Når tingene lige sættes ekstra meget i relief. Med streg under ekstra meget.

Idag har jeg haft den 3-årige hjemme pga. lidt snot og småfeber. Så syntes Daniel-drengen pludselig så stor og moden (normalt er det omvendt - lillesøster har for længst overhalet ham sådan indenfor alting - på nær overbærenhed. ... og "at vente på tur". Der er min store dreng mange sømil foran hende...) at han sådan frejdigt traskede afsted ind i børnehaven til sin støttepædagog og vinkede farvel med et frisk smil.

I det  hele taget er alting pludselig så relativt nogle gange. Stor eller ej i forhold til hvem og hvad? Hård dag i forhold til hvilke ikke-hårde-dage, andre mere pis-hårde dage? Kæmpe problem eller bare kæmpe underskud og dermed relativt lille problem? I forhold til gårsdagens syn på sagen. Og nu stopper ævleriet.

Det jeg egtl. vil frem til er, at lige idag er en (ud af mange!!!) af de dage hvor mine små fedtede problemer skrumper ind til en lille forsagt mølkugle og min drengs dejlige trivsel stråler ekstra enormt meget for mit åsyn. Man kunne mene han er langt bagud med sin udvikling. I forhold til sine jævnaldrende. Ikke desto mindre trives han og udvikles så fint og det sjove er at han i den grad har en fest med sine møjsommeligt tillærte færdigheder undervejs. Så jeg har intet at klage på. Især ikke idag - efter at have læst dette hjerteskærende (og tænderskærende) blogindlæg.

Læs det selv og del gerne på alle sociale medier I kan komme i nærheden af.