Den debat der efterhånden er godt kørende omkring danskens daglige madspild ikke?
Al den snak - og bøger der er skrevet om emnet (noget med fx. at fiske de kartoffelskræller op igen, man lige har smidt ud, og putte dem i ovnen sammen med den sidste slat youghurt man normalt ikke kan få ud af kartonen og vupti har man en god nærende gang husmandskost - og invitér gerne vennerne over og smage for det er jo trendy OG politisk korrekt gastronomi det hér og ikke gamle rester!) ikke også?
- Hele det debatshow er sat igang ene og alene pga. den enorme mængde fødevarer der fosser ufortærede ud, væk og ned i skraldespanden her på adressen.
Så ved I det.
...
Jamen hvor skal jeg da næsten starte? Tag nu f.eks. en gennemsnitsmorgen hvor jeg er alene med ungerne (fordi C har morgenvagt og er skredet kl. 5-halvseks eller sådan noget...):
Mig til den 3-årige: Skal jeg lige smøre en chokolademad? (Ja jeg siger chokolademad)
Den 3-årige (inde fra sofaen, ja jeg siger inde fra sofaen): Mmmmm (som i "ja gerne")
Mig: (Smøresmøresmøre): Her! Værsgo' snutte. Mor henter lige et glas mælk i køkkenet.
Mig igen, nu til den 5 et halvt-årige: Skal du også have chokolademad skat?
Den 5-ethalvt-årige: JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH! JA! Jaaahhh, mig gerne ha'!
Mig: (Smøresmøresmøre): Her! Værsgo' mors dengse. Mor henter lige et glas mælk til (ved godt jeg bare kunne have hentet TO glas på en gang for helve', men sceneriet udspiller sig før min 2. kop kaffe så forlang ikke super brightness fra tagetagen på den 39-årige okay?) .
Der går nu et minuts tid.
....
Så kommer den 3-årige: Mig gerne ha' vingummier!
Mig: Nul putte.
Den 3-årige: Mig gerne HA' vingummier!!!
Mig: Det spiser man ikke til morgenmad og har du spist den mad jeg smurte?
Den 3-årige: Mmmm (som i "nej men jeg lader lige som om")...
Mig (ind i stuen og observere manglende chokoladepålæg (= pillet af og proppet i munden) og der er spist en tiny lille musebid af brødet): Lærke spis lige din mad.
Den 3-årige: Nej.
Mig: Jo.
Den 3-årige: Ne-EJ! GIDER ik'!
Mig: Hvad vil du så ha'? (ja det sagde jeg. Har stadig ikke nået 2. kop sort Brightness)
Den 3-årige: GULDKORN!
Den 5 et halvt årige, som er nået næsten halvt gennem SIN mad og som nu slipper den, rejser sig op og udbryder: JAAAAAAAAAAH oss mig!
Mig: (suk) Så kom med ud i køkkenet begge to.
Ude i køkkenet:
Mig til den 5 et halvt årige: Daniel vil du ikke hellere have ymer med sukker? (ja jeg sagde sukker - der kommer dog også havregryn i....) Du plejer da ikke at ville have guldkorn.
Den 5 et halvt årige: YMMMMER! JAAAAAAAAAH, mig gerne ha'! Oss suss (=sukker) på!
Mig: Ja. Og havregryn.
Hælde op, drysse sukker på, blande havregryn i - værsgo' til den store.
Hælde op, hælde mælk på - værsgo' til den lille.
Der går 15 sek.
Den 5 et halvt-årige: TAK FOR MAAAADDD!
Den 3-årige: Gider ik' ha' det.
Mig til den 5 et halvt årige: Daniel du har jo kun spist halvdelen.
Mig til den 3-årige: Nej det gider du ikke (fordi jeg kender hende bedre end I tror). Vil du have et stykke agurk?
Den 5 et halvt-årige: TAK FOR MAAAAAD!
Den 3-årige: Mmmmm (som i "whatever"...)
Mig til den 5 ethalvt-årige: Okay Daniel du spiste også meget aftensmad i går (og en halv mad efter sengetid. Ud af 3 madder).
Løfter ham op af høj stol med bøjle (han er - til dem der ikke ved det - ikke helt alderssvarende -gælder både motorik og omverdensforståelse, men han kommer så fint efter det og det skriver jeg et langt indlæg om imorgen - når jeg har smidt dagens madspild ud).
Til den 3-årige: Her. En KÆÆÆMPE klods agurk, smukke. Skrub så ind og se Bamse og Kylling børnliller, så kommer mor når hun har smurt madpakker.
De to trolde joller atter ind i stuen.
Der går 2 et halvt minut så står den 5 et halvt-årige der: "Nutemma-madddd (=nutellamad)"
Mig: (FOR HEDE HULE DA!) Okay men så bliver det på rugbrød!
Der går yderligere 3 sekunder så står den 3-årige der også: Mig ha' TUNSALATMAD!
Mig: (FOR F#CKING HULE MED HEDE PÅ!!!) Smøre, smøre, smøre her og her! Og nu kommer jeg med ind i stuen!
De 2 trolde og store-trold joller afsted sammen til sofa-hyggeland.
Mig (observerer halvt spist agurk-klods på sofabordet og den 5 ethalvt-åriges halve chokolademad der stadig ligger hvor han kastede den hen, nemlig i kassen med duplo og med smør-siden nedad): Aaaahh kom så og sid og spis sammen med mor (som har smurt sig en bolle med ost) I to tromle-fiser.
Der går 10 sekunder.
Den 5 ethalvt-årige: Mig obbe-mad! (=oste-mad)
Den 3-årige (der har siddet og fisket de 3 majskorn ud af tunsalat-pålægget og rent faktisk NEDSVÆLGET dem. Alle 3 majskorn): Kan ik' spise me'r! Nu jeg lege med moler-våååååks!
Mig: (Hører ikke efter længere - er opslugt af Bamse der har taget sit bamlet-skørt på....)
Skal du lige have vores morgner?
SvarSletBørn står op. Sætter sig ind i stuen og ser fjernsyn. Der bliver de siddende indtil nogen forlanger, at de kommer ud i køkkenet. Den mindste vil så ikke rigtig spise noget og går tilbage til fjernsyn eller youtube og bliver så madet med afkølet havregryn eller får flaske med varm mælk (jep, snart 3-årig får stadig et par flasker mælk i løbet af dagen).
Snart 7-årig spiser jogurt med cornflakes.
Og når vi så alle skal ud af døren, så er de atter sultne efter kiks eller frugt.
Og når alle så er hjemme igen, så starter serviceringen op igen og jeg ligger i pendulfart mellem stue og køkkenet.
HA! Frederikke. En på alle måder herlig kommentar. Flaske med mælk tilden snart 3-årige?? Giv mig tusind kroner med det fluks eller jeg ringer og siger det til Go' Morgen Danmark og så kommer hende der Lola (har du ikke set hende? Hun er meget klog på alle os dumme forældres vegne) efter dig med en harm seerskare i hælene..... ;o) Aj det er GAS! :oDDDD Ps: Min 3-årige's sut er groet fast i munden på hende....
SvarSletSå for fanden! Nu får jeg vist prygl af "Stop Madspild"-forkynderne. Efter hvad jeg kan se af nyligt tilkomne faste læsere..... Må hellere skynde mig at glatte ud og røbe endnu en lille hemmelighed: Gæt hvad jeg 5 ud af 7 dage spiser til morgenmad: ...........RESTER! Fundet de mærkeligste steder efter børnene er sendt afsted.
SvarSlet