onsdag den 15. januar 2014

Mikrokosmos i makrokosmos

Den Lille Selvkørende har ikke sit eget værelse. Deler med storebror pga. ret upraktisk indretning i ældre hus.

Det er hun ved at være lige lovlig træt af. Hvorfor hun har fået en hel sofa for sig selv i stuen til alle sine dingenoter (specialdrengen er ligeglad, så længe han har en vandret flade at sidde på. En af fordelene ved hans manglende begreber om "dit og mit". En af ulemperne er jo så at han bare tager de ting der frister. F.eks. den lille dames ting. Og så er vi i grunden lige vidt....).

Men der mangler jo ligesom noget inde på prinsesseværelset (udover en anden farve på grå sofa). Det kunne f.eks. være hylder til opbevaring. Bare lidt svært at mase rumdeler ind mellem sofabord og sofa.

Så var det jeg fandt den ultimative løsning på "faxelopper" (tak til Gustavs mor).... Og opdagede, hvad jeg aldrig troede muligt: Jeg har ordenssans (say..... WHAT?)!! Jamen det klør i mine fingre efter at hive alle de af 4-åringen placerede dimser ud og starte lidt forfra. Man kunne jo have dukkerne i eet rum. Og hvad laver de der kopper henne fra legekøkkenet oppe under taget hvor soveværelset skulle være? Barbie-tøj spredt ud over alle gulvflader derinde? Og (wtf) neglelak? Tilfældige perlekæder smidt ind der hvor jeg mener man kunne have alle små-æskerne? Nej nej nej....





 Men så fandt vi på noget vi begge kunne leve med:

 
 
Nyt mantra i Rodekassen, aka Casa de Luxe, aka Her i Hytten: "If you can't live with it, hide it".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar