Ja så er man selv ude om det hvis man læser videre.
Det er bare fordi dagens torsdagsundren ikke kan komme uden om at gå ud på hvor meget jeg stadig hele tiden kan undres og forundres over mine børns eksistens.
Ja. Jeg kunne stoppe op flere gange om dagen (hvis Verden ellers tillod mig det for alt det gøjemøg der non-stop skal ordnes og fikses og tjekkes og udredes) og glo på de 2 starutter og undre mig over alle facetterne i deres fremtoning (og opførsel) og over hvor forskelligt faderens og moderens gener kan mikses sammen til hver deres lille særlige person.
Og undre mig over hvor tydeligt man kan se omridset af enten sig selv eller faderen i noget de gør eller siger eller i måden de ser ud på eller alle 3 ting samtidig, men UDEN alligevel at kunne sætte fingeren præcis på HVAD der udgør det omrids. - Af en selv eller faderen.
For så er der også barnet i egen person - som jo i sidste ende, isoleret set - bare er og ligner - sig selv!
Og så kører undre-møllen igen. Forfra. HA! Jamen de to væsener kunne jeg som sagt bruge laaang tid på at betragte og undres over hvis det var jeg havde TID til den slags pjat!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar