Normalt, derhjemme ikke? Der kan jeg fare vild i beslutninger om hvorvidt jeg skal deponere Lærkes tegninger i en lyserød kasse eller bare lade dem ligge i den dér bunke på sofabordet. Eller om denne her plastic-minion fra et Happy-meal skal kyles ud eller trædes på.
Sceneskift:
Er ude og handle og møder en jeg kender. Står pludselig med førertrøjen på (det er en metafor) og ved (uden slinger) alt om alting.
Hvor blev lige hende den vægelsindede hjemme-zombie af, dér??
Må være noget med den toptunede kundevogn, der gør at man får "I'm on top of the world, eh!"-blodrus.
Ellers er jeg godt nok på bar bund....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar