Og i eftermiddag skal han genforenes med sin Store Kærlighed...

Min søn vågnede op i morges med blege læber og generel slattenhed og sagde han havde ondt i maven.

Gerne et tegn på han er sløj. Ha! Mig  - Lola: 1 - 0.

I går eftermiddags, however, viste han ingenlunde tegn på den mindste smule svækkelse.

For da blev han forelsket. Rigtig "no-point-of-return"-inlåv. I naboens nye legehus. Med en dør i. Og  to vinduer. Så forelsket at han brugte halvanden time på at gå ind og ud af det lille runde skravl af et plastic-palads og jeg kunne ikke få hans tanker på hverken aftensmad/bad/nu-bliver-det-snart-mørkt.

I aner ikke hvad jeg var ude i, vel?

Daniel er lidt speciel. Hvis han kommer op at køre over noget, så er der ingen vej tilbage.

Der gik FIRE timer i går aftes. Med. AT. forklare drengen vi skulle sove og legehuset skulle OGSÅ sove og nu var klokken 21 og det var ved at blive mørkt og FØRST sove og BAGEFTER vågne og SÅ ud i legehus. Til slut faldt han omkuld, den lille.


Imorges var han sløj. Tilsyneladende.

Da lillesøster kom i børnehave var han ikke særlig sløj. Frisk, faktisk.

Nu siger jeg ikke at min specialdreng har lært at fake illness. Men i hvert fald er han pt. i skole.

 

....................

 

 

HVAD?