Har en last. SKAL åbenbart have mindst EN last (nu hvor jeg ikke ryger længere...): De der hvide runde sataner med marcipan indeni og en chokoladeskal viklet ind i hvid sukkerdragee eller hvad de chokolærde mener det hedder. Med andre ord: Jeg kan køre 24 Toms snebolde ind på 2 døgn - nej jeg mener det er hvad jeg GØR men jeg KUNNE ret uhyggeligt snildt køre samme antal ind på et døgn hvis ikke jeg havde en slags rygrad (eller et galopperende hjerte og hvide sukkerchok-nister for øjnene). Købte en æske igår og har allerede hurtigt erfaret at der er INTET tidspunkt i døgnet hvor de IKKE smager djævelsk godt og jeg vil have mere!!!... De vækker en snebolddjævel i mig. Meget uhyggeligt og dramatisk. Selvom udenpå ser det vel bare ud som om jeg ikke kender min egen begrænsning...
Nå men det jeg egentlig vil frem til er at min uhyggelige sukkerdjævel intet er at regne i forhold til hvad der vækker en djævel i YNGSTEN for tiden..... Og man ved IKKE hvornår man træder ved siden af og der falder brænde ned fra hendes side..... Som at gå i et minefelt af psykologisk krigsførelse - jeg prøver at regne ud i hvilken tone og med hvilken mine jeg skal overmande hende med mine beslutninger og hun følger enten blidt med eller også "BUMMMM" - mor trådte på udløser-knappen og der er remoulade, tårer, køkkenrulle, tændersnappen og sutte-kylen ud over hele slagmarken....
Det er EDDERmugme tungen lige i munden these days....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar