Nogle gange tror man bare ikke på det, når visse tilbagevendende krise-situationer lige pludselig og uden varsel er blevet fuldstændig overskuelige, grænsende til den komplette barnemad.
Tag nu fx Den Lille Selvkørendes idé om hvad hun og jeg som regel skal lege. Der er kun EN leg. Og den skal leges h.e.l.e tiden. "Moar skal vi ikke lege far og mor og børn? Så sagde vi at du var babyen og jeg var moren, nej jeg var storesøsteren, nej DU var storesøsteren, nej babyen og nu skal du i vuggestue....". Ørjjjdr manner. Hvor har jeg bare været baby i vuggestue mange gange på det seneste (halve år).
Men så igår skulle jeg pludselig bare ligge ned og være en, der var blevet kørt over af en bus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar