Ja jeg har lanceret en ny slags dag her på bloggen. Undrer mig fandme over så mange ting og her kommer en af dem:
Hvorfor sætter alle umiddelbare følelser sig fysisk i maven så man lige mister balancen lidt (eller meget)?
Kedafdethed, glæde, ængstelse, spænding, stress, savn, skuffelse, sårethed, lykke, nervøsitet, eufori og alt det andet lort der gør det til et minefelt for en at betræde verden (hvis alt man ønsker er at lalle ubesværet og ganske uberørt afsted til man sætter træskoene).
Eller er det kun mig der åbenbart har sådan en septiktank installeret inde bag navlen til alt det der slipper gennem panseret af nonchalance og kækhed?
Nå. Undrer mig ihvertfald såre over hvad det skal gøre godt for! Kan maveregionen ikke bare koncentrere sig om at sortere i alt det jeg hælder i mig af fast og flydende i løbet af dagen og så lade hovedet om alle de ikke (lige så) håndgribelige ting? Som forholdene er nu kan jeg ikke lade være med at tænke på at det minder om hvis man puttede alle dagens opgaver i en sæk fyldt med mudder og bandt sine hænder på ryggen så man ikke kunne få dem (både hænderne og opgaverne) op igen og gå igang med at få løst lidt af skidtet!
Følelser tilbage til knolden siger jeg! Så skal mine små rationelle hjælpere derinde nok tage hånd om dem og forklare dem at de er nødt til at samarbejde så hovedets indehaver kan bevare helikopteroverblikket HELE resten af dagen!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar