Hold kæft det er scary, det her:
Hele weekenden har været een lang dans på roser for den 39-årige. "UDEN torne"-versionen* ovenihatten. Dobbelt-scary.
Ikke at alle andre weekender henslæbes i forarmet trælshed og opadbakker. Slet slet ikke. Men det her? Jeg er da overhovedet ikke opgraderet nok on the inside til at modtage og fordøje en så voldsom og pludselig monsun-regn af happy cases og strålende events og situationer der, som perler på en snor, bare folder sig ud på lige den mest kærkomne og belejlige måde.
Er stadig helt stivnet i "okay, what's really going on?!!..."-hed og kan ikke rigtig falde hen i beskrivende detaljer før imorgen. Måske først i over-morgen.
Så "Tak for ingenting" bør den normaltfungerende læser sige nu. (Eller: "Klap dog i forever, din vævende klaptorsk").
Ses.
*.....Okay ikke helt "uden torne"-versionen alligevel: Der er en, der står mig meget, meget nær som ikke har en fest med sit liv i øjeblikket. Du ved selv hvem du er og vi har lige talt sammen i tlf. Nå men ellers undskyld til jer andre for denne lille interne kodesnak. Prøver altså ikke at virke mystisk med vilje. Er vel tværtom snarere som oftest ufrivilligt mystisk (nogen ville nok kalde det "sort-snakkende") og kan følgelig ikke rigtig gøre for det.
søndag den 18. november 2012
fredag den 16. november 2012
Datterens coolness, moderens bøvet-ness.
Troede egtl. jeg holdt mig højt hævet over anvendelse af den trivielle indledning "Kender I dét?", men nu er jeg nødt til at bukke under:
Kender I dét, for helved, at man opruster både på indersiden og ydersiden og gør alverdens foranstaltninger fordi der helt sikkert er storm og syndflod i sigte af en eller anden kaliber og SÅ, bedst som man er klar (så klar som man nu kan blive på muligvis at gå sin undergang i møde) til at stå igennem helvede og ragnarok, så vender udsigterne for næsen af en, og der kommer højst et lille dryp på næsetippen along with et enkelt vindstød på 4 sekundmeter.
Og så står man faktisk helt bøvet tilbage og føler sig lidt snydt og også kun til grin for hele verden, fordi det nu bliver helt tydeligt for alle at man har haft pisket en katastrofestemning i vejret over hvad der viser sig at have været helt helt usynligt, ikke-eksisterende og imaginært (kan ikke komme på mere dobbeltkonfekt at slynge om mig med) fantasifoster (jo det kunne jeg godt) af et dommedagsbillede omkring hvad der var i vente.
Sådan havde jeg det efter overstået første tandlægebesøg med den 3-årige her til morgen (ja det blev alligevel mig der måtte tage med hende...).
Der endte med ikke at ske en skid. Tilmed fandt hun sig roligt i at åbne munden ved opfordring fra en fremmed (som - okay - var pissegod til at trykke på de rigtige Lærkeknapper). Og vi fik ikke skæld ud (over mangelfuld tandbørstning, havde jeg formodet) men kun ROS, kraftbørstemig, for vores flotte hjemmetandpleje ...(Undskyld, vores hvad???!). Og ingen suttetænder nævnt eller kritiseret. - Kun af mig selv. Prøvede vel at sætte gang i bare LIDT af det skrækscenarium jeg havde kørt denne oplevelse op til, i ugevis forud for den grumme grumme tanddoktoraftale, UAARK.
Åndssvage imødekommende&gavmilde børnetandlægeklinikdame. Hvem går du i grunden rundt og tror du er? Mother Teresa?
Hilsen. Og tak, bør jeg vel tilføje.
Kender I dét, for helved, at man opruster både på indersiden og ydersiden og gør alverdens foranstaltninger fordi der helt sikkert er storm og syndflod i sigte af en eller anden kaliber og SÅ, bedst som man er klar (så klar som man nu kan blive på muligvis at gå sin undergang i møde) til at stå igennem helvede og ragnarok, så vender udsigterne for næsen af en, og der kommer højst et lille dryp på næsetippen along with et enkelt vindstød på 4 sekundmeter.
Og så står man faktisk helt bøvet tilbage og føler sig lidt snydt og også kun til grin for hele verden, fordi det nu bliver helt tydeligt for alle at man har haft pisket en katastrofestemning i vejret over hvad der viser sig at have været helt helt usynligt, ikke-eksisterende og imaginært (kan ikke komme på mere dobbeltkonfekt at slynge om mig med) fantasifoster (jo det kunne jeg godt) af et dommedagsbillede omkring hvad der var i vente.
Sådan havde jeg det efter overstået første tandlægebesøg med den 3-årige her til morgen (ja det blev alligevel mig der måtte tage med hende...).
Der endte med ikke at ske en skid. Tilmed fandt hun sig roligt i at åbne munden ved opfordring fra en fremmed (som - okay - var pissegod til at trykke på de rigtige Lærkeknapper). Og vi fik ikke skæld ud (over mangelfuld tandbørstning, havde jeg formodet) men kun ROS, kraftbørstemig, for vores flotte hjemmetandpleje ...(Undskyld, vores hvad???!). Og ingen suttetænder nævnt eller kritiseret. - Kun af mig selv. Prøvede vel at sætte gang i bare LIDT af det skrækscenarium jeg havde kørt denne oplevelse op til, i ugevis forud for den grumme grumme tanddoktoraftale, UAARK.
Åndssvage imødekommende&gavmilde børnetandlægeklinikdame. Hvem går du i grunden rundt og tror du er? Mother Teresa?
Hilsen. Og tak, bør jeg vel tilføje.
torsdag den 15. november 2012
Argumenterne:
Her kommer de (alle de indlysende grunde til at jeg lige måtte hamstre nyt til 3åringens garderobe igår):
1: Efter over en måneds tid og fra alle landets verdenshjørner at have stampet en solid bunke kluns sammen i nye størrelser, hovedsageligt via DBA (den blå avis, red.) og hovedsageligt bestående af børnehaveduelige bukser, leggings, undertøj og bluser (uden skyggen af glimmer og snore og sære flæser, bare mest plain basistøj), hvad sker der så? Så kommer den Lille Selvkørende pludselig i tanker om at hun KUN vil have strømpebukser på. Som jeg iøvrigt havde glemt at købe nye udgaver af hun kunne passe, fordi hun ikke har haft et par på siden hun lige havde lært at gå og tale og nægtede at lade sig iføre andet end alm. joggingbukser og til nød en t-shirt hvis humøret var højt!
2: Med strømpebukser følger jo kjoler/nederdele. Som jeg dermed heller ikke havde anskaffet i nye størrelser hun kan være i (eller dvs. hun har nogle aflagte som hun ikke vil gå med fordi de "strammer" (= de strammer ikke, men hun gider ikke gå med dem). Plus et par stykker som jeg nægter at hive frem for hendes åsyn med mindre vi skal til fest! Punktum).
3: JAAAAAAAAAAAAA!!!! YES, yay og wu-hu. - Endelig, endelig, endelig gider min lille pige have strømpebukser & Co. på! Og korrsssss hvor ser hun bare ekstra fantastisk meget nuser ud når hun nu pludselig ligner en pige. Ja jeg er da ellers ligeglad. Var også selv en buksetøs det meste af min barndom (bare spørg min mor...), så for min skyld kunne hun fortsætte i frotté-joggere og t-shirts til hun fylder 18, men for helved altså hvor ser den lille fjeder bare hjertesmeltende engleagtig ud i tøsetøj. Og jeg må lave små rottehaler på hende (og de er små. For hun har indtil nu kun haft korthårsfrisure grundet storebroderens hårhivnings-hobby. Som er i aftagende. OPTUR!!!)! KÆFT hun er jo så man falder i svime af næsegrus beundring og betagelse. Et syn for guder (eller bare for ungens gakkelak-mor).
4: Og så er det jo ellers bare om at smede mens jernet er varmt (= inden "vi" går ind i en ny tøj-æra hvor hun pludselig finder det helt fantastisk kun at kræve stribet tøj, tøj uden knapper i, kun vil gå i blåt tøj, kun kan med paillet-besatte bukser, etc...) og lynanskaffe noget girl-stuff fra den første den bedste Kinder-kludebiks på nettet. Er jeg måske helt galt på den? Hehe. Hehehehehehehe. Think not. Hehehehehehehehehehehe............ Hvad?
1: Efter over en måneds tid og fra alle landets verdenshjørner at have stampet en solid bunke kluns sammen i nye størrelser, hovedsageligt via DBA (den blå avis, red.) og hovedsageligt bestående af børnehaveduelige bukser, leggings, undertøj og bluser (uden skyggen af glimmer og snore og sære flæser, bare mest plain basistøj), hvad sker der så? Så kommer den Lille Selvkørende pludselig i tanker om at hun KUN vil have strømpebukser på. Som jeg iøvrigt havde glemt at købe nye udgaver af hun kunne passe, fordi hun ikke har haft et par på siden hun lige havde lært at gå og tale og nægtede at lade sig iføre andet end alm. joggingbukser og til nød en t-shirt hvis humøret var højt!
2: Med strømpebukser følger jo kjoler/nederdele. Som jeg dermed heller ikke havde anskaffet i nye størrelser hun kan være i (eller dvs. hun har nogle aflagte som hun ikke vil gå med fordi de "strammer" (= de strammer ikke, men hun gider ikke gå med dem). Plus et par stykker som jeg nægter at hive frem for hendes åsyn med mindre vi skal til fest! Punktum).
3: JAAAAAAAAAAAAA!!!! YES, yay og wu-hu. - Endelig, endelig, endelig gider min lille pige have strømpebukser & Co. på! Og korrsssss hvor ser hun bare ekstra fantastisk meget nuser ud når hun nu pludselig ligner en pige. Ja jeg er da ellers ligeglad. Var også selv en buksetøs det meste af min barndom (bare spørg min mor...), så for min skyld kunne hun fortsætte i frotté-joggere og t-shirts til hun fylder 18, men for helved altså hvor ser den lille fjeder bare hjertesmeltende engleagtig ud i tøsetøj. Og jeg må lave små rottehaler på hende (og de er små. For hun har indtil nu kun haft korthårsfrisure grundet storebroderens hårhivnings-hobby. Som er i aftagende. OPTUR!!!)! KÆFT hun er jo så man falder i svime af næsegrus beundring og betagelse. Et syn for guder (eller bare for ungens gakkelak-mor).
4: Og så er det jo ellers bare om at smede mens jernet er varmt (= inden "vi" går ind i en ny tøj-æra hvor hun pludselig finder det helt fantastisk kun at kræve stribet tøj, tøj uden knapper i, kun vil gå i blåt tøj, kun kan med paillet-besatte bukser, etc...) og lynanskaffe noget girl-stuff fra den første den bedste Kinder-kludebiks på nettet. Er jeg måske helt galt på den? Hehe. Hehehehehehehe. Think not. Hehehehehehehehehehehe............ Hvad?
onsdag den 14. november 2012
Aaaarh jeg kan da ikke se problemet.
Holder åbenbart en lidt længere pause i opturs-trippet. For nu er jeg nødt til at sige noget:
Der bliver ingen nye vinterstøvler til den 39-årige i denne sæson (de gamle fra fakta årgang 2004 er da også stadig rigtig fikse).
Der bliver heller ingen rød sofa med puf til den 39-årige i denne omgang (rød sofa m. puf er bare mit hedeste ønske udi materielt frådseri. Så go ahead and grin your r.. i laser over dét, men vidundersofaen koster kun det samme som alle jer andres iphones og sådan en GIDER jeg ikke ha'. 1: Den er for stor. 2: Og for vanedannende. Og jeg har vaner nok at slås med i forvejen. Så lad mig have min mini samsung Iphone-wannabe i fred og min drøm om "MIN RØDE SOFA MIT PUFF DABEI"!).
Der bliver heller ikke nogen:
- Ny hovedpude (den gamle kan da også vaskes i en sort sæk - for at bevare de sidste fjer on the inside of the pudevår).
- Ny ansigtscreme m. synlig effekt (og dermed til en pris der svarer til hvad man kan få 1000 stykker fødevarer i fakta for). Må nøjes med Matas den stribede - som man sikkert kan bruge til både fjæs og fødder m. samme "gavnlige" virkning.
- Nye fancy cremefarvede lanterner til at lave udendørs tableau af (sammen med kogler og de 3 vise mænd i trendy lilla, støvet lyng og guldfavede toner, lavet af genbrugs-blik, naturellement).
- Nye varme bukser der har den finesse at de udover at være lune også er smarte&tidssvarende (er alligevel også stadig rigtig glad for at kunne vælge mellem de gamle sorte satinjoggebukser m. foer og de gamle tynde og meget armygrønne canvasbaggybukser med gråsortforvaskede uldne leggings under. Bare ultra feminint).
FORDI:
Det var jo meget mere på sin plads her til aften lige at hælde 3 kjoler, en nederdel, 1 skjortebluse og 2 tunikaer ned i virtuel indkøbsvogn, suse til "kassen" og fluks aflevere betalingsoplysninger, trykke bestil og dermed føje 7 stykker tøj mere i str. 116 til den 3-åriges i forvejen bugnende hylder af pige-gevandter.
Og bare rolig. Imorgen kommer der et helt indlæg fyldt med den skønneste overflod af argumenter for det meget meget velovervejede indkøbsrave.
Somebody. Help me. Der må jo være tale om et "missing link" et sted på kommunikationsvejen mellem "Det her er hvad vi har at rutte med"-hjernecentral og "sådan her handler vi"-outsourcet-til-very-dark-place-of-the-head-minihjernedel.
Hilsen en børnekludejunkie.....
Der bliver ingen nye vinterstøvler til den 39-årige i denne sæson (de gamle fra fakta årgang 2004 er da også stadig rigtig fikse).
Der bliver heller ingen rød sofa med puf til den 39-årige i denne omgang (rød sofa m. puf er bare mit hedeste ønske udi materielt frådseri. Så go ahead and grin your r.. i laser over dét, men vidundersofaen koster kun det samme som alle jer andres iphones og sådan en GIDER jeg ikke ha'. 1: Den er for stor. 2: Og for vanedannende. Og jeg har vaner nok at slås med i forvejen. Så lad mig have min mini samsung Iphone-wannabe i fred og min drøm om "MIN RØDE SOFA MIT PUFF DABEI"!).
Der bliver heller ikke nogen:
- Ny hovedpude (den gamle kan da også vaskes i en sort sæk - for at bevare de sidste fjer on the inside of the pudevår).
- Ny ansigtscreme m. synlig effekt (og dermed til en pris der svarer til hvad man kan få 1000 stykker fødevarer i fakta for). Må nøjes med Matas den stribede - som man sikkert kan bruge til både fjæs og fødder m. samme "gavnlige" virkning.
- Nye fancy cremefarvede lanterner til at lave udendørs tableau af (sammen med kogler og de 3 vise mænd i trendy lilla, støvet lyng og guldfavede toner, lavet af genbrugs-blik, naturellement).
- Nye varme bukser der har den finesse at de udover at være lune også er smarte&tidssvarende (er alligevel også stadig rigtig glad for at kunne vælge mellem de gamle sorte satinjoggebukser m. foer og de gamle tynde og meget armygrønne canvasbaggybukser med gråsortforvaskede uldne leggings under. Bare ultra feminint).
FORDI:
Det var jo meget mere på sin plads her til aften lige at hælde 3 kjoler, en nederdel, 1 skjortebluse og 2 tunikaer ned i virtuel indkøbsvogn, suse til "kassen" og fluks aflevere betalingsoplysninger, trykke bestil og dermed føje 7 stykker tøj mere i str. 116 til den 3-åriges i forvejen bugnende hylder af pige-gevandter.
Og bare rolig. Imorgen kommer der et helt indlæg fyldt med den skønneste overflod af argumenter for det meget meget velovervejede indkøbsrave.
Somebody. Help me. Der må jo være tale om et "missing link" et sted på kommunikationsvejen mellem "Det her er hvad vi har at rutte med"-hjernecentral og "sådan her handler vi"-outsourcet-til-very-dark-place-of-the-head-minihjernedel.
Hilsen en børnekludejunkie.....
tirsdag den 13. november 2012
Ikke for noget
men faldt tilfældigt over dette link:
www.forsoneren.dk
Er det ikke et helt fantastisk initiativ til at give folk en håndsrækning? Der findes for meget kiv og ævl i familie/nære relationer-regi. Bagateller, fordi for store egoer ikke vil/kan se hvad den anden prøver at sige og så er det hele gået op i røg og tænders gnidsel og smækkede døre.
Ville næsten ønske der var en jeg ikke kan finde ud af at genoptage kontakten med. Men må desværre give op på forhånd. Jeg har de mennesker jeg skal "bruge" :o)
Må bare håbe nogle andre kan bruge linket til noget....
www.forsoneren.dk
Er det ikke et helt fantastisk initiativ til at give folk en håndsrækning? Der findes for meget kiv og ævl i familie/nære relationer-regi. Bagateller, fordi for store egoer ikke vil/kan se hvad den anden prøver at sige og så er det hele gået op i røg og tænders gnidsel og smækkede døre.
Ville næsten ønske der var en jeg ikke kan finde ud af at genoptage kontakten med. Men må desværre give op på forhånd. Jeg har de mennesker jeg skal "bruge" :o)
Må bare håbe nogle andre kan bruge linket til noget....
mandag den 12. november 2012
En indskudt bemærkning....
Er lige nødt til at afbryde opturs-ræset og bringe stillingen:
Karaktérfast 39årig - Vingummi-39årig: 3 - 518
Ja jeg har fået inddraget næsten alle mine rygrad-points. Det er fordi den 3-årige skulle på wc her til morgen.
- Jeg bar hende ned af trappen og hele vejen gennem stuen og ud i gangen og ud på badeværelse (fordi hun ikke var vågen nok til at gå selv? Næ - bare fordi jeg tog hende op og bar hende hele vejen).
- Hun forlangte (nej faktisk bad hun om det - helt sort er det ikke så, vel?...) at få et håndklæde at stå på (fair nok - gulvet er pis-koldt derude og hun havde ikke fået strømpesokker på. Og nej vi har ingen bademåtte for så snubler drengen bare i den). Så jeg lagde et lille forkølet, men stort nok håndklæde til hendes små stakkels fødder.
- Men så forlangte hun (nej nu bad hun ikke om det) OGSÅ at få sit kæmpestore badehåndklæde til at ligge der sammen med det andet håndklæde (jeg siger jer, der er INTET hos små børn der minder om lidt flow i tingene og lad os få noget fra hånden... INTET!). Ja ja her værsgo (lagde det sammenfoldet på gulvet og satte mig tilbage og småsove på kanten af badekarret....). NEJ NEJ det skulle foldes HELT ud! NÅÅÅÅÅ!! Okay det kan vel ikke få verden til at falde sammen om ørerne på os, tænkte jeg og foldede det ca. 2 x 20 meter lange frotté-helvede ud i al sin pinke pragt og lagde det på gulvet i direkt forlængelse af det første lille forkølede håndklæde foran damens mini-wc.
......
- Og så var det at jeg vågnede (lidt for sent - som altid) op og så hende sidde der på tispotten som en dronning på sin tronstol med KRAFTSPARKEMIG den røde (okay så pink) løber rullet ud foran sine fødder.
Kan I se det for jer???
#¤"%&####!!!!!!
Karaktérfast 39årig - Vingummi-39årig: 3 - 518
Ja jeg har fået inddraget næsten alle mine rygrad-points. Det er fordi den 3-årige skulle på wc her til morgen.
- Jeg bar hende ned af trappen og hele vejen gennem stuen og ud i gangen og ud på badeværelse (fordi hun ikke var vågen nok til at gå selv? Næ - bare fordi jeg tog hende op og bar hende hele vejen).
- Hun forlangte (nej faktisk bad hun om det - helt sort er det ikke så, vel?...) at få et håndklæde at stå på (fair nok - gulvet er pis-koldt derude og hun havde ikke fået strømpesokker på. Og nej vi har ingen bademåtte for så snubler drengen bare i den). Så jeg lagde et lille forkølet, men stort nok håndklæde til hendes små stakkels fødder.
- Men så forlangte hun (nej nu bad hun ikke om det) OGSÅ at få sit kæmpestore badehåndklæde til at ligge der sammen med det andet håndklæde (jeg siger jer, der er INTET hos små børn der minder om lidt flow i tingene og lad os få noget fra hånden... INTET!). Ja ja her værsgo (lagde det sammenfoldet på gulvet og satte mig tilbage og småsove på kanten af badekarret....). NEJ NEJ det skulle foldes HELT ud! NÅÅÅÅÅ!! Okay det kan vel ikke få verden til at falde sammen om ørerne på os, tænkte jeg og foldede det ca. 2 x 20 meter lange frotté-helvede ud i al sin pinke pragt og lagde det på gulvet i direkt forlængelse af det første lille forkølede håndklæde foran damens mini-wc.
......
- Og så var det at jeg vågnede (lidt for sent - som altid) op og så hende sidde der på tispotten som en dronning på sin tronstol med KRAFTSPARKEMIG den røde (okay så pink) løber rullet ud foran sine fødder.
Kan I se det for jer???
#¤"%&####!!!!!!
fredag den 9. november 2012
Højderne
Eftersom jeg regner med at gå i gulvet (alternativt kravle i seng) før kl. 20 i aften grundet influenzasymptomer i tiltagende, kommer allerede NU
DAGENS HØJDERE (OPTURE UDGÅET. HØJDERE LYDER BARE MERE HENAF LIV DER GENERELT KØRER GNIDNINGSLØST AFSTED) - ET UDPLUK:
- Da jeg tog to panodiler og det virkede som om der skete en opklaring.
- Da det lykkedes at få venindes 4-årige dreng til at tisse i en meljævner (ja det var hvad jeg kunne finde af gangbare urinbeholdere i deres køkken. Ved ikke hvorhenne på popularitetsskalaen jeg havner på den lange bane efter dét initiativ...Men tror ikke min veninde er en der ryster mel og vand sammen ret tit, egtl. Hun har den bare liggende ligesom jeg f.eks. har en wokpande og et stegetermometer på "standby"-hylder i skabene).... Jamen jeg havde lovet at tage drengen med til læge fordi moren mistænkte ham for blærebetændelse. Tsk. Mødre. Det viste sig desværre at mistanken fik en yderligere tilhænger henne i lægehus. Nemlig lægen. Som ville have knægten indlagt!? Så kørte vi til hospital. Efter først at suse forbi hjemme hos drengen og hente tøj. Iøvrigt havde den lille purk det godt fra jeg ankom på hjemmeadressen (hvor han blev behørigt passet af et familiemedlem) til aflevering hos moren udenfor hospitals-indgang. Jamen hvad er der med børn i det hele taget jeg IKKE overskuer for vildt? Og det spørgsmål lader vi ligge.
- Min mor er blevet knæ-opereret igår. Det gik vist planmæssigt. Højder. Og vi ser frem til imorgen hvor smerterne forhåbentlig ikke er lige så umedgørlige som de er idag åbenbart... Godt der findes drugs. En højder mere.
- Det er jo nærmest mildt i vejret (nej jeg har vist ikke mere i ærmet så det bliver også sidste punkt - ja vi ER nået til "eventuelle kommentarer") og ik' en vind, så jeg må have sparet OCEANER af penge på benzin til og fra hospital. Ikke at min veninde behøver lægge noget i dét. Hvis hun læser med. Jeg er jo ikke en fuldstændig røv med ører vel? Bare på røven. Harhar - nej. Hun har desuden sikkert alverdens imod at jeg poster noget om hendes søn på bloggen og så må jeg slette hele lortet igen. Og afdrage for svie og smerte med hundrede kr. om måneden de næste tolv år. Men så må en lille ekstra-HØJDER være, at hun ikke har tid at læse med lige nu...
....Og så håber jeg ellers bare de kommer hjem fra børneafd. allerede idag! For den dreng er for kær og for nem at have med at gøre til at han har fortjent at tilbringe weekenden på en stue hvor det larmer rundt med andre unger og hvor dvdafspilleren sikkert ikke virker. Eller også kan sygeplejerskerne ikke finde fjernbetjeningen. Nå der kom vist lidt egen erfaring m. børn på sygehus ind dér. Stopper...... NU!
Og NEJ! Jeg tager sgu da ikke imod penge for benzin. Når bare ungen har det ok og får den fornødne behandling. Prøv at høre: Jeg gør det gerne igen. Min betaling er at den lille "patient" sad helt helt opslugt af teletubbies der kørte på dvd'en omme på bagsædet h.e.l.e. vejen. Og så skylder jeg et andet menneske stor tak for sin medvirken. Men gider ikke træde for meget i spinaten med at nævne flere personer jeg ikke har fået grønt lys til at skrive om.
Abonner på:
Opslag (Atom)