mandag den 23. april 2012

Dagens overskrift og skide effektive mig og mine perfekte børn


Bevægelse er sundere end slankekur
(Kilde: DR's hjemmeside)

Hvorfor kommer det ikke bag på mig?

Nå. Men ellers skal jeg da love for at der blev gjort rent og gjort ved og flyttet rundt i huset denne mandag formiddag, efter at rollingerne var hældt over i den kommunale for en stund.

Er du sindssyg jeg var effektiv og aktiv. Så aktiv at jeg tilmed nåede at strege "afmelde nyhedsmails fra diverse babyudstyrs-hjemmesider" på den indre "hvornår-får-jeg-nogensinde-gjort-de-her-ting???!!"-liste.   ..... - Det er iøvrigt dén liste hvor der også står "Sætte gamle billeder i mapper", "Tage førstehjælpskursus", "Oprette pensionsopsparing", "Male en bogreol", "Få styr på indhold i nogle skuffer" og "Dyrke 5 slags krydderurter i vindueskarm og/eller på terrassen". Tunge sager, I know. Derfor siger det også meget om hvor vanvittig flidsom jeg var denne formiddag, at jeg faktisk nåede at luge ud i en af opgaverne.

Eftermiddagen (hos ungernes farmor og farfar) gik stort set med at den 2,5-årige sad i en gynge og var kæk og således havde jeg frie hænder til at træne den store med at kravle op i ting. En af de eftermiddage hvor man næsten kan komme til at synes det er piece of cake at være mor til de her to små vidunderunger...





2 kommentarer:

  1. Hvor i alverden har du fået fat i min "hvornår-får-jeg-nogensinde-gjort-de-her-ting???!!"-liste?
    Jeg troede, jeg var alene om den!

    Jeg har lige læst din "tanker om den store" - de er også som taget ud af min tankeverden, kun med den forskel at min handicappede søn er kommet rigtig godt igennem barndommen, og nu er en dejlig og velfungerende 25-årig (du kan læse (meget) lidt om ham her: http://nikisgarage.blogspot.com/search/label/handicap).
    Men hvor jeg dog kender den evigt dårlige samvittighed! Har den af og til stadig, for selv om jeg kan konstatere at han stortrives, altid er glad osv kan jeg stadig spekulere på om jeg nu er ham en god nok mor....
    Men jeg har også måttet erkende, at jeg er slidt, og at jeg for tiden ikke magter ret meget.
    Ei, det blev en længere smøre, den her.
    Du er velkommen til evt at kontakte mig, hvis der er noget du gerne vil vide.

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din kommentar:)) Hvor er jeg på mange måder glad for den;o)

    SvarSlet