C og jeg var til netværksmøde i formiddag henne på den kommunale. Omkring Danieldrengen. Et sådant træf dyrker vi 2 gange om året sammen med alle fagpersoner der er blandet ind i Daniels trivsel og udvikling.
Skønt og lyst mødelokale med den ene langvæg bestående nærmest af 100% wide screen panoramavindue ud mod den herlige legeplads som begge husets vuggestuer deles om (børnehave-ungerne har så nogle andre af husets legepladser med redskaber for deres aldersgrupper. Ret smart. Nogen har tænkt her, jeg kan mærke det!...).
Den 2,5-årige lillesøster til Daniel er jo så startet i den ene af disse vuggestuer siden sidste netværksmøde for et halvt års tid siden. Og knapt er mødet da også fløjtet igang før jeg (og C) fra første parket ganske i det skjulte (for solen skinner ind på vinduerne i vores mødelokale og vi kunne derfor nærmest gå 3 skridt frem og trykke vores næser op ad ruden uden vores rolling ville opdage os) kan betragte det lille fleeceindpakkede skarn trimle ud af vuggestuens dør skråt overfor os og ud på græsset sammen med de andre skarnsunger......
Overraskende nok zappede jeg under resten af mødet væk fra det fristende skue (hvem ville ellers ikke gerne have mulighed for at være en usynlig flue på væggen i en hel time henne på ungens institution måske, hvad??!! Men jeg lod være!!!!) og koncentrerede mig helt og holdent om sammen med resten af mødeslænget at tale stolper op og ned om min store dreng og hans (dejlige) udvikling! Uden at værdige den lille lyslilla bulldozer derude flere blikke.
Meget godt valg kan jeg bagefter klappe mig på skulderen og sige. For da vi kom ud derfra (og på behørig afstand af de andre) spurgte C: Så du da de skulle ind?
Mig: Næh!
C: Nå. Hun (fleece-fisen vores) skubbede lige en af de mindre piger væk fra døren fordi hun selv ville først.
Mig: Nej!! Hvad???
C: Jo jo. Og da den lille begyndte at græde over det gik hun (fleece-fisen) hen og slog hende i ryggen.
Mig: NEEEEEEEEIIIIIIJ??! DET SKULLE JEG LIGE HAVE SET! JEG VAR DA FLØJET LIGE DERUD OG SKÆLDT HENDE (vores fleece-fis) UD OG LØFTET EN OTTE-NI PEGEFINGRE OG BELÆRT HENDE OM AT VISE HENSYN OG ISÆR OVERFOR DE SMÅ OG NÅÅÅÅÅÅRRRHHHHHHH ALTSÅ HVOR SYND FOR HENDE DEN LILLE PIGE EIIIIIIJ HAR VI DA SLET IKKE LÆRT VORES EGEN UNGE NOGETSOMHELST OG DET TROEDE JEG ALLIGEVEL IKKE OG BLA BLAAAAAAAAAABLA BLABLABLA bla bla bla.....Gjorde hun virkelig sådan? Hvorfor sagde du det ikke til mig da du så det? Gad vide hvem det var hun skubbede til? Kan du beskrive hende? Aij jeg må finde ud af det - var der nogen af pædagogerne der så det? blaaaa-bla blablablablab...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar