tirsdag den 17. september 2013

HVEM SKAL VI KONTAKTE???

Så skal vi til det igen. Harmes over fuldstændig og aldeles uanstændig kommunesagsbehandling. Læs først nedenstående artikel.

 2 børn tvangsfjernet på falsk grundlag.


Fortæl mig så:

1: HVEM ringer vi til? Socialministeren? Næh, for hun kan ikke tage sig af enkeltsager. Kun henvise til den lovgivning kommunerne skal rette sig efter. Jamen det siger hun selv i en opfølgende artikel. Kommunen så? Sig mig er du født igår? - De har været igang med at holde kæft om det hele overfor gud&hvermand i et halvt år. Siger opfølgende artikel. Til Ankestyrelsen? Heller ikke. De nægter ligefrem at tage affære. Fordi loven ikke angiver nogen kvalitetskrav, som man kan bede kommunerne leve op til.

AAAAAAAAAAAAAAAA-HAHAHAHAHAHAHA! Det er fandme sjovt (hvis vi leger det hele er fiktion).

2: Tror du selv du og dine børn er fredet? (Læs her og svar bagefter): Kommunerne kan selv strikke deres undersøgelser sammen.

3: Hvad kan vi udrette for Ringsted-familien? Jeg har selv et forslag: Kom, vi sender anonyme smæde-breve til kommunens socialforvatning. Hvad fanden kan man ellers gøre?

4: Føler du dig lige så eddike arrig og magtesløs som mig?


(en time senere......)
 
Nå men man kan jo ikke bare gøre ingenting. Så jeg kom til at skrive denne mail til socialministeriet(s pressesekretær):
 
 
Hvem griber ind i sager om nødstedte familier?
 
Hej
 
 
og jeg er nødt til at sende socialministeriet min kommentar/reaktion:
 
1: Det er fuldstændig uacceptabelt, den "sagsbehandling" familien her har været udsat for. Det kan vi vel godt være enige om ikke?
 
2: Jeg savner oplysning om, hvem der kan gribe ind og rette op for en familie i sådan en sag. Da det er uskyldige mennesker, en fuldstændig nødstedt familie, der her er blevet splittet, takket være nogle implicerede medarbejdere i Ringsted Kommune.  
 
3: Fik jeg tydeliggjort at en familie er blevet splittet ad? Små børn, for fanden (undskyld sprogbruget - mener dog der er behørigt grundlag for at bande i denne sammenhæng) og deres mor og far! Jeg græmmes simpelthen ud over alle grænser.
 
4: Jeg græmmes næsten lige så meget over det faktum, at en kommune utidigt kan gå ind og gøre som der er gjort. Der findes vist nødstedte familier nok i verden. Nu er der så opstået endnu en af slagsen. Ene og alene takket være fuldstændig horribel (nej - jeg mangler ord) indgriben fra en kommunes socialforvaltning.
 
5: Kan jeg forvente noget som helst svar (andet end en formel standard-smøre) på denne henvendelse?
 
Med venlig hilsen

Dorte Tejsner
Skolegade 9
4653 Karise
 

Mor til Daniel, 6 ethalvt år (meget hypermobil plus lav muskelspænding, stort hovedomfang, kan nu tale og kan gå og sætte sig/rejse sig (alt sammen først fra da han var ca. 4 år), ingen diagnose endnu, meget mild og glad, går i alm. børnehave med fuld støtte) og hans lillesøster Lærke, 4 år (lille bulldozer). Kæreste med faderen til begge rollinger:o) Bor på Sydsjælland.   
 
 
 
....... Skulle jeg alligevel have undladt at bande? Ja, for så var der helt sikkert en chance for at få et glædeligt svar retur derinde fra.
 
Måske skulle man bare ringe til Bølle-Bob (har I set filmen? Han kan sgu da få gjort noget ved uretfærdighederne) og bede ham ordne sagerne.
 
Hilsen en borger i samfundet.

4 kommentarer:

  1. Du kan skrive en mail til socialministeren, det er i offentligheden hun ikke behandler enkeltsager, men hun kan handle, hvis hun får en sag leveret på sit skrivebord,så prøv det. Når du skriver til socialministeren er det en underretning, den kan hun ikke siddeoverhørig, brug ordet underretning, du kan sende den til Ringsteds borgmester samtidig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er gjort:-) (læs tilføjede linier i indlægget ovenfor). Så mangler jeg bare borgmesteren i Ringsted Kommune. Hilsen "Bølle-bob"....

      Slet
  2. Hvor er du skøn, Dorthe.
    Og ved du, jo flere, der raser, jo større sandsynlighed er der for at ændre på tingene. Hvis de intet hører derinde på borgen, så ved de jo kun, hvad KL hvisker dem i øret.
    Kh Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo dét. Jeg er også fuldstændig træt af al den "politiskkorrekte" enighed man kan nå frem til inde på facebook. Med det resultat at så er vi jo bare enige og hvad så? Har også lavet et par blogindlæg om din sag for noget tid siden. Og skrev faktisk i den forbindelse en mail til Frederiksberg Kommune, men har ikke modtaget svar.... Jeg krydser bare for at din advokat kan få trynet de rette skyldige (gaave også her et lille støttebidrag, via Mias indsamlingsinitiativ)! KRAM

      Slet