Så skete der det at man i fredags røg akut på børneafd. med ældsten som valgte at få feberkramper som et lyn fra en klar himmel (det er jo psykopatagtigt så hurtigt børn kan diske op med en frisk 39-40 stykker i feber) midt i æbleskiverne ude hos veninde (som også har 2 småbørn....).
Nu er den lille tapre tinsoldat heldigvis i bedring - og jeg ved ikke hvad der trækker flest tænder ud: At ligge på hospital med feberslattent barn (det stod faderen så for - da han kørte bagefter ambulancen og vigtigt nok også havde nået at pakke lidt fornødenheder til sig selv...) eller ligge ( sagde jeg ligge? Hahahahaha) på hospitalet med lige lovlig raskt og temmelig aktivitetshungrende barn...
Der kommer nok en "Del 2" en af dagene. Puh en stroppetursweekend.
Tak for iaften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar