frands i resten af serien
5: ALLE landets julegaver fra Inspiration. Ved ikke hvorfor. Jeg får bare udslæt og det må jeg jo så selv deale med.
Mandagens De Fem Fesne:
1: Min kondi. - Efter snart 2 uger med "et eller andet" i kroppen, som vandrer egenrådigt rundt i på skift luftvejene/bag øjnene/oppe i panden/ud i leddene/om i nakken og ned i maven - er det snart så som så med de lette fjedrende trin på galoprunden..... ødr
2: Husstandens gennemsnitsgrad af begejstring over legetøjet i Kinderæggene (hurra for matriklens FIRE Kinder-chokoladekalendre...). - Some of us really really want to grab the håndstøvsuger
3: De evige genudsendelser af "Langt fra Las Vegas" på Zulu.
4: Kennys forvandling fra nogenlunde spiselig friskfyr-komediefigur i de første afsnit til vanvittig irriterende, malplaceret stereotyp af en kikset fætter Frands i resten af serien
5: ALLE landets julegaver fra Inspiration. Ved ikke hvorfor. Jeg får bare udslæt og det må jeg jo så selv deale med.
søndag den 18. december 2011
Tyndt
(- Modsat Puk i "Nissebanden på Grønland" - næste gang jeg hører hende råbe "tyyykt!" sætter jeg nok ild til nogle gardiner et sted)
Ingen tid/ro/lejlighed til at kommentere yderligere på noget denne weekend. Store projekter? Nej - bare pga. manglende overblik. Så man kan se mig flintre rundt fra det ene til det andet uden at egentlig få et glimt af mig nogen steder. No wonder børn skifter mellem at råbe "MOAAAR!" og selv finde på at tegne med tusch på skide dyr bobles elefant.
Ingen tid/ro/lejlighed til at kommentere yderligere på noget denne weekend. Store projekter? Nej - bare pga. manglende overblik. Så man kan se mig flintre rundt fra det ene til det andet uden at egentlig få et glimt af mig nogen steder. No wonder børn skifter mellem at råbe "MOAAAR!" og selv finde på at tegne med tusch på skide dyr bobles elefant.
fredag den 16. december 2011
Fredagens fem superrrr-fede:
1: Lave noget af mere end 3 sekunders varighed sammen med børn (f.eks. synge næsten en hel julesang)
2: Definere verden for børn (kan på stående ikke komme i tanker om eksempel men det lyder ret cool ikke?)
3: Følelsen der popper op når man just har fået skippet 7 julekort afsted TIL T.I.D.E.N! - Og det af den hjemmeskriblede slags OG med friskfremkaldte fotos af The whole Family og (nu ved jeg godt jeg strammer den) m. årets Julemærke sirligt påklistret hver kuvert
4: Følelsen der popper op når yngstesulajmaen for første gang nogensinde i hendes 2-årige liv pludselig siger "okay mor" (og senere samme dag: "okay lille mor"!.........???........!!...)
5: Følelsen der bobler i maven når man under intens øjenkontakt m. den store knægt ved, at lige om lidt laver vi KILDE-FJOOOOOOLLL!!! - Så bliver jeg samtidig også lige mindet om at drengen sgutte er født igår på trods af han er bagud i forhold til sine jævnaldrende)
2: Definere verden for børn (kan på stående ikke komme i tanker om eksempel men det lyder ret cool ikke?)
3: Følelsen der popper op når man just har fået skippet 7 julekort afsted TIL T.I.D.E.N! - Og det af den hjemmeskriblede slags OG med friskfremkaldte fotos af The whole Family og (nu ved jeg godt jeg strammer den) m. årets Julemærke sirligt påklistret hver kuvert
4: Følelsen der popper op når yngstesulajmaen for første gang nogensinde i hendes 2-årige liv pludselig siger "okay mor" (og senere samme dag: "okay lille mor"!.........???........!!...)
5: Følelsen der bobler i maven når man under intens øjenkontakt m. den store knægt ved, at lige om lidt laver vi KILDE-FJOOOOOOLLL!!! - Så bliver jeg samtidig også lige mindet om at drengen sgutte er født igår på trods af han er bagud i forhold til sine jævnaldrende)
torsdag den 15. december 2011
Har IGEN ikke tid
til at blogge. Men jeg kan lige nå at skrive at bjældeklang rimer på bælletrang...
onsdag den 14. december 2011
Halvandet sekunds paniktanker, ta-daaa
Fik igår aftes en demonstration fra min hjerne på hvor sindssssssygt hurtigt ens tankefabrik kan stille op med en friskproduceret svada af paniktanker af forskellig karaktér og i tilsyneladende helt tilfældig rækkefølge.
Vi var kommet upstairs m. børn hvor vi ligger og sover i én stor rodebunke (jo-jo også selvom børneværelset ligger lige på den anden side af væggen og jow-jow der ér plads til hele 2 juniorsenge derinde men HOLD NU KÆFT med det dér!) og jeg havde tidligere på dagen flået stræklagener af vores senge pga. ikke en men flere friske tis-søer... Nå det må så være nok forhåndsviden. Her kommer Selve Aftenens Episode:
C (efter han lige har lagt de nu vaskede og tumblede stræklagener på): Har du set fjernbetjeningen?
Mig (eller dvs. indersiden af mit hovede inden noget endnu er nået ud af min mund) henover et tidsspænd på ca. halvandet sekund: "Den har jeg bare ikke... Nej det gider jeg slet ikke tænke færdigt - åhr hold nu kæft jeg skal bare slet ikke holde rund fødselsdag med festsange om 2 år og han siger det BARE ikke lige om lidt og der var sgu da ingen KLONK-lyde ude fra bryggers i løbet af dagen og har han mon ikke bare selv fået lagt den NEDEN under et af stræklagenerne da han lagde dem på? Mænd kan være SÅ distræte med detaljerne og nu tjekker jeg lige selv sådan lidt tilfældigt rundt om sengen inden jeg overhovedet svarer på hans spørgsmål og hvis... kan den så stadig fungere alligevel så jeg kan bevare bare lidt ære i behold? Nej glem det! Det MÅ bare ikke være sket!" Halvandet sekund slut. Vildt ikke?
Vi var kommet upstairs m. børn hvor vi ligger og sover i én stor rodebunke (jo-jo også selvom børneværelset ligger lige på den anden side af væggen og jow-jow der ér plads til hele 2 juniorsenge derinde men HOLD NU KÆFT med det dér!) og jeg havde tidligere på dagen flået stræklagener af vores senge pga. ikke en men flere friske tis-søer... Nå det må så være nok forhåndsviden. Her kommer Selve Aftenens Episode:
C (efter han lige har lagt de nu vaskede og tumblede stræklagener på): Har du set fjernbetjeningen?
Mig (eller dvs. indersiden af mit hovede inden noget endnu er nået ud af min mund) henover et tidsspænd på ca. halvandet sekund: "Den har jeg bare ikke... Nej det gider jeg slet ikke tænke færdigt - åhr hold nu kæft jeg skal bare slet ikke holde rund fødselsdag med festsange om 2 år og han siger det BARE ikke lige om lidt og der var sgu da ingen KLONK-lyde ude fra bryggers i løbet af dagen og har han mon ikke bare selv fået lagt den NEDEN under et af stræklagenerne da han lagde dem på? Mænd kan være SÅ distræte med detaljerne og nu tjekker jeg lige selv sådan lidt tilfældigt rundt om sengen inden jeg overhovedet svarer på hans spørgsmål og hvis... kan den så stadig fungere alligevel så jeg kan bevare bare lidt ære i behold? Nej glem det! Det MÅ bare ikke være sket!" Halvandet sekund slut. Vildt ikke?
mandag den 12. december 2011
Mavesyre med et twist eller:
MANDAGENS FEM FESNE:
1: Graden af kvalitet i samvær m. børn når begge vil ha' en for sig selv HELE TIDEN (talk lige about splittelse) og ikke mener den anden rolling er andet end fyld/luft/en tilfældig tilskuer/en statist/en myg/i vejen/er gået forkert...
2: Slips (og juleslips især)
3: Gamle børnesange med mærkværdige, snirklede ord som ikke engang min egen mor nogensinde har brugt i sin barndom (put dem ind i kirkernes salmebøger, så kan vi nøjes med at synge dem for vores børn 1 gang om *året under forhold hvor både børn og voksne i forvejen er indstillede på ikke at fatte hvad der bliver sagt og sunget
4: Udsigten til hvid jul
5: Hjemmelavede julegaver til voksne ( og NEJ! Blev der sagt. Vil ha' materiel luksus denne ene gang om året og IKKE hjemmegjorte rødbeder i skabede Isabella's-glas med fløjlsbånd omkring og - fri mig - påklistrede retroglansbilleder af julemænd!)
*Juleaften
1: Graden af kvalitet i samvær m. børn når begge vil ha' en for sig selv HELE TIDEN (talk lige about splittelse) og ikke mener den anden rolling er andet end fyld/luft/en tilfældig tilskuer/en statist/en myg/i vejen/er gået forkert...
2: Slips (og juleslips især)
3: Gamle børnesange med mærkværdige, snirklede ord som ikke engang min egen mor nogensinde har brugt i sin barndom (put dem ind i kirkernes salmebøger, så kan vi nøjes med at synge dem for vores børn 1 gang om *året under forhold hvor både børn og voksne i forvejen er indstillede på ikke at fatte hvad der bliver sagt og sunget
4: Udsigten til hvid jul
5: Hjemmelavede julegaver til voksne ( og NEJ! Blev der sagt. Vil ha' materiel luksus denne ene gang om året og IKKE hjemmegjorte rødbeder i skabede Isabella's-glas med fløjlsbånd omkring og - fri mig - påklistrede retroglansbilleder af julemænd!)
*Juleaften
søndag den 11. december 2011
lørdag den 10. december 2011
Med forsinkelse
kommer fredagens fem fede:
1: Sønnens dansetrin (der er altså boogie-woogie i den dreng!)
2: Wupti-Pede (kan ikke gøre for det og det er sandsynligvis en kliché men altså...HAHAHAHAHAHAAAAA)
3: Julekalenderen på TV2 - hvor Wupti-Pede har fået renset sine gule tænder (but HOW....??)
4: Højtlæsning for mine børn (jeps NU kører det lidt - ihvertfald sådan en 3-4 siders tid....)
5: Ved godt den er brugt før men lad os dog lige lufte den igen: Vuggestueplads der vinker endnu meget mere sindssygt ivrigere tydeligt forude til yngstebarn
1: Sønnens dansetrin (der er altså boogie-woogie i den dreng!)
2: Wupti-Pede (kan ikke gøre for det og det er sandsynligvis en kliché men altså...HAHAHAHAHAHAAAAA)
3: Julekalenderen på TV2 - hvor Wupti-Pede har fået renset sine gule tænder (but HOW....??)
4: Højtlæsning for mine børn (jeps NU kører det lidt - ihvertfald sådan en 3-4 siders tid....)
5: Ved godt den er brugt før men lad os dog lige lufte den igen: Vuggestueplads der vinker endnu meget mere sindssygt ivrigere tydeligt forude til yngstebarn
torsdag den 8. december 2011
Har I tænkt på
- at andre folk måske forbinder jer med noget I selv har glemt alt om?
- hvor mange tons papir der bliver smidt ud juleaften?
- at ens sindstilstand afhænger af måden man opfatter tingen der sker på og ikke af selve det at tingen sker.
- hvor meget stædig vilje der er komprimeret ind i 2-årige nu om stunder?
- det faktum at livet er for kort til sure miner?
Ja jeg havde ikke ret meget tema på programmet idag, såååå...
- hvor mange tons papir der bliver smidt ud juleaften?
- at ens sindstilstand afhænger af måden man opfatter tingen der sker på og ikke af selve det at tingen sker.
- hvor meget stædig vilje der er komprimeret ind i 2-årige nu om stunder?
- det faktum at livet er for kort til sure miner?
Ja jeg havde ikke ret meget tema på programmet idag, såååå...
onsdag den 7. december 2011
En kold skid eller hærdet handi-mor?
Sagde jo der nok kom en del 2 en af dagene.........:
Så sad man dér i udrykningskøretøjet på klapsæde overfor båre/seng som drengen lå i mens han fes lidt ind og ud af febertåger og hold KÆFT hvor slog det mig at der skal virkelig virkelig meget sygdoms-shit til at få mig gjort mundlam/rådvild/paf i bøtten (og her glemmer vi lige at jeg i de chokerende par minutter, hvor feberkramperne havde magten over min dreng, måtte opgive at finde tasterne til 112 på min nye Touch Screen Mobiltelefon og låne venindens svigermors oldtimer-mobil istedet... cool mor-reaktion, NICHT?) efterhånden.
For det første plaprede jeg glad afsted om min drengs forløb/livshistorie overfor sagesløs, BIG TIME Trapped ambulancemand der sad hos os i "patient-kupéen" mens hans makker styrede mod sygehus omme i cockpittet. "Bla-bla" også kramper da han var et halvt år" "Bla-bla nu kan han gå selv" "Bla bla - aj hørte du det? Han sagde bum-bum da vi bumpede over vejbumpet lige før, haha nej hvor sødt, hans lillesøster er egentlig allerede blevet hans storesøster fordi bla-blaaaa-bla-bla. , vi kender børneafdelingen ud og ind - nå nu er vi her snart".
For det andet kunne jeg se på min dreng at han var ved at komme til sig selv. Og så var dén jo ikke længere. Vel?
For det tredie var jeg i det hele taget så rystende hardcore fattet og klar i pæren omkring hele denne her nye omgang sygehus-indlæggelses-cirkus at jeg da godt kunne være nervøs for om jeg var gået hen og blevet en kold skid sådan overnight??!
Men nej jeg tror sandelig bare jeg helt enkelt har bestået en slags mental handi-mor eksamen og kan klare lidt af hvert nu. Hej Kitler, her kommer jeg så med min feberslatne engle-unge - vi klarer da lige sådan en omgang latterlig feberkrampe (selvom vi ikke ved om det også var epilepsi eller om han nu igen ville gå ned med flaget i 10-14 dage og leve af drop-ernæring og blive svag i sin i forvejen ikke alt for muskelstærke krop. Derfor akut indlæggelse) og hvornår er der stuegang? Om Gud ved Hvornår? Nå men så stik mig dog i det mindste en panodil til hans feber så skrider vi hen i feberland og hygger så længe. Glad for vi måtte komme. .... Så min dreng, mor er lige her!
Jeg kan også mærke forvandlingen til Rolig Overbliks-Mor når yngsten får sine Melt-Down-Moments og er ude af Kemisk Kontrol sådan en rask times tid ud på eftermiddagen efter hun har valgt at lægge middagslurene på hylden...Oh yes. Jamen jeg kan ikke rives med selvom hun banker knolden ned i legekomfuret og forsøger at bide standerlampen midt over. Elsker hende bare helt stille og roligt. Sælsomt ikke?
Så sad man dér i udrykningskøretøjet på klapsæde overfor båre/seng som drengen lå i mens han fes lidt ind og ud af febertåger og hold KÆFT hvor slog det mig at der skal virkelig virkelig meget sygdoms-shit til at få mig gjort mundlam/rådvild/paf i bøtten (og her glemmer vi lige at jeg i de chokerende par minutter, hvor feberkramperne havde magten over min dreng, måtte opgive at finde tasterne til 112 på min nye Touch Screen Mobiltelefon og låne venindens svigermors oldtimer-mobil istedet... cool mor-reaktion, NICHT?) efterhånden.
For det første plaprede jeg glad afsted om min drengs forløb/livshistorie overfor sagesløs, BIG TIME Trapped ambulancemand der sad hos os i "patient-kupéen" mens hans makker styrede mod sygehus omme i cockpittet. "Bla-bla" også kramper da han var et halvt år" "Bla-bla nu kan han gå selv" "Bla bla - aj hørte du det? Han sagde bum-bum da vi bumpede over vejbumpet lige før, haha nej hvor sødt, hans lillesøster er egentlig allerede blevet hans storesøster fordi bla-blaaaa-bla-bla. , vi kender børneafdelingen ud og ind - nå nu er vi her snart".
For det andet kunne jeg se på min dreng at han var ved at komme til sig selv. Og så var dén jo ikke længere. Vel?
For det tredie var jeg i det hele taget så rystende hardcore fattet og klar i pæren omkring hele denne her nye omgang sygehus-indlæggelses-cirkus at jeg da godt kunne være nervøs for om jeg var gået hen og blevet en kold skid sådan overnight??!
Men nej jeg tror sandelig bare jeg helt enkelt har bestået en slags mental handi-mor eksamen og kan klare lidt af hvert nu. Hej Kitler, her kommer jeg så med min feberslatne engle-unge - vi klarer da lige sådan en omgang latterlig feberkrampe (selvom vi ikke ved om det også var epilepsi eller om han nu igen ville gå ned med flaget i 10-14 dage og leve af drop-ernæring og blive svag i sin i forvejen ikke alt for muskelstærke krop. Derfor akut indlæggelse) og hvornår er der stuegang? Om Gud ved Hvornår? Nå men så stik mig dog i det mindste en panodil til hans feber så skrider vi hen i feberland og hygger så længe. Glad for vi måtte komme. .... Så min dreng, mor er lige her!
Jeg kan også mærke forvandlingen til Rolig Overbliks-Mor når yngsten får sine Melt-Down-Moments og er ude af Kemisk Kontrol sådan en rask times tid ud på eftermiddagen efter hun har valgt at lægge middagslurene på hylden...Oh yes. Jamen jeg kan ikke rives med selvom hun banker knolden ned i legekomfuret og forsøger at bide standerlampen midt over. Elsker hende bare helt stille og roligt. Sælsomt ikke?
tirsdag den 6. december 2011
Tanker om den store
Min størstedreng er jo lidt speciel. Han er naturligvis mest af alt en gave og samtidig mit mest sårbare punkt og jeg ønsker bare at passe på ham og næstmest at forklare ham livets sammenhæng så han forstår hvad det er for en verden han færdes i.
Nu kan han tale - det tog han hul på kort før sin 4-års fødselsdag og jeg kan stadig ikke få armene ned over det.
Men der er HELE tiden tanker der kværner omkring ham: Får han nok ud af det her (fjernsynsprogram, duploklodser, højtlæsning, hoppetur i sengen, ferie, karbad, gåtur, sandkasseleg, hulebygning, sæbeboblepustning...)? Forstår han nok af det? Er der andet vi kan gøre? Skal jeg gentage det noget mere? Gøre det enklere? Sværere? Køre et tema hver dag/uge/måned hvori bondegårdsdyr indgår? Savner han noget?
Hvor skal jeg lægge kræfterne idag? Hvad når han bare er træt når han kommer fra børnehave? Bør han i det hele taget gå i børnehave (ja, Dorte din neurotiske nar) og er jeg for bekymret (sikkert...)? Styrer jeg hans hverdag for meget (sikkert...)? Kan jeg til sidst ikke se skoven for bare træer (lige præcis, din opkørte forældre-amøbe, for gæt hvad der sker når du glemmer hele handi-presset og bare er en mor der er glad for sin dreng - og for at kilde ham og kramme ham: Så trives I begge så det sejler ned ad væggene med nærvær!)?
Åhr altså det er bare ikke særlig lige ud ad landevejen - modsat samværet med lillesøster - hun skal stort set bare bremses ind imellem - eller til nød have vist tingene en halv gang så klarer hun resten og digter sin egen slutning!
Hvor med storebror er det sådan at man kan (stadig) ikke holde ham i en sammenhæng ret længe ad gangen før han falder ud af kontekst og det er det der er så pisse hamrende hårdt at have med at gøre og være vidne til! Han skal opmuntres, have tingene gentaget mange mange maaaannnggge gange, presses lidt hele tiden og have vist alting og hvad han kaan bruge den og den ting til og var det ikke en række vrøvlegentagelser jeg havde gang i nu? - Jeg har åbenbart taget faglig skade af at hjemmetræne min dreng, harharhar.
Og til omgivelserne: HOLD NU K-Æ-F-T med at sige "sæt dig nu ned Dorte"!
Nu kan han tale - det tog han hul på kort før sin 4-års fødselsdag og jeg kan stadig ikke få armene ned over det.
Men der er HELE tiden tanker der kværner omkring ham: Får han nok ud af det her (fjernsynsprogram, duploklodser, højtlæsning, hoppetur i sengen, ferie, karbad, gåtur, sandkasseleg, hulebygning, sæbeboblepustning...)? Forstår han nok af det? Er der andet vi kan gøre? Skal jeg gentage det noget mere? Gøre det enklere? Sværere? Køre et tema hver dag/uge/måned hvori bondegårdsdyr indgår? Savner han noget?
Hvor skal jeg lægge kræfterne idag? Hvad når han bare er træt når han kommer fra børnehave? Bør han i det hele taget gå i børnehave (ja, Dorte din neurotiske nar) og er jeg for bekymret (sikkert...)? Styrer jeg hans hverdag for meget (sikkert...)? Kan jeg til sidst ikke se skoven for bare træer (lige præcis, din opkørte forældre-amøbe, for gæt hvad der sker når du glemmer hele handi-presset og bare er en mor der er glad for sin dreng - og for at kilde ham og kramme ham: Så trives I begge så det sejler ned ad væggene med nærvær!)?
Åhr altså det er bare ikke særlig lige ud ad landevejen - modsat samværet med lillesøster - hun skal stort set bare bremses ind imellem - eller til nød have vist tingene en halv gang så klarer hun resten og digter sin egen slutning!
Hvor med storebror er det sådan at man kan (stadig) ikke holde ham i en sammenhæng ret længe ad gangen før han falder ud af kontekst og det er det der er så pisse hamrende hårdt at have med at gøre og være vidne til! Han skal opmuntres, have tingene gentaget mange mange maaaannnggge gange, presses lidt hele tiden og have vist alting og hvad han kaan bruge den og den ting til og var det ikke en række vrøvlegentagelser jeg havde gang i nu? - Jeg har åbenbart taget faglig skade af at hjemmetræne min dreng, harharhar.
Og til omgivelserne: HOLD NU K-Æ-F-T med at sige "sæt dig nu ned Dorte"!
mandag den 5. december 2011
Die Fünf Fesene
Mandagens 5 Fesne Ting og sager - og snak:
1: Al snak -deriblandt blogindlæg - der vedrører "juleønsker" (trådte så nok selv i spinaten igår...)
2: Tilskuertilstrømningen til håndboldkampe i Brasilien
3: Farvepaletten i min vintergarderobe
4: Kinderchokoladekalendres meget orange og knald-lyseblå forsøg på bidrag til Smukt Juletema her i stuen (og hvorfor nøjes med at have 2 stående når børnene har fået raget 4 ens af slagsen til sig?)
5: Benvarmere ("se os, vi er ikke strømper, vi er heller ikke ærmer, ej heller lange lune underbukser, endsige strømpebukser, vi er bare løst tilbehør der tykner dine ben og gør anti-frysetilbehørbjerget ude i jeres gang en kende mere kaotisk at håndtere")
1: Al snak -deriblandt blogindlæg - der vedrører "juleønsker" (trådte så nok selv i spinaten igår...)
2: Tilskuertilstrømningen til håndboldkampe i Brasilien
3: Farvepaletten i min vintergarderobe
4: Kinderchokoladekalendres meget orange og knald-lyseblå forsøg på bidrag til Smukt Juletema her i stuen (og hvorfor nøjes med at have 2 stående når børnene har fået raget 4 ens af slagsen til sig?)
5: Benvarmere ("se os, vi er ikke strømper, vi er heller ikke ærmer, ej heller lange lune underbukser, endsige strømpebukser, vi er bare løst tilbehør der tykner dine ben og gør anti-frysetilbehørbjerget ude i jeres gang en kende mere kaotisk at håndtere")
søndag den 4. december 2011
Skal man da altid have set alting komme?
- Eller "Ting jeg så ikke lige var parat til!":
- At størstedrengen stadig vokser (hvor meget over en meter har han dog tænkt sig at blive?...) og det i intervaller og således stumper ALT hans tøj på een gang lige fra igår til idag!
- At børn ikke nødvendigvis gider lege med briotog selvom man lige har bygget en helt vildt god bane med hele 2 skiftespor, bro og tunnel und alles, men helre vil sidde og klippe alt indenfor rækkevidde i stykker m. børnesaks.
- At nu er det pludselig kun far der dur til at skifte ble, børste tænder og give tøj på. Hæ. Hæhæ. Hæhæhæhæhæhæhæøh, øh? ØH hvad skal JEG så egentlig?? Hjælllpp. Frihed. Ikke klar til.
- At folk spørger efter juleønsker. Jeg er helt blank. Kan kun komme i tanke om undertrøjer. Gab.
- At det faktisk er blevet skide koldt og jeg har ingen varme benklæder til mig selv.
- At vi er løbet tør for opvasketabs. - Er det noget man kan løbe tør for?? Jeg så det ikke komme.
- At der er startet VM i damehåndbold. C påstår han HAR ladet en kommentar falde men alligevel - hvad SKER der?
- At størstedrengen stadig vokser (hvor meget over en meter har han dog tænkt sig at blive?...) og det i intervaller og således stumper ALT hans tøj på een gang lige fra igår til idag!
- At børn ikke nødvendigvis gider lege med briotog selvom man lige har bygget en helt vildt god bane med hele 2 skiftespor, bro og tunnel und alles, men helre vil sidde og klippe alt indenfor rækkevidde i stykker m. børnesaks.
- At nu er det pludselig kun far der dur til at skifte ble, børste tænder og give tøj på. Hæ. Hæhæ. Hæhæhæhæhæhæhæøh, øh? ØH hvad skal JEG så egentlig?? Hjælllpp. Frihed. Ikke klar til.
- At folk spørger efter juleønsker. Jeg er helt blank. Kan kun komme i tanke om undertrøjer. Gab.
- At det faktisk er blevet skide koldt og jeg har ingen varme benklæder til mig selv.
- At vi er løbet tør for opvasketabs. - Er det noget man kan løbe tør for?? Jeg så det ikke komme.
- At der er startet VM i damehåndbold. C påstår han HAR ladet en kommentar falde men alligevel - hvad SKER der?
lørdag den 3. december 2011
Ingen tid
til blogindlæg idag.
Det vrimler med småbørn og ukurant julepynt i alle kroge og jeg forsøger at finde hoved og hale i dem alle sammen! - Muligvis fået sat et blebarn til pynt på en hylde uden at opdage det.
Det vrimler med småbørn og ukurant julepynt i alle kroge og jeg forsøger at finde hoved og hale i dem alle sammen! - Muligvis fået sat et blebarn til pynt på en hylde uden at opdage det.
fredag den 2. december 2011
Dagens tekst (fredagens Fem Fede)
Her kommer....
FREDAGENS FEM FEDE:
1: Små børns Evne til at ryste morens irettesættelser af sig og komme videre i dagens tekst (kunne de lære noget af henne på arbejdspladserne...)
2: Undertegnedes Evne til at ryste C's hamrende irriterende korrekte og superlogiske forslag til ALTING af sig og komme videre i dagens tekst
3: AA-batterier (kan godt nok få mangen en børne-gadget til at virke her i huset/Rodekassen)
4: Ærter (kan godt nok holde husets lille Snakkehoved pacificeret en rum tid - og så har vi tilmed gang i en Politisk Korrekt Børnesnack)
5: Dybe Vejrtrækninger (så man med ånde-nød (harharhar...) og næppe undgår at sprutte af raseri over en farveblyant der ligger forkert = på gulvet - og komme videre i dagens tekst
FREDAGENS FEM FEDE:
1: Små børns Evne til at ryste morens irettesættelser af sig og komme videre i dagens tekst (kunne de lære noget af henne på arbejdspladserne...)
2: Undertegnedes Evne til at ryste C's hamrende irriterende korrekte og superlogiske forslag til ALTING af sig og komme videre i dagens tekst
3: AA-batterier (kan godt nok få mangen en børne-gadget til at virke her i huset/Rodekassen)
4: Ærter (kan godt nok holde husets lille Snakkehoved pacificeret en rum tid - og så har vi tilmed gang i en Politisk Korrekt Børnesnack)
5: Dybe Vejrtrækninger (så man med ånde-nød (harharhar...) og næppe undgår at sprutte af raseri over en farveblyant der ligger forkert = på gulvet - og komme videre i dagens tekst
torsdag den 1. december 2011
DYYYYYYYYYYYYYYYB
...indånding inden jeg lige om lidt haler 2 flyttekasser ned fra loftet med julepynt og stiller midt i stuen så halvslattent barn (den weekend-indlagte rolling er blevet lidt mat i sokkerne igen...) og hyperaktiv (pga. manglende middagslur...) mindsterolling kan gøre hvad de vil med det mens jeg fisker de sager op der er MINE. MINE! - hører I unger???........................
Abonner på:
Opslag (Atom)