Hm.
Føler trang til at bløde lidt op på gårsdagens indlæg om Den lille Selvkørende (aka Den Autonome).
For tingene er jo ikke sort-hvide og Autonome mennesker har også bløde sider. Min har ihvertfald. Jeg kan nævne forbavsende mange eksempler, faktisk, hvor blødheden kommer til udtryk og her er nogle af dem:
#"Jeg passer på Dalle (=Daniel) imens, moar!" (jeg skal et eller andet et andet sted i huset).
#"Jeg ringer lige til farmor/mormor/Lasse (=min bror)", efterfulgt af meget privat og vigtig "samtale" i lyserød plastictelefon. Åh hun gør sig sådan en umage og man MÅ bare ikke grine af hende. Det skal man aldrig gøre over noget den pige foretager sig og som hun selv er vildt seriøs omkring (=det meste af det hun går igang med). Jaja idethele taget skal man vare sig for at grine af sine børn når de er ufrivilligt sjove. Men med Den Selvkørende skal man være EKSTRA varsom. For hun VED godt hvorfor man griner og det skal man satme ikke slippe godt afsted med!!
Og denne her elsker jeg bare:
#"Ik åss mor?!", sagt med den største hikstende begejstrede iver, hvor hun glemmer alle sine vagtsomme forbehold overfor åndet forældreadfærd.
Og nu kommer violinerne:
#"Mor er min bedste ven"- sagt helt uden omsvøb.... Og her reagerer den 39-åriges hjerne ALTID ved at råbe: "SHIT, I'M NOT WORTH IT!!!!! GÅ STRAKS IGANG MED AT BLIVE EN BEDRE MOR, DER KAN LEVE OP TIL DEN SLAGS ERKLÆRINGER FRA SMÅKRAVL!!!"
#"Vi har det sjovt, ik åss mor? Og vi er nemlig piger!" (hehe. hehehehehe.)
#"Denne her (tegning, dims, rosin) er til dig, mor!"
Tjah... og det var vel egtl. hvad jeg lige kunne komme hurtigt i tanker om. Men man skal stadig ikke tro man så bare har hendes fulde hengivenhed. For hun ser bagom alt ens bullshit. Rent faktisk er hun vel dermed en gave af de mere specielle.....
Jeg er vild med dit udtryk 'selvkørende' ('autonom' er li'som lidt belastet, synes jeg).
SvarSletHun minder rigtig meget om min yngste, Mette (nu 22-årig, med mand og barn på 1½), som stort set heller aldrig (og jeg mener aldrig!) har kunnet manipuleres. Meget, meget anderledes end sine to storebrødre.
Jeg fik ret tidligt en stor tillid til hendes beslutninger. Havde hun besluttet noget, blev det gennemført! Og godt gennemført.
Det var lidt svært at fastholde tilliden, da hun droppede ud 4 mdr inde i 3.g, fordi hendes niveau var sådan at hun ikke kunne få en ordentlig eksamen. Året efter gik hun i gang igen, og fik sin velfortjente studenterhue.
Hvorefter hun vælger at få barn som 21-årig...
Da hun lå på barselsgangen nåede hun frem til, at sygeplejerskerne virkelig kunne gøre en forskel, så da drengen fyldte 1 år, startede hun på studiet.
Hun ved stadig, hvad hun vil, og jeg har FULD tillid til det hun sætter sig for.
En længere svada til dig....eller rettere fra mig ;-)
Forresten hedder ældstebarnet (11 år ældre end Mette) her også Daniel. Oftest kaldet Daller af den lille søster, men i en periode også Diller. He was not amused!
Jeg er så vild med alt hvad du skriver i din kommentar. Og jeg værdsætter SÅ meget dine egne inputs fra din verden, Krage.
Slet- Og så glemte jeg endda at fortælle at lille Villads ligner sin selvkørende mor rigtig meget. Og når Mette klager over, hvorfor han ikke kunne have arvet lidt mere af sin fars rolige sind, plejer jeg at sige noget i retning af "hævnen er sød" :-)
SletNu har jeg sat hende til at læse Jesper Jensen, det er din skyld -- stor tak for den inspiration!
Gud tak. Men du mener Jesper Juul, ikke også eller? :))
Slet