My name is Mille. MOTOR-Mille.

Det kan godt være jeg er mor. Det kan også godt være mine unger er børn.

Får jeg færten af noget med udklædnings-faldera bliver den rollefordeling imidlertid noget tvivlsom.

Jeg ved ikke hvad der sker i de situationer. -  Udover det for moren bliver AKUT vigtigere at finde et par motorbriller og en paryk end at tjekke køkkengemakkerne for mulige aftensmad-emner.

Og for den 6-årige bliver det sådan at hun er den der må bevare en vis værdighed og personlig integritet for os begge mens jeg cykler derudad i min forvandling fra nogenlunde gangbar voksen til helt eventyrligt livagtig figur fra et børneprogram.

I år skal jeg være Motor-Mille fra Ramasjang. Lærke har taget til takke med noget så ordinært som indianer. Hun er ligeglad, når bare hun føler sig tilpas camoufleret til at ingen opdager hun er "Motor Milles" datter har noget på der ikke kradser...

Jeg glæder mig sådan til at følges med hende til fastelavn på skolen i aften. Nøøøj hvor det skal blive skægt. Jeg tænker jeg skal rundt og fikse alt muligt. Jeg er jo MOTOR-MILLE, for fanden!

Lærke skal vist noget med at slå på en tønde. Tror også der er nogle andre børn derhenne.

Ihvertfald bliver det mig, der "IKKE gider med hjem nuuuuuu!"

- Når det er ved at være alt for tidligt slut.

Hilsen "mor"