lørdag den 27. oktober 2012

Uhyggeligt, som tingene kan vende hvis man tuner ind på en ny frekvens...

Nu da jeg jo er begyndt at se positivt på alting hver dag, kommer fremover udelukkende en stime af denne slags på bloggen:

DAGENS LYSPUNKTER - ET UDPLUK:

- Den 3-årige kunne alle gangene selv ramme indenfor hullet i toilettet - da hun skulle tømme potten for tis (hun gider nemlig ikke sidde på rigtigt wc for tiden, da brættet er for koldt og moderen nægter at sidde det varmt for hende).

- Jeg har fundet nye børnevinterstøvler til under firs milliarder kroner. Med velcro, lynlås, højt skaft, ekstra foer, gummistøvlebelægning om hele fod-delen (og lur mig om ikke også der er air-con. i dem).

- Den 5-ethalvtårige er blevet danset med, krammet af og skubbet rundt af den 3-årige UDEN han har hevet den lille tornado i håret for at stoppe hende. Op til flere gange i løbet af formiddagen.

- Jeg løb længere end i forgårs.

...

.... (nej jeg SIGER ikke hvor langt)

- Jeg har spist rigtig mad HELE dagen.

...indtil videre.

- Faktisk også lavet aftensmad bestående udelukkende af kartofler og gulerødder (og lidt smør) og halvdelen af småkravlet gad godt spise op på sin tallerken!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

- Jeg gad godt lege alt det børnene fandt på jeg skulle deltage i!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!(WTF?)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

- Jeg gider godt lade være med at komme i tanker om mere for idag. Det er jo næsten også uhyggeligt så mange strålende op-turs-oplevelser jeg allerede har revet af mig. Fortsætter tendensen så bliver jeg snart sådan en kulørt-seende der klapper og hopper op og ned (og må fortælle det til alle) bare der lander en spurv og siger pip foran mine fødder.











1 kommentar:

  1. Kan overhovedet ikke kende dig ;)
    Hvor er det fedt, at du har fået vendt skuden. Jeg øver mig også:)

    SvarSlet