Mor&Søn på samme abstraktions-niveau

Daniel er blevet meget glad for at lege gemmeleg.

Desværre roder han lidt sammen i hvem der skal tælle og hvem der skal gemme sig og hvem der så skal finde og findes.

Nogle gange finder han mig mens jeg tæller.

Eller også gemmer han sig og dukker selv frem inden jeg når at gå igang med at tælle til 1.

I begge tilfælde synes han det er ham der har vundet. Og det er det vel egtl. også.

Under alle omstændigheder er det jo dejligt han nu kan finde ud af at lege noget så abstrakt (og ligeså fantastisk at moren kan finde ud af det, kl. kvart i 7 om morgenen. Der kan jeg nemlig nogle gange også rode en lille bitte smule rundt i hvem der skal gemme sig og kan max. rumme at tælle til 2.....).