Det er ikke altid jeg synes det er super skide skægt at kommunikere med specialdrengen. F.eks. når vi skal dyrke alle gentagelserne:
"Se skraldebiler mor" (på youtube. Sagt 1200 gange om dagen. Indtil jeg mener vi skal bygge togbane... Men det fede ved hans måde at omgås sin ipad på er, at han ikke kan sidde stille med den. Først stå op ved spisebord. Så ned og ligge og støtte på albuerne - det var han ikke stærk nok til for få måneder siden. Så sætte sig op. Skifte stilling. Hænge hen over sofaarmlæn med den. Ligge på ryggen med den (og få den i hovedet. Det er en ipad 1 - den der vejer det samme som en velvoksen trillebør).
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' Lærke henn-ne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' far hennn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder ved siden af dig, fjolle!"
"Hvor' far hennnn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far hennnn-ne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' far henne?" "Han sidder henne ved spisebordet, Daniel-dengse!"
"Hvor' Lærke henne?" "Hun sidder stadig ved siden af dig, fjollehoved"
"Hahaha, fo-lle-hod!" "Ja, dit fjollehoved"
"Hahaha, fo-lle-hod!" "Ja, Daniel fjol-le-hoved"
Men 900 ud af 1000 gange synes jeg faktisk det er helt fjong (et udtryk man som 40-årig gerne må bruge uden at blive hånet til døde. Alene fordi der er en respektafkrævende aura af visdom omkring én). Pga. han kan snakke og føres en samtale med. Og fordi han er elskelig. Og fordi jeg for længst er fusioneret med drengens samtaleniveau....
Så er der hans lillesøster (Den Lille Selvkørende, det kære væsen)......:
"Mor hvad må jeg nu få?!!" (300 gange om dagen fra hun kommer hjem fra arbejde (den kommunale) og til vi skal i seng)
"Moaaar? Det bare fordi. AT!" (...efterfulgt af noget hun godt lige kunne tænke sig som hun har visualiseret inde i sit lille udspekulerede hoved) 300 gange om dagen....
"Moaaaaaaar?" På repeat dagen lang (har opgivet at tælle).
Og DER vil jeg nok sige at fusionsaftalen ikke helt er faldet på plads endnu. Mht. fælles samtaleniveau.
Bør jeg så føle skyld over det uimodsigelige faktum at snakken ret ofte glider lidt nemmere mellem mig og specialdrengen?...........................................
Arrrhhhhh, men til gengæld får man lige denne engang imellem fra hende den 4-årige: "Moar? Du' min bedste ven!"
Så et eller andet sted i det lange løb skabes der vel ligevægt på alle kommunikationsfronter mig og rollingerne imellem <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar