Nyheder fra den lille Selvkørende:

Så er vi gået ind i "du-er-en...."-fasen med den 3-årige. Og der spares ikke på udvalget af betegnelser.

Er alene her til morgen nået at blive kaldt:

-En pruttefis (meget sødt egtl.)

-En lortelort (hmmm...?)

-En klods (om benet eller hvad? Står hen i det uvisse, for umiddelbart efter blev jeg kaldt)

- En bruser. Aner ikke om det er godt eller skidt at være en bruser i den Selvkørendes øjne. Orker ikke nærmere analysering. Om lidt bliver jeg alligevel nok kaldt en ko-lort og så er vi jo atter tilbage ved noget mere håndgribeligt.

.....

Den (næsten) Daglige Smøre

DAGENS OPTURE - ET UDPLUK:

- Den 5ethalvtårige og mig passede da lige ungernes lille fætter (på 6 mdr) ude i Køge (ja vi siger "ude i" her i Karise. Pga. vi selv bor lige i  hjertet af al civilisation med 2 ostebutikker and stuff og Køge er bare totalt outback og udkants i forhold dertil).... i en hel time, mens moren og ungernes 5-årige kusine var til hoste-lægetjek. Kæft hvor var vi seje. Men tænk dog en gang. At jeg kan sidde dér med meget vågen og klar baby og samtidig styre min egen dreng udenom alle mulige ulykker. F.eks. nåede jeg i sidste sekund at redde to fyldte (og endnu ikke ordnet med strygejernet) perleplader der lå henne ved fjernsynet, før store drengs pilfingre fik lavet ravage. Det lykkedes mig også henne i sofa at sidde med lille dreng på skødet og made ham med havregrød OG give ham vand (uden at spilde på fjernbetjeningen ved siden af) MENS jeg samtidig forsøgte at guide sidedrengen (den 5ethalvtårige) gennem (lidt for svært for ham...muligvis) nintendo-spil han havde fået lov at få fingre i. OG det lykkedes lige akkurat at fjernstyre store dreng væk fra kolonormt 2-etages pink barbiehus på stuegulvet før han havde pillet det meste af inventaret ud (for at undersøge det, ja. Men ikke sikkert 5-årig kusine ville synes om "ommøbleringen" når hun kom hjem). Det jeg egtl. bare vil sige er, at min dreng er blevet SÅ meget nemmere - og mere veltilpas i sin omverdensforståelse - at have med "i byen". Dælme en optur der vil noget.

- Momse kom lige forbi og passede 5-ethalvt-åringen mens jeg selv tog den 3-årige til gymnastik. Fik en sms fra de to derhjemme (da vi var ved at skulle til at synge gymna-farvelsang i rundkreds): "Vi drikker sodavand og laver bøvser og danser!".... Glad for det er mig der har min mor som mor. Optur.

- Den 3-årige ville igen gerne deltage i det alt sammen henne i sportshal. Faktisk gad jeg på et tidspunkt ikke selv flere kravle-op-og-hoppe-ned-redskaber og foreslog den lille Selvkørende at vi skulle pakke os og smutte. Men blev prompte nedstemt! Lille gymnahop-fanatic siger jeg.

- Der kom en pakke med posten. Elsker bare at få pakker. Også selvom det er noget jeg selv har bestilt. Og også selvom der bare er 2 par drengesokker i (med skridsikre dupper under - snart kun Melton der har dem op i str. 28-29...) plus et par blå joggebukser str. 104 og et par røde sutsko str. 27. En lille forsagt pakke. Tænk at man kan få optur over sådan en sølle sjat nye rollinge-fornødenheder. Måske vil man bare for altid være sådan lidt gakke-lak i det, efter man er blevet mor. Sådan en slags total-børnenørd, der ikke aner hvem den nye finansminister er, men som kender navn OG alder på hvert barn i børnehaven (også dem, ens egne unger ikke går på stue sammen med...).

Og igen:

DAGENS OP-TURE - ET UDPLUK:

- Den 5ethalvt-årige spiste en banan. Føler det ALTID som om jeg har raget den helt store jackpot til mig når den dreng indtager en rå, uforarbejdet genstand fra planteriget.

- Jeg købte ikke en skid i Bilka (ja vi er sådan nogle der tager på indkøb i storcenteret som søndagsudflugt. For det første behøver man ikke tage regntøj eller MAD med. For det andet er der toiletter overalt. OG for det tredie kan vi selv bestemme hvornår nok er nok og det er tid til at løbe hen mod en udgang grundet tiltagende iltmangel). Eller jow, både C og jeg smed de fornødenheder i hver vores vogn, vi  havde skrevet op i forvejen, men jeg kunne ærlig talt ikke engang få ØJE på andet skrammel vi havde akut brug for (og råd til) derhjemme. Og jeg tror det skyldes at jeg har nået et mætningspunkt mht. bras (=alt der ikke er livsnødvendigt). I sandhed en optur af den slags man (i mit tilfælde...) håber er kommet for at blive.

- Det er bare helt mirakuløst at se hvor meget hul igennem der lige pludselig synes at være kommet mellem den 3-årige og den 5-ethalvtårige mht. at "læse" hinanden (udover den smule af ældstens sprog den yngste kan forstå og vice versa). Så står man fandemgalemig lige dér midt i deres spirende søskendeforhold til hinanden og tænker "Drømmer jeg eller hva'? Eller hvad, hvar??!" Syngende op-tur.

Padler stadig derudaf med.....:

DAGENS OPTURE (BARE FOR AT LADE SOM OM DER SKER NOGET NYT PÅ BLOGGEN ER "LYSPUNKTER" SKROTTET) - ET UDPLUK:


 - Jeg har fundet på at mine genfundne løbeture skal foregå sent eftermiddag istedet for tidlig formiddag. Dermed sparer jeg mig selv for at ramme muren samtidig med børnene (ml. kl. 15 og 17, hvor atmosfæren i huset ganske ofte forvandles fra rimelig omgængelighed til et lummert mix af lav-energi og letantændelighed). Istedet kan jeg nu lade andre (fx. C, når han er kommet hjem, den arme mand) om at holde fanen højt i børneland mens jeg blæser afsted på lunterunden i behageligt sen-eftermiddags-halvmørke og kommer opløftet hjem. - Og kan gå omkuld af udmattelse samtidig med børnene om aftenenen før kl. 19:30....Sgu da meget mere skræddersyet motions-skema! HvorFOR skal man også altid selv finde ud af ting? Nå men opturen er no matter en realitet!

- For at blive i løbsterminologien så har jeg idag begået et halvmarathon udi "mor-baby-lillesøster-hund-doktor-frisør"-leg med den 3-årige. Jeg mener non-stop i tidsrummet fra kl. halv 12 til ca. 16. Hvor min lille starut fik lov at bestemme dagsordenen. Det var sjovt. Grænsende til det inspirerende. Og det er det KUN når man vinker helt helt farvel til nogensomhelst "voksen"-opgaver og ligesom bare lader sig omhylle af legen og vikle sig ind i ungens tankeunivers. Er faktisk ret god til den slags.... Bør man være bekymret? Næ, tror ikke. OP-TURRRR!

- Den 5-ethalvt-årige var lige i bad idag. Og han havde det herligt. OGSÅ med bruseren (som han ellers har haft et skal vi sige RET  småneurotisk skræk-forhold til....). Han brugte en del tid dér i baljen på at gentage ordene: "Ik buses" (=vil ikke ret gerne bruses) - men det lød ærlig talt ikke som om det stak særlig dybt og mod slut tændte jeg for monstrummet og gav drengen lov at holde så han selv kunne styre den uhyrlige brusertingest! .... -  Og det havde han da en fest med. Også meget stor, sej og stolt knægt der blev fisket op af karret, puttet håndklæde om og båret (ja jeg sagde båret) ind til faren (og farmor som var på visit) og råbe-proklamere: "MIG BUSE-BADDD!!!" "MIG BUSEBADD!!!" .. "Nååå-å, var det sjovt Daniel?"  "JAAAAAAAA-HA-HA! SOUT! HAHAHAHA!". Åh den dreng altså. Fandme glad for at det er mig (og også lidt C) der "ejer" ham.

Problemknusning - et eksempel:

HAHAHAHAHAHA! Sådan dér!

Jeg har lige ringet til skoletandlægen og aflyst Lærkes første tandlægebesøg. Fordi jeg her til morgen fik kramper i mave og sind bare ved tanken om hvordan det ville komme til at foregå derhenne. Sådan rydder man lige et uoverskueligt problem af vejen. Jeg ved det godt: Jeg er fænomenal til at finde originale løsninger på hvadsomhelst.

...........

- Gider fx. bare ikke fordi det er synd for pigen, som med garanti flipper helt ud af skræk og modvilje.

- Gider fx. bare heller ikke fordi jeg vil få læst teksten SÅ meget om unødig brug af sut og deraf følgende suttetænder (for dem der ikke er inde i fagudtrykkene betyder "suttetænder" at alle de forreste pløkker i over- og undermund ligesom søger mod lyset udenfor, skal vi sige det sådan?). - Og det er hvis det overhovedet vil lykkes for dem at få et glimt af noget som helst i den lille dames mund i det hele taget...

- Gider fx. også bare heller ikke fordi jeg vil blive spurgt om vi kender til tandbørstning? OG JA FOR HELVED' DET KAN JEG LOVE DE TANDKLINIK-KITLER FOR AT VI GØR. Og vi kender ISÆR til tandbørstning på de mærkeligste lokationer (=dér hvor det tilfældigvis lykkes mig at trænge den lille frådende usamarbejdsvillige tingest op i en krog. Fx. fastspændt ude i bilen...).

- Gider sluttelig bare SLET heller ikke fordi C er taget til herrefødselsdag (varer gerne... i en flok timer) og dermed vil der være LIGE LOVLIG skæv balance i vores forhold, hvad tildeling af festlige oplevelser angår.

Så nu har jeg fået en ny (morgen-)tid til hende en dag hvor faren har al al mulighed i verden for at tage hende med.

Hæ. Go' fredag.

Den lille vil sgu sove uden for hjemmet!?

DAGENS LYSPUNKTER - ET UDPLUK:

- Er ikke engang videre øm efter gårsdagens ekstrem-løbning. Måske musklerne er gået i en slags dvale af overanstrengelse? Mystisk ihvertfald. Men rart nok, jo. At kunne gå rundt uden at ligne en der lige har født. Eller som der er faldet af hesten. Eller som der har fået stød (af en kaliber så håret på ens hovede er begyndt at kruse selvom det altid har været fladt og så det stadig føles som om ikke alle volt har forladt kroppen ved hver eneste lille bevægelse man foretager. Om jeg har været dèr før? Efter løbning? Det kan jeg ikke rigtig huske....).

- ALT ved dagens besøg af børnenes morbror & hans kone har været et kæmpestort inferno af lys. Den 3-årige foretrækker at sidde på tante Anita the whole time og den 5-ethalvt-årige ser KUN morbror Lasse. Perfekt. En til hver og så kan jeg snige mig rundt i baggrunden og bare nyde synet og grine lidt over dem alle fire uden fare for at jeg pludselig forlanges at være med alle steder på en gang. Familie. En undervuderet ressource, sådan generelt i mediebilledet. Jamen det var TOTAL-hyggeligt og afslappet på alle fronter.

- Den 3-årige ville med min bror og svigerinde hjem, da de begyndte at måtte pakke sig efter aftensmaden (de skulle hjem til hunden jo). Med streg under VILLE! Hun var SÅ klar. Og hun blev simpelthen så ked af det da de var gået. Aldrig set lignende reaktion på farvel fra hendes side før. Jeg blev sgu sådan lidt betuttet over hende (en sjælden reaktion fra min side overfor lillepigen, skal jeg så understrege...). Og faktisk blev det sådan at vi har en halv aftale om at jeg lodder stemningen hos 3-åringen de kommende par dage og hvis hun stadig gerne VIL afsted - og sove en enkelt nat dernede i Stubbekøbing... Tjah, hvorfor så ikke prøve? Hehehehe. Så skide være med hvis hun fortryder og vil hjem så snart hun er trådt indenfor døren hos dem. Så må hun jo retur somehow. Men jeg tror fandme ikke engang det vil ske! Kæft, det kan gå hen og blive en sjov oplevelse! Især for min brormand og kone. De har ingen børn selv (endnu) og de har i forvejen set aaaaalt for lidt til mine egne unger, så dette scenarium kan gå hen og blive stooooort for alle parter! Og nej jeg har skam ingen skumle hensigter. Fx. i retning af at skimte aflastning forude. Tværtimod så bliver jeg sgu på forhånd bekymret for om hun vælger at blive boende dernede hos de to så rare mennesker .... MEN alt i alt en vældig optursfremkaldende halv aftale og nu må vi se hvad hun reelt har mod på, den lille slubbert.

Kors en gang ord-vælling alligevel, hvar? Harharhar. Kan heldigvis selv kun se det super komiske.

SÅ FIK JEG LIGE REVANCHE

Trådte ind på bh-stuen med den 5-ethalvt-årige her til formiddag. Der blev (på 4.dagen?) gravet med gravko lige uden for vinduerne. Siger sig selv drengen blev opslugt af skuet med det samme.
Hvorfor jeg havde tid til at føre flg. samtale med 2 af småtøserne (lad os kalde dem Åse og Magda), der sad ved bordet next to us og bare var pot-og-pande med hinanden og derfor højt på strå overfor hende dér Daniels mor:

Åse: SE Dorte! (viser fuck-finger).

Magda: HAHAHA SE Dorte! (viser også fuckfinger).

Mig: PUUUHH nogle grimme fingre, kan I lige pakke dem sammen igen!

Åse: Tidr-hidr (viser stadig fuckfinger).

Magda: Tidrhidrhihi (viser stadig fuckfinger).

Mig: Hvis ikke I pakker de der fingre væk så stopper jeg jer ind i køleskabet ude på gangen!

Åse: (Nu uden fuckfinger) NE-EEEEEJ du gør ej!

Magda: (også nu uden fuck-finger) Ne-ejj, for vi kan ikke være derinde.

Mig: Jo, for jeg tager alle madkasserne ud først.

Åse: Men vi kan bare STADIG ikke være der, for der er også hylder!

Mig: De kan OGSÅ tages ud!

Magda: Ne-eeeej!......

Åse: Så åbner vi da bare køleskabet, ikke også Magda?! Tidr-hiiiiidr!

Magda: Jo! Vi GØR så! Hiiiiidr-hihihirhidr! Og VÆLTER det!

Åse: JAAAAAAA!

........

Mig: Det kan I ikke. For inden jeg putter jer derind så vikler jeg jer HELT ind i gaffa-tape, så I står SÅDAN her (rejser mig op og står som en stenstøtte med armene strakt og fladt ind til kroppen), så I hverken kan røre jer ELLER vise fuckfingre!... (tag dén, frk. Fremme i Ballerinaerne 1 & 2).

..............

..............

Magda: Hehehe. Det er bar for sjov, ikke?

Mig: Joooooooo! Det er da så. Selvfølgelig.

.........

Tegnede lige et rensdyr til dem (fordi de for fanden er gået igang med at jule derudaf derhenne kunne jeg se!) inden jeg krammede gravko-drengen farvel. Og fordi JEG jo lige havde vundet stort over dem begge, så jeg mildt gennem fingre med at Åse sagde at den lignede en ko. Vi blev enige om at det var en ko-elg-hest. Og så var der atter smuk balance i denne del af Verden.