Nu er jeg så i gruppen 40+ og burde forstå alt hvad der er værd at forstå om livet, ikke?
Men som altid er der forskel på "burde" og så "hvordan landet ligger, reelt".
Lad mig lige opliste:
Ting jeg trods alt endelig begriber fordi jeg har nået en vis alder:
* At livet ikke er bekvemt og hvis det var, så ville jeg visne hen i uforetagsomhed.
* At børn simpelthen forstår rigtig meget (f.eks. er de svine-gode til at regne ud hvornår de skal gøre noget rigtig sødt og betænktsomt, midt i at man er ved at hive håret ud af hovedet over deres utidige adfærd, og såstår man dér og bliver skudt ned og bliver hjerteblød, mens hjernen stadig råber "HVAD F.....???"), men den zillion m3 viden man rent faktisk ØNSKER de ville rende rundt med, den ejer de ikke et gram af (f.eks. gad jeg da godt at Den Lille Selvkørende snart fik opsnappet forskellen på "menneske-mor" og "robot-mor").
* At man ikke får struttende sunde kinder af 14 kopper kaffe om dagen.
* At meget af det der sker inde i fjernsynet er noget nogen har opdigtet.
* At min egen mor faktisk
altid har været et menneske og ikke en robot.
* At fordi man koger kartofler er det ikke ensbetydende med at en anden så står for sovsen. Man må sgu selv køre projektet til dørs (eddermanme grove løjer).
Ting jeg så til gengæld STADIG ikke fatter, trods min ellers uendelige livserfaring:
* Hvorfor har jeg egentlig et strygejern?
* Hvordan kan Gud eksistere når elendighederne står i kø ude i verden? (jaja det var en af de tunge, men den skal med, fordi jeg ikke fatter sammenhængen).
* Hvad sker der for voksne mennesker i jumpsuits? (se? Så kom der atter balance i tingene...)
* Hvorfor ser alle asiater ens ud men det gør afro-menneskerne ikke?
* Hvorfor er kileremmen det dyreste at udskifte på en bil? Det lyder helt ude af proportioner i mine ører. Som hvis jeg havde fået hold i nakken og nogen sagde jeg skulle opsøge en healer der tager kr. 800,- i timen for at puste det væk, ellers ville jeg få tinnitus istedet.
* Indrømmer det: Jeg ved stadig ikke hvad kileremmen er.
* Jeg ved stadig heller ikke hvordan mine børn tænker (selvom jeg godt kan huske hvordan jeg selv tænkte som barn). Fandme frustrerende.
* Jeg aner simpelthen ikke hvad der får folk til at melde sig frivilligt til at tage til Mars for evigt. Så I det i Go' morgen Danmark? Er folk sindssyge?
* Sidst men ikke mindst så forstår jeg ikke dem der siger "jeg er typen, der..." For jeg er mig bekendt ingen type og jeg tror ikke på at nogen af os er det. Vi er alle unikke, men sgu ikke typer. Fatter ikke nogle folk kan være så blå-øjede (og det må jeg godt mene når nu jeg er blevet gammel. Så må man komme med alverdens dejlige statements. Jeg kan også denne her: "Kæft hvor skulle mange tv-folk have tæv for at kringle historierne efter forgodtbefindende").