Her går man og tror man kan tage det helt cool at Daniels fantastiske støttepædagog gennem 4 år henne i den kommunale skal stoppe idag, hvor både hun og Daniel går på ferie og til august skal drengen videre i specialskole.
Så langer hun een et brev, som er så smukt at læse at jeg falder helt og aldeles fra hinanden. Som i blæver. Som i Elton John-sange. Som i alle regnbuens farver. Som i pludselig meget tåget udsyn.
Lone - du er fantastisk. Kunne eddermanme ikke have fået en bedre sparringspartner/kollega/ven omkring vores lille dreng. Og godt vi ved hvor hinanden bor.
Og nu må jeg i fakta efter flere vræleklude.
Hvor er det godt, at I har haft hende Lone i de sidste 4 år, og hvor er det rørende og smukt, at hun skriver et sådant brev til jer. Selvom afskeden må være ualmindelig svær, så lyder det heldigvis til, at Lone og I forbliver i hinandens bevidsthed. Kram
SvarSletJa vi gør, Løvinde. Hun er blevet en del af familien. Og lader til hun har det lidt på samme måde. :-)
Slet