Sidste dag alene med knægten inden hans første skoledag på mandag. Havde det som om vi skulle bedrive noget sammen. Så vi drog på biblo (hvor det meste af tiden for den ene af os går med at kigge på biler ud gennem vinduerne og sige "hvornår kører vi mor?" mens den anden af os farer rundt og speed-samler potentielle læs-værdige bøger ind. Nemt for drengens vedkommende - er der hjul i skidtet, så er han med på at gide bladre. Ikke ukompliceret for pigens vedkommende. Hun kan kun lokkes til højtlæs hvis bøgerne er lyserøde udenpå. Og det er der ikke mange børnebiblobøger der er, skal jeg hilse og sige. Heller ej mange af dem har glimmer på forsiden). Det var sjovt de 10 minutter vi var derinde.
Sjovere var det dog at skride videre ned til Feddet Camping (hvor jeg engang har trådt mine første rigtige job-sko) og kigge på geder, folk og fæ og spise is.
Sjovest kan man sige om selve køreturen. For man har noget helt særligt sammen med Daniel når vi ruller i bil. Så er han fremme i skoen, på toppen, på højfrekvens og på lykkerus. Og dermed ultra snakkesalig. Og så får vi os nogle gode samtaler undervejs. F.eks. om korn og halmballer. "....'Halm-bal-le-pres-ser'. Kan du sige det, Daniel?" Og så prøver han. Og vi gentager 12 gange indtil vi hellere gider grine af noget andet.
Den Daniel håber jeg at kunne bevare også når han er startet i sin nye (special-)klasse. For han er så åben og sansende og ekstremt tillidsfuld overfor gud&hvermand. Og ve den, der prøver at kaste grus i hjulet på ham.
Så blev det lige sagt. For alle tilfældes skyld.
Krammerrrrrrrrrrrrrrrrr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar