fredag den 29. november 2013

Juletamtam - Gad vide hvad dem ude i rummet tænker...

Juletræs-tænd henne ved fakta i eftermiddag:

1: Det pis-regnede

2: Nu har jeg smagt gennemblødte æbleskiver

3: Daniel totalt kold overfor julemand der tændte træ. For der HOLDT TO BRANDBILERRRR!

4: Lille Selvkørende tog det hele med oprejst pande (og hun skulle i hvert fald IKKE hen og danse om noget juletræ i halvmørke og våddragt.... mors pige <3   )

5: Det var på en måde rablende hyggeligt

6: Selvom hele sceneriet må have set åndssvagt ud, sådan fra et rumvæsens point of view

Udebleven legeaftale - what to do?????

Nå. Bum-bum.

Så henter man specialdreng i specialskole og fiser ind ved siden af (= den kommunale børnehave, hvor heldig er man lige sådan rent geografisk....) for at få Lille Selvkørende plus legekammerat tidligt med hjem (og man HAR rustet sig til lidt af hvert - for har aldrig før (som ene voksen...) haft både Selvkørende, legekammerat OG min specialdreng i huset på samme tid......

Så står Danieldrengen og mig derinde på Musereden (Selvkørendes BH-stue....) og får at vide at der kun kommer en Lærke (Selvkørende) med hjem. For legekammerat blevet syg.

Øhhheeeehhh??..........


JAMEN SÅ måtte vi jo hellere få gang i de der papkasser (se forrige indlæg) og lave noget ekstra børneunivers (med mig som "legeaftale-stand-in")..........:


 
Se - et vaskeægte damptog (vandflasken er skorsten..... HOLD kæft.)
 
Togfører må gerne holde pause og spise jordnødder.
 
Læg nu det kamera væk og sæt dig i kupéen og vær MED i nuet, mor.....
 



torsdag den 28. november 2013

Sikke et vidunderligt legeunivers. Bare det var mig.....

NÆSTEN ALT LEGETØJ SÆLGES/GIVES BORT TIL ET GODT FORMÅL!

Jeg ved ikke hvor alt det junk er kommet sivende fra. Får det sgu næsten dårligt over så meget mine unger har.

Og HVER gang jeg lige synes jeg skal luge nogle par hundrede kilo ud og sætte til salg så kommer jeg i tanke om at AIJ den her finder de da på at synes er det helt store igen engang, lige om lidt. Og denne her skal jeg da lige reintroducere Daniel for, thi hvis blot moren laver toy-set-up og fanger an med noget fantasi omkring dimserne så sidder vi alle 3 pludselig i legeuniverset i tiiiiimevis. Og det her krimskrams kan man sætte sammen med de dersens dingenoter og så laver vi helt sikkert en dag en stor zoologisk have (med de papkasser jeg OGSÅ ad mystisk vej har fået inden for dørene så dem gemmer vi også til at bygge en fed robot af - eller en borg. Med noget sølvpapir og crepe og sekundlim og perler og stjerner).

Så det ender med 2 knoppuslespil, jeg smider ind på DBA. Og en aflagt bluse (ensfarvet af den slags Lille Selvkørende synes er lige så værdig at iføre sig som en sort sæk med huller til armene (og hovedet....).

Nå jeg smutter - skal ud og hente dreng, pige og piges legekammerat, så de kan komme hjem og tigge om snacks og slås om Daniels Denver Tablet og danse tosset og fare op og ned af trappen.

Og måske lege i 10 sekunder med noget modellervoks eller dukker.....

Ciao.

tirsdag den 26. november 2013

40+ .... Lidt tilføjelser

Jeg har for et par indlæg siden skrevet om hvad der sådan kan mærkes nu hvor man er 40+.

Har lige et par tilføjelser:

# Ønsker mig ikke en skid i julegave (hvad sker der?). Bare ungerne har det godt. Og C. hehe.

# Ingenting varer for evigt (kærlig tanke til min mor). Det betyder også at man kun kan sende en overbærende tanke til Allan Simonsen og hele virakken.

# I det hele taget begynder man at sende mange overbærende tanker til Virakken sådan generelt.

# Jeg er holdt helt op med at læse i Idé-nyt. For jeg skal ikke nogensinde selv bygge den carport eller anlægge et højbed. NEVAAAAAR!

# Med andre ord: Man frigør sig fra slavetænkning. Kunne det ikke godt være sket dengang man var 20? Så havde man sluppet for mange tåbelige adfærdsmønstre. Gider ikke komme med eksempler....

# De små ting udgør hele forskellen - det kunne nogen sgu da også godt lige have kastet en psst-kommentar om for et par årtier siden. Man skal da også finde ud af ALTING selv!

mandag den 25. november 2013

YEEEEAARRRHHHHH!!

Så kan lillemor hoppe på sin blog igen. Min gamle bærbare valgte at stå af for en måned siden.

Men det er intet imod skæbnen, der valgte at min mor skulle stå af for ca. 3 uger siden. Har det mærkeligt men kommer da videre. Bl.a. ved hjælp af sådanne øjeblikke:





Se mor! Nr. 48 kæmpe muslingeskal som Frederikke
(grandkusine, 15 år og nyt top-forbillede i Lille Selvkørendes hoved) skal ha'!