Ohøj Skipper Skrål

Den Lille Selvkørende er i reglen ret tilbageholdende ved møde med nye omgivelser/mennesker - indtil hun har dannet sig et overblik (tager gerne en lille halv times tid) og derpå overtager scenen for fuld skrue - til manges umiddelbare undren "jamen var hun ikke så kært genert lige før???" - Nej ven. Hun aflurede dig bare.

Igår var vi lige et smut på havnen i Rødvig og spise til aften udenfor i det gode vejr. Der var også høj musik. Og andre mennesker. Og en kampesten med et sværd i (eller et anker? Svært at sige. Åh, ufrivillig joke). Og motorcykelister og måger og hunde. Åbenbart ikke en ny situation at stå midt i. For der gik ikke mange øjeblikke fra ankomst til damen havde publikum i sin hule hånd deroppe på stenen med dans og sang i "anker-mikrofon":

 

"Hvad så, Rødvig Haaaaaavn!!"