Når bare jeg selv kan se det...

Jeg kan bare ikke se det store billede. Kan ikke se formålet med at gøre forskellige praktiske ting. Sigtbarhed lig nul. Elsker børnene men elsker de mig? Er de ikke pisseligeglade med om jeg lægger tøj sammen og her er nogenlunde rent i huset? Hvem klapper begejstret når jeg endelig får støvsuget en flade der er større end 2 kvadratmeter? Hvad? Hvornår er det tid til at lade tingene flyde og hvornår skal jeg læse dem en historie?

 

Og tiden går så stærkt og imorgen har vi glemt det gode og mindre gode der skete for os alle sammen idag.

Jeg kan bare ikke se det store billede. I've got the bluuuuuuuuuessss. Sigtbarhed lig nul.

 

Jeg sætter mig ned. Først kan jeg se endnu mindre. Men så kan jeg lige pludselig se om bag alle de ting jeg stæser rundt og gør. Jeg danner en ramme om mine unger. Det er jo for fanden det jeg gør. De aner det ikke. Og jeg glemmer det nogle gange. Men der er en årsag til at jeg flænser rundt og og gør ting. Jeg laver en verden de kan færdes i og rode rundt i og vi kan rode rundt sammen. Så jeg igen kan rydde op bagefter...

 

Og tiden går stærkt og imorgen har vi glemt noget af det gode og noget af det mindre gode der skete for os allesammen idag.

Men andet hænger ved og vi lærer og idag gør vi nogle af de samme ting men også nogle andre ting og jeg er ved at fatte det. 

 

Jeg rejser mig op. Og ordner og regerer og sætter ting frem til børnene de og jeg kan lave i eftermiddag. Eller også finder de på noget helt andet. Men det er okay. Jeg gør det rart at være her. Så bliver jeg rar. Og så er alle glade....

 

Total opklaring forude...

Hvad så nu?

Så kom man hertil. Slut med at være den eneste verden for den mindste. Føler allerede noget med at C og jeg bør begynde til folkedans for at udfylde tiden med noget nu hvor begge de to små mennesker får nogle andre til at kommentere deres opførsel ved madbordet - ihvertfald ved et af dagens måltider. Henne i børnehaven slash vuggestuen.

Er det ikke også ved at være nu man skal melde sig ind i ældresagen så vi to gamle kan komme på noget busrejse mens børnene er på udflugt med nogle vi ikke kender deres relation til?

Nå men nu vil jeg finde ud af hvordan jeg går ind og opretter et abbonnement på ugebladet hjemmet. Så kan fatter og jeg da glæde os til hver mandag hvor vi kan tage fat på nogle krydsord.

Fik jeg sagt at jeg føler mig tilovers?

WAAAAAAAAAAAAAAH!

Vanen tro

kommer her Fredagens Fem Forsinkede Fede:

1: At være hurtig nok til at give svar på tiltale (blev overfuset af virkelig virkelig virkelig nedladende sygeplejerske på hospital den anden dag). Og ved I hvad den bedste facon er når man vil give igen med samme mønt for retfærdighedens og værdighedens skyld? Ved I det? Ved I det? Klag MED DET SAMME over tilsvineren igennem den første af hans/hendes kolleger I møder. Hæ. Hæhæhæhæhæhæ. For nej - gu nåede jeg da ej at svare frejdigt tilbage med det samme. Stod som man jo altid gør i sådan en målløs situation og mumlede "undskyld" eller "okay" eller noget tilsvarende ynkeligt. Skal gå i detaljer med episoden en af de kommende dage. Er stadig lettere desorienteret efter "out of the blue" at være blevet talt til som om jeg var 12 år og stukket af fra min mor og far.

2: Se ovenfor

3-5: Se ovenfor

Bedre end at være fuld til Nytår

C og mig lever lidt i en "det er da trods alt bedre end/det var da værre hvis-" verden herhjemme for tiden. Jeg tager det som udtryk for at vi er nogle hårde bananer/super realister/seje survivors/2 gamle røvhuller.

Prøv bare at høre disse eksempler:

Fakta: Vores den bærbare er mildest talt lidt flad på batterierne (dvs. den kan holde den gående uden strøm i ca. al den tid det tager at skrive dette indlæg og ikke mere. Så må den have ilt...- Og ja, det skyldes jo nok at især jeg ikke har været så god til at fatte hvorNÅR man skal lade op og hvornår man skal lade være....). Min reaktion da C og jeg senest drøftede emnet: "Nå men det er da bedre end hvis den slet ikke ku' virke."
Hva'behar? Skarp vinkel dér eller hvad? Ja ja der kommer mere:

Fakta: Benzinen er røvdyr for tiden. Sammenfald i kommentarer fra både C og mig: "Det var værre hvis vi kørte i bil hver dag." Jo-jo, børnene sidder skam tit med tilbageholdt åndedræt ved middagsbordet herhjemme - spændt på de nye drejninger i voksensamtalerne når mor og far folder sig ud.

Fakta: Vi gik i seng kl. halv otte samtidig med børnene den nytårsaften der lige har været. Efter at have haft C's forældre til spis. Vi var alle 6 skide trætte - og C's den ene af forældrene er i kemobehandling så vi gad hverken truthorn, champagne eller andre alkoholiske tiltag (og alligevel præsterede C at lave lidt fut i festen ved at brække sin tå da han ved udbæring af tallerkener og alt det skrammel hamrede den ind i vores 4 tons tunge lænestol han selv havde stillet et andet sted end den plejede... tsk. Nå det grinede vi selv sagt ikke så meget af resten af den aften). Min første kommentar da vi vågnede med børn 1. januar: "Nå det er vel bedre at vågne med brækket tå end med brækket tå og tømmermænd, ikke skat"? Ja så så man lige mig sprede lys over land med den bemærkning. Hvor er C heldig at han har mig.

....

.... En af dagene skal I få en beskrivelse af nytårsaften her i familien. Men det bliver ikke nu.

Er i en rus

med overskriften ALONE AT HOOOOOME!

Jeps. For første gang i 5 år. Og mens jeg skriver dette ryster min hånd af bar "alone at home" adrenalin der pisker rundt i kroppen pga alt det jeg skal nå at inhalere af selvbehag med velbehag med selvforkælelse med egokrymmel på!

Jeg har en time.....  HVAD? Støvsuge? Tømme postkasse? Vaske gulve? Ordne de kedelige mails (dvs dem der ikke slutter med "spar x %" eller "gratis fragt kun idag!")? Vaske noget legetøj?

O.-P. i R.- .- .- .! ha ha haaaaaaa!!!
.....
Så! Nu er der kun 50 minutter igen - okay I må selv rode med en slutning på dette indlæg så skrider jeg hen og dyrker min rus et andet sted her i huset så længe... ciao

God start

til jer alle på det nye år. Her i huset lagde C det gamle bag sig ved nytårsaften at brække lilletåen da han ikke fik undveget et stoleben i tide. Sådan får vi alle sat punktum på forskellig vis.

Nå men jeg havde egentlig et beskedent nytårsforsæt om at droppe De Fem mandagsFesne helt. Men jeg elsker omvendt også at BRYDE nytårsforsætter så her kommer (dog nok mest på grund af jeg ikke har andet at diske op med - lover fantastisk godt for resten af 2012 ikke sandt? Men bare vent! Haft den lille tromle på 2 år med i vuggestue FOR FØRSTE GANG idag og nu ligger hun saftsuseme og sover til middag henne på sofaen!! Hvar? Jeg lugter mere frihed forude!!!.......):

ÅRETS FØRSTE 5 MANDAGSFESNE:

1: At have fødselsdag d. 2. januar. Hvem gider det? Vi er ikke engang seriøst hoppet ind i det nye år endnu så den fødselsdag må man sgu selv ligge og rode med siger jeg bare. Og hey - du kan da få en bordbombe at feste med. Jeg har en til overs her. Og et truthorn.

2: Truthorn.

3: Faktas samlede køkkenudstyrskollektion. Aldrig har jeg set så meget halvkummerligt gummibras samlet på 3 kvadratmeter trådhylde (- Og ja jeg havde skam en indkøbskrise da jeg skulle skaffe mandelgaven til Årets Højtidsdag nr. 1. Og hvaaaad så??)

4: Klistermærker.

5: Pudderfarvet tøj. Prøv at høre her: Det vil ALTID ligne at du har taget nøgenkostume på og vi venter bare på at du lige om lidt ifører dig fx. en mega badering og går ind på revyscenen (på Per Pallesen-måden)