C og mig lever lidt i en "det er da trods alt bedre end/det var da værre hvis-" verden herhjemme for tiden. Jeg tager det som udtryk for at vi er nogle hårde bananer/super realister/seje survivors/2 gamle røvhuller.
Prøv bare at høre disse eksempler:
Fakta: Vores den bærbare er mildest talt lidt flad på batterierne (dvs. den kan holde den gående uden strøm i ca. al den tid det tager at skrive dette indlæg og ikke mere. Så må den have ilt...- Og ja, det skyldes jo nok at især jeg ikke har været så god til at fatte hvorNÅR man skal lade op og hvornår man skal lade være....). Min reaktion da C og jeg senest drøftede emnet: "Nå men det er da bedre end hvis den slet ikke ku' virke."
Hva'behar? Skarp vinkel dér eller hvad? Ja ja der kommer mere:
Fakta: Benzinen er røvdyr for tiden. Sammenfald i kommentarer fra både C og mig: "Det var værre hvis vi kørte i bil hver dag." Jo-jo, børnene sidder skam tit med tilbageholdt åndedræt ved middagsbordet herhjemme - spændt på de nye drejninger i voksensamtalerne når mor og far folder sig ud.
Fakta: Vi gik i seng kl. halv otte samtidig med børnene den nytårsaften der lige har været. Efter at have haft C's forældre til spis. Vi var alle 6 skide trætte - og C's den ene af forældrene er i kemobehandling så vi gad hverken truthorn, champagne eller andre alkoholiske tiltag (og alligevel præsterede C at lave lidt fut i festen ved at brække sin tå da han ved udbæring af tallerkener og alt det skrammel hamrede den ind i vores 4 tons tunge lænestol han selv havde stillet et andet sted end den plejede... tsk. Nå det grinede vi selv sagt ikke så meget af resten af den aften). Min første kommentar da vi vågnede med børn 1. januar: "Nå det er vel bedre at vågne med brækket tå end med brækket tå og tømmermænd, ikke skat"? Ja så så man lige mig sprede lys over land med den bemærkning. Hvor er C heldig at han har mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar