Udvikling. Hurra. Må jeg godt lægge mig ned nu?

Min søn Daniel, som jo bekendt er 8 år på papiret men mestendels 3-4 år inde i sit hoved, er en dreng jeg ikke kan følge med for tiden.

Det kunne umiddelbart ikke sige så meget om drengens fart (da moderen i forvejen selv har lidt langt hjem på forskellige fronter. Vi nævner fx ikke dengang for nylig hvor hun tabte mobilen i badekarret). Men serjøst. Han rykker. På den der omverdensforståelse og selvopfattelse og det tilhørende sprogbrug.

Så meget at mængden af husets kommando-råbende unger nu er fordoblet (fra 1 til 2 - ha! Jeg sagde jo netop ikke moderen var bagud på det HELE).

Åh jo. Den kære knægt har pludselig suget megen lærdom til sig fra sin lillesøster og brillerer bl.a. med sætninger som:

"NEEEEIIIIJ! Ha noget ANDET noget."

"Jeg skal lige noget med denne her!"  .......

"Jeg stikker AF!"

"Hva må SÅ få?!"

"Vil IKKE gå ind. Mor gå ind!"

"Mor gøre det!"

"Jeg skal bruge denne her. Til noget."   ........

"MOAAR KOM LIGE OG KIG! MOR KOOOOOOM!"

"MOR DU SKAL KOMME MÆLPE MIIIIG!"

"MOOARRR HVOR ER DU HENNE?"

"MOAAR?"

"MOOAAARR du skal tage denne her!"

"MOOOOOO-AAAAAAR! Ud og lege!"

"Ud og cykle. NUUUUU"!

"MOAAAAR. MIG SPILDT! hahahaha!"

...........



...........

Fedt nok med udvikling. Men jeg ønsker mig en hængesofa. Til mig selv. Kun. (og HER har jeg så lidt langt hjem. På flere fronter).