Kaos i Kontekst

Den 5-årige havde legekammerat - en dreng - med hjem fra børnehaven i går.

Samtidig havde jeg så Lærkes storebror (8 år på papiret, 3 år inde i sit hoved) i huset.

Det plejer at gå nogenlunde..... - så længe jeg trækker min drengs opmærksomhed og krop væk fra lillesøsters intim-zone (som går i en radius af 8 km rundt om hende og hendes gæst, mod normal 5 en halv km).

I går gik det strygende. Selvom storebror har sine udfordringer, udvikles han hele tiden og således viste han faktisk denne gang begyndende accept af at det ikke var ham, der havde en legeven med hjem.

Til gengæld traskede han og jeg ud i køkkenet hvor en af os havde en fest med at hælde vand i alle skåle, fade, kopper, gryder... og til sidst i brødristeren.

Bagefter listede vi ovenpå i soveværelset og fik fjernsynet til at gå en lille smule agurk fordi den, der havde remoten, gerne ville se hvad sådan en tingest egentlig kunne præstere når man trykkede på 4 knapper samtidig. Mens den remote-frie af os faktisk slappede af og lyttede til idyllisk leg fra værelset inde ved siden af.

Da C kom hjem fra job lå der kun elleve liter vand tilbage på køkkenbordet og trehundrede millioner stykker legetøj i et spor gennem stuen og op ad trappen plus tv'et i soveværelset kunne stadig tændes og man kunne da vælge mellem TV2 NEWS og Kanal 4.

Derfor smilede jeg lykkeligt op i fjæset på ham. Kan ikke lige huske om det var gensidigt.