Når nu man har sådan en dreng som min, som kræver lidt ekstra omsorg, støtte og hjælp med alting i forhold til sine jævnaldrende ikke? Når så han bliver syg ikke? Så får man viiiiiiiiiiirkelig ikke lavet noget der ikke har med patientens ve og vel at gøre. - Andet end at sørge for at sige lillesøsters navn højt indimellem, så ikke hun pakker sutten og går hjemmefra i protest over vanrøgt og usynliggørelse (selvom det sidste aldrig kommer til at blive særlig aktuelt for hendes vedkommende...).
Suk.
.
onsdag den 30. november 2011
mandag den 28. november 2011
De Fem Fesne
1: Pebernødder (prøv nu lige at ryste posen Karen Kiks eller Bisca eller Jysk eller hvem der nu ejer fødevareindustrien pt.)
2: Brunkager (behøver ingen parantesbemærkning...)
3: Glögg (...)
4: Dadler & figner i "autentisk" træ-gaveæske (send dog lorte tilbage for h... - de er sultne dernede)
5: Koralrød (passer KUN og KUN til koraller - og krabbesalat)
2: Brunkager (behøver ingen parantesbemærkning...)
3: Glögg (...)
4: Dadler & figner i "autentisk" træ-gaveæske (send dog lorte tilbage for h... - de er sultne dernede)
5: Koralrød (passer KUN og KUN til koraller - og krabbesalat)
søndag den 27. november 2011
Min første tur i ambulance...
Så skete der det at man i fredags røg akut på børneafd. med ældsten som valgte at få feberkramper som et lyn fra en klar himmel (det er jo psykopatagtigt så hurtigt børn kan diske op med en frisk 39-40 stykker i feber) midt i æbleskiverne ude hos veninde (som også har 2 småbørn....).
Nu er den lille tapre tinsoldat heldigvis i bedring - og jeg ved ikke hvad der trækker flest tænder ud: At ligge på hospital med feberslattent barn (det stod faderen så for - da han kørte bagefter ambulancen og vigtigt nok også havde nået at pakke lidt fornødenheder til sig selv...) eller ligge ( sagde jeg ligge? Hahahahaha) på hospitalet med lige lovlig raskt og temmelig aktivitetshungrende barn...
Der kommer nok en "Del 2" en af dagene. Puh en stroppetursweekend.
Tak for iaften.
Nu er den lille tapre tinsoldat heldigvis i bedring - og jeg ved ikke hvad der trækker flest tænder ud: At ligge på hospital med feberslattent barn (det stod faderen så for - da han kørte bagefter ambulancen og vigtigt nok også havde nået at pakke lidt fornødenheder til sig selv...) eller ligge ( sagde jeg ligge? Hahahahaha) på hospitalet med lige lovlig raskt og temmelig aktivitetshungrende barn...
Der kommer nok en "Del 2" en af dagene. Puh en stroppetursweekend.
Tak for iaften.
fredag den 25. november 2011
De Fem Fede
Her kommer (som modvægt til mandagens Fem Fesne).......
Fredagens Fem Fede:
1: Kaffe
2: Ældstens Støttepædagog
3: Internettet
4: Den vuggestueplads der vinker forude til yngsten (HA HA HAAAAAAAAAA! Og faldera hurra)
5: Mere kaffe....
Fredagens Fem Fede:
1: Kaffe
2: Ældstens Støttepædagog
3: Internettet
4: Den vuggestueplads der vinker forude til yngsten (HA HA HAAAAAAAAAA! Og faldera hurra)
5: Mere kaffe....
torsdag den 24. november 2011
EEN (december-)dag ad gangen tak
Jeg tror på "Små Skridt"-metoden når man ønsker at opnå noget. Og at man med den modsatte metode ("Jeg-Stresser-Lige-Ud-På-Forhånd-Og-Prøver-At-Klare-Alting-Her-Og-Nu-Metoden") kun opnår at skyde sig selv i foden.
Du kan f.eks. ikke løbe marathon om et halvt år ved at lægge ud med at fise rundt som en skoldet skid idag og så være blæst omkuld de næste 14 dage, vel? - Så gider man jo ikke mere. SLAM man løb selv lige ind i muren allerede før man kunne prale af at være på vej.
Eller måske et bedre (og for eget vedkommende mere realistisk...) eksempel:
Du opnår sgu da ingen glæde over nogenting ved at flippe skråt på forhånd over datoen idag og over alle de ting du så lige skal nå inden JULEAFTEN, f.eks. bage 12 slags julesmåkager af den Mette "pisse-skide-hamrende-irriterende-pletfri Blomsterberg"ske slags med hjemmedyrket kanel og shit, skabe et juletema i årets oppyntning (således at der er en rød tråd gennemm bare ETellerandet i huset), i skoven og hente gran og mos og nogle trendy kogler, lave kalenderdeko og sørge for værtindegaver, finde på noget at sætte ungerne til at klistre sammen til de mest hjertesmeltende bedsteforældregaver, øve julesalmer (med&uden børn), lave 8 slags konfekt (igen Blomsterberg-præstationskompleks) med sølv-og guldpynt man kun kan købe på nettet eller andre hysteriske/skabede tiltag (igen Blomsterberg-præstationskompleks), give en skærv til nogle fattige rumænere - eller endnu bedre: Nå at strikke nogle varme sokker til dem, arrangere tur til julemarked på en herregård i nærheden, putte nogle nelliker i noget appelsin, hænge smukke, smukke lyskæder op (hvor ved jeg ikke - men der ender gerne med at hænge en lang lystig række ude på vores haveskur takket være C.) og vi er ikke engang nået til årets hjemmelavede julepynt (og hvorfor sige "årets" her? Som om det er en fast tradition pffff)..
Næh du! De små skridt - det er bare the highway to Heaven og Hygge.
Jeg HAR klodset præstations-bremsen og er slået over på ¨rette vej/rille/spor" og "en dag ad gangen og nu ser vi hvor meget jul jeg gider være med til AFTER ALL". Måske ikke så klart hvad jeg vil opnå her men ihvertfald er der ro på og sørme om ikke jeg så lige faldt over 3 kæmpe julepudehjerter i fakta og drengen igår aftes (ved et tilfælde? IDONTTHINKSO) hev den kæmpestore åh-abe-juleeditionsangbog ned med alle de fede julebørnesange vi lige kunne gå igang med at øve....
Bjældeklang-bjældeklang.... lalalala-laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhh
Du kan f.eks. ikke løbe marathon om et halvt år ved at lægge ud med at fise rundt som en skoldet skid idag og så være blæst omkuld de næste 14 dage, vel? - Så gider man jo ikke mere. SLAM man løb selv lige ind i muren allerede før man kunne prale af at være på vej.
Eller måske et bedre (og for eget vedkommende mere realistisk...) eksempel:
Du opnår sgu da ingen glæde over nogenting ved at flippe skråt på forhånd over datoen idag og over alle de ting du så lige skal nå inden JULEAFTEN, f.eks. bage 12 slags julesmåkager af den Mette "pisse-skide-hamrende-irriterende-pletfri Blomsterberg"ske slags med hjemmedyrket kanel og shit, skabe et juletema i årets oppyntning (således at der er en rød tråd gennemm bare ETellerandet i huset), i skoven og hente gran og mos og nogle trendy kogler, lave kalenderdeko og sørge for værtindegaver, finde på noget at sætte ungerne til at klistre sammen til de mest hjertesmeltende bedsteforældregaver, øve julesalmer (med&uden børn), lave 8 slags konfekt (igen Blomsterberg-præstationskompleks) med sølv-og guldpynt man kun kan købe på nettet eller andre hysteriske/skabede tiltag (igen Blomsterberg-præstationskompleks), give en skærv til nogle fattige rumænere - eller endnu bedre: Nå at strikke nogle varme sokker til dem, arrangere tur til julemarked på en herregård i nærheden, putte nogle nelliker i noget appelsin, hænge smukke, smukke lyskæder op (hvor ved jeg ikke - men der ender gerne med at hænge en lang lystig række ude på vores haveskur takket være C.) og vi er ikke engang nået til årets hjemmelavede julepynt (og hvorfor sige "årets" her? Som om det er en fast tradition pffff)..
Næh du! De små skridt - det er bare the highway to Heaven og Hygge.
Jeg HAR klodset præstations-bremsen og er slået over på ¨rette vej/rille/spor" og "en dag ad gangen og nu ser vi hvor meget jul jeg gider være med til AFTER ALL". Måske ikke så klart hvad jeg vil opnå her men ihvertfald er der ro på og sørme om ikke jeg så lige faldt over 3 kæmpe julepudehjerter i fakta og drengen igår aftes (ved et tilfælde? IDONTTHINKSO) hev den kæmpestore åh-abe-juleeditionsangbog ned med alle de fede julebørnesange vi lige kunne gå igang med at øve....
Bjældeklang-bjældeklang.... lalalala-laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhh
onsdag den 23. november 2011
Det vælter rundt med perfekthed
Perfekthed findes.
Her i huset hersker der en perfekt mængde af rod, min dreng behersker nu et perfekt lille ordforråd - til hans behov (han er 4 et halvt og begyndte at tale da han var knapt 4), min kondi passer perfekt til de par km jeg kan galoppere på min morgenrunde, antal kopper kaffe jeg brygger før fanden har fået sko på passer perfekt til de antal kopper der skal til for at få noget til at bevæge sig på den øverste, C.'s tålmodighed strækker liiige nøjagtig (perfekt) til mine af og til lidt spøjse humøranfald og ja jeg kunne blive ved. Det handler bare om at tune ind på perfekthedsfrekvensen så falder tingene ligesom på plads og der lugter af balance. Og nej jeg har ikke røget sjov tobak fra morgenstunden.
Her i huset hersker der en perfekt mængde af rod, min dreng behersker nu et perfekt lille ordforråd - til hans behov (han er 4 et halvt og begyndte at tale da han var knapt 4), min kondi passer perfekt til de par km jeg kan galoppere på min morgenrunde, antal kopper kaffe jeg brygger før fanden har fået sko på passer perfekt til de antal kopper der skal til for at få noget til at bevæge sig på den øverste, C.'s tålmodighed strækker liiige nøjagtig (perfekt) til mine af og til lidt spøjse humøranfald og ja jeg kunne blive ved. Det handler bare om at tune ind på perfekthedsfrekvensen så falder tingene ligesom på plads og der lugter af balance. Og nej jeg har ikke røget sjov tobak fra morgenstunden.
tirsdag den 22. november 2011
Ikke-pral
Kan så ikke prale af at have fod på Min Nye Touch Screen Mobiltelefon (den gamle fon virkede ikke ret godt mere. Ringesignal kaput og man kunne ikkke høre min stemme i den anden ende. Så var der sms-funktionen tilbage. Lidt ligesom at miste både høresans og synssans og kun have følesansen at rutte med...Til gengæld nåede jeg at få en sms fra TDC om at min månedsregning var på så latterligt et lille beløb - nok ikke lige det eksakte ordvalg - at de valgte IKKE at sende en regning men lægge det lille snolderbeløb oveni næste måneds regning. Desværre fået slettet den sms - ville gerne på en eller anden måde have printet den ud og hængt den op et sted...).
Har da lige stået med Vinterbyøster-hænder (så stod generation J. Bieber nok lige lidt af dér. Hvis nogen af dem er stået på i det hele taget) og grov-fumlet med det nye apparat som om jeg var 80. Meget lidt selvtillids-boostende operation jeg havde igang. Kender I dét at man kan blive pinligt berørt over sig selv UDEN at nogen overhovedet kigger med? Kæft en underlig hjerne man render rundt med.
Har da lige stået med Vinterbyøster-hænder (så stod generation J. Bieber nok lige lidt af dér. Hvis nogen af dem er stået på i det hele taget) og grov-fumlet med det nye apparat som om jeg var 80. Meget lidt selvtillids-boostende operation jeg havde igang. Kender I dét at man kan blive pinligt berørt over sig selv UDEN at nogen overhovedet kigger med? Kæft en underlig hjerne man render rundt med.
Abonner på:
Opslag (Atom)