Ja desværre:

Her kommer endnu et anfald af


DAGENS LYSPUNKTER - ET UDPLUK:

- Jeg fik lokket/hældt/skubbet den 3-årige ud af klapvognen hele fire gange hvor hun gik selv (faktisk løb hun også en enkelt gang) under smuk familieskovtur i smuk efterårsskov med højt til loftet og gyldent løv og en sø og vi så en hest (og en del hestepærer, som vi IKKE trådte op under fødder og hjul).

- Jeg lod være med at krølle helt indad af frustration over at den 5ethalvtårige sad fast med lim i SIN klapvogn og istedet sluttede jeg en lille smule fred med noget af det der ikke står til at ændre i situationen...Total op-tur.

- Jeg har været vågen hele dagen.

- Muligvis fordi jeg spiser mad der gerne gider blive omsat til noget næring til hjerne og korpus.

- Min dreng m. særlige behov har udvist den rekord-største overbærenhed overfor den lille bulder-larme-fråde-tingest af en lillesøster og mest bare grinet af - og sammen med - hende. Mere end igår. Det er jo ligefrem til at være euforisk over.

- Og for ik det skal være løgn har Bulder-larme-fråde-tingesten af en 3-årig idag sagt: "Ikke også mor?" "Læg dig ned og sov mor!" "Okay så gør du bare dét, mor!" "Okay så GØR jeg det, mor!" MINE DAMER OG HERRER: Jeg tror der er hul igennem....

- Jeg har været i fakta (sagde jeg fakta? Jeg mener "det nye juleskrammel-outlet" 200 meter henne ad gaden) UDEN at rive hårtotter ud af mig selv over al flitterstadsen. Istedet sejlede jeg roligt igennem det Glade Vanvid hen til kassen  - fordi jeg ikke kunne rokkes inde i min se-positivt-klokke. Så julen må rigtig gerne komme nærmere. I'm bullet-proof (og ellers gemmer jeg mig da bare. Der er jo en løsning og en vej ud af alt, ikke sandt? Og alt det dér).

- Jeg har lagt børnetøj frem til imorgen og fryder mig over denne strategiske genistreg af fremadsynethed fra min side. For der skal jo så lidt til i virkeligheden. For at tingene flasker sig på den lange bane. Ihvertfald når man har taget de kulørtseende øjne på.