Vi taler om en dreng, der nu er 8 vintre gammel, går i specialskole, stadig har til gode at begribe meningen med vendespil (.... - I know how you feel, son), går i primal-mode når han ser en boremaskine, elpisker, andet elektrisk hjælpemiddel og som stadig kæmper lidt med overgange fra en situation til den næste (kan f.eks. smelte helt eller delvist ned hvis han skal ud af bilen. Hiver i hår og bider og råber "NEJ NEJ NEEEEEEJ MIG IK ME-EED!" så forbipasserende må korse sig over nutidens forældre og al den aktivitet de presser ned over deres børn.......).
Så jeg var da lidt spændt. Og tænkte det ville være en succes blot barnet ville stige ud af klapvognen et par minutter derinde i forlystelses-park.
Det ville han ikke.
Så fik hans lillesøster den innovative ide, at vi alle fire skulle tage en sejltur i de store både med plads til 8-10 mennesker.
Hvor man flyder afsted på en flod og møder spøjse dyr og andre halvuhyggelige skabninger der bevæger sig og siger hæse lyde. Og hvor der mod slutningen er en mørk grotte med en 90 % stigning op og en 90% stigning ned i vild vandfart.
Herligt påfund, søster - det kan jo højst gå sådan at vi må ringe efter helikopterredningstjenesten til panik-dreng. Tænkte jeg. Og sagde: Okay vi må se hvad der sker.
Der skete det at min søn var fuldstændig med på det hele. Som i 100% Daniel-over-ecstasy-begejstring. Og vi var nødt til at tage en tur mere.
Hvad sker der lige for DET?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar