tirsdag den 10. december 2013

KBH, Opperne (et udpluk)

KBH-weekend, stjernestunderne:

1: Jamen naturligvis fik C fat i tasken m. ipad. Han skulle kun ringe i 20 minutter for at få fat i noget busadministration der så ville få noget andet busadministration til at ringe tilbage. Det skete så efter yderligere en time, hvor vi var halvvejs nede af Strøget (mange pittstops inde i varmen - f.eks. i Illum, hvor vi kun købte en  kop kaffe til kr. 488,- og en dele-scone til omtrent det halve). Så jollede C&Søn tilbage til Rådhuspladsen hvor de stod og ventede i yderligere 20 minutter på bus m. taske og endelig blev manden genforenet med sit kæreste eje. Jubel og bløde hjerter......

2: Vi boede på hotelværelse med panoramaudsigt til trafikeret kæmpekryds; med andre ord var det ligemeget der ikke var ramasjangkanal på tv.

3: Om fredagen kom alle Kastrup-afgange lige ind over os, sådan ca. 150 meter henne i vejret; med andre ord Æventyrligt for hele flokken.

4: Pis-dyre vinterstøvler fra Magasæng er vidunderlige til drengs fusser.

5: Pis-dyre luffer fra Magasæng er kun lidt for store til drengs hænder

6: Vi fandt på at flette Rapunzels hår. Ha! Hvor er man bare selvhjulpen nogle gange (jeg gider iøvrigt ikke fortælle om det var mig eller Lille Selvkørende der fik indfaldet).

7: Pyrus optrådte på Fisketorvet og Kalle (gakhovedet fra Ramasjang) gav den pedal på Strøget.

7: Har I nogensinde prøvet at stå ved siden af en 4-årig prinsesse i lilla flyverdragt på karrusselhest i Tivoli (eller et andet sted - bare mest magisk i Tivolimørket med alle lysene)? Det var alligevel alle 50 kr. værd......



2 kommentarer: