De evigt (Om)kuldsejlede planer...

Vil det nogensinde lykkes mig at være på forkant med udviklingen i smårollingers feber-snot-hoste-forløb?

Svaret er nej.

Lille Selvkørende Slattenkarklud igår: Hjemme fra børnehave, iført løbenæse & halvlunken kropstemperatur (jeg anslår den til at have været 38,1 grader celsius. Min hånd har nemlig indbygget termometer. Lægen ikke synderligt imponeret over denne medfødte gadget. Jeg synes til gengæld den er et mirakel: "Føl på barnets pande og ring til doktor". Og vi kender jo alle sammen alternativet: "Løb efter overophedet, frådende rolling i hele hytten i 20 minutter indtil det lykkes at overmande svæklingen og stikke koldt spidst fremmedlegeme ind i øret - eller det der er værre - og konstatere at barnet sveder 52 grader indeni - nok en lille smule på grund af den voldsomme motion forinden).

Well, 38,1 it is. Og pyt, siger vi - og tager en rask tur om til farmor, hvor kusinen på snart 6 år også opholder sig.

Grin og pjank og pjat i flere timer og stadig med lunken-feber.

Hjem igen og til aften ingen som helst feber (meddeler min hånd frejdigt).

Lægge planer for næsten-rask rolling til næste dag: Ingen børnehave, men istedet: Biblo-tur, shoppetur, ud og nyde det gode vejr -  helst ved noget vand, måske tage på 1-dags camping? Tjah hvorfor ikke og måske er der en pony hun må ride på. Og vi skal klappe geder og plukke et eller andet blad-.vækst vi kan tage med hjem og lave collager af, orv manner jeg kan næsten ikke falde i søvn, så spændt er jeg.

Næste dag: Total-udsplat. Af planer. Af Selvkørende. Af slim-snot. Pandehånd råber "FUck mand, mindst 48 grader celcius, ring til en form for akutnummer!". Jeg svarer: "Klap lige en kage med din makker, der er sgu da ingen der har 48 grader nogensteder og må jeg egtl. lige selv mærke efter!"
 (okay nu blev det vist lidt indviklet...)...

Nå men omkring de 39,5 når vi omsider til enighed om. Hånd&Mig. Og ringer til doktor (nok også en lille smule ansporet af at barnet nu mumler noget med ondt i øret - og det er ikke fordi Hånd&Mig lige har råbt højt af hinandens udmeldinger - vi kører den nemlig på tegnsprog. Smart. Simpelthen). Får en middagstid.

Ringer igen 2 timer senere og aflyser. For det med øret var vist en storm i et glas vand ikke helt alarmerende og den lille stump Slattenklud af en bleg Selvkørende sover desuden med næsten normal vejrtrækning henne på sofaen.

Eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn).

Sen-eftermiddag: Slattenklud sover stadig (en mild febersøvn.  ...- et udtryk jeg har lånt fra mit håndtermometer) da farmor kommer og jeg kan tage hen og hente storebroren.

Lidt senere, selvsamme sen-eftermiddag: Kommer hjem med storebror og konstaterer voldsom akut-bedring: Lille undertøjs-iførte Slatten-Karklud blæser med høje hvin rundt i stuen efter en bold sammen med sin bedsteforælder. Undskyld men hvad fanden foregår der (feberhånd har ingen svar at hoste op med. Den er blevet stum).

NåMEN. Det her er jo fremragende. Så er der måske børnehave i vente imorgen. Eller hvis vi er heldige kan vi gå udenfor i noget forår. Og invitere nogen med hjem og lege. Og tage ud og købe en ny sandkasse sammen. Og og eller og eller hvad med og....

En halv time senere: Total-Udsplat. Og 48 i feber. Mindst.