Havde næsten glemt bloggen (noget med livet og travlhed osv.).....
Den Lille Selvkørende har sat sig i hovedet at hun næsten aldrig har mig. Det er så løgn. For hun har mig ca. hele tiden. Undtagen når det er Daniel der har mig. Hvilket kan være grund nok til at hun føler sig meget, meget, MEGET overset og misrøgtet.
Og hvis jeg ikke lige er igang med at lave legobiler med hende (af de gammeldags klodser i grundfarverne som passer sammen når man vil bygge noget med dem), så skal hun nok finde på noget jeg skal sættes igang med.
Så nu står moren fast og sætter grænser.
Not.
Har lovet ungen en fridag fra den Kommunale imorgen, så hun kan have mig i flere timer før vi skal hente storebror i specialskole. Det må vel rette lidt op på hendes usynlighedsfølelse.
Jeg ved til gengæld ikke helt hvad jeg har sat igang. Men jeg kan godt fornemme lidt på pigebarnet hvad jeg vågner op til imorgen....:
Lærke, kl. er halv 5 om morgenen, hop ned fra det sofa-ryglæn og lad din mor bruge 2 en halv time
på at kravle op til overfladen, ing'?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar