Dagens dybe betragtning:
Som regel kan man godt forudse en række konsekvenser af ens egne bevidste handlinger ikke også? Men så er der de gange hvor det fænomen jeg vil kalde "konsekvens-tornadoen" optræder. Hvor man sætter noget igang og så løber det hele ellers løbsk og man kan bare se på - at nogen til sidst når nedsmeltningspunktet.
Det kan f.eks. ske således:
Man tager et stykke papir og en saks frem til den ældste (som elsker at sidde og klippe og sysle) mens den mindste er ude og hjælpe sin far med et eller andet et andet sted i huset og man mener man er herre over situation, forløb og beboere generelt.
Så sker der allerede det at man ikke bestemmer mere. Den mindste er dukket op ud af det blå og vil have storebrors saks, storebror river den mindste i håret, mor tager begge sakse, begge vil have hver deres saks, mor mener den mindste først skal flytte sig væk fra storebror og falde helt ned, den mindste vil ikke have saks længere men vil hellere hen og tegne (bare for at være modsat), storebror rykker med hen til tuscher men kun for at genere den mindste, alle har glemt saksene men den store er stadig ude på hævn og tager den tusch den mindste vil tegne med, den mindste er i forvejen oppe at køre og eksploderer nu i et festfyrværkeri af hidsighed og kyler hele æsken med alle tuscher hen ad gulvet så storebror ikke kan få NOGLE af tuscherne overHOVEDET og nu har mor fået nok og anbringer hver unge i sofaen med sig selv midt imellem dem og proklamerer boglæsningstiiiiiid!!!!
......Og hvad skete der i grunden lige før?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar