Haft en forrygende tirsdag med marathon-jagt (hvis nogen ikke ved hvad det er, så se under "kost-rundt-med-din-mor-til-hun-segner-hilsen-glad-dreng-6-år.dk"). Faktisk har knægten og jeg moset så meget rundt og snakket og sunget og lavet ballade og skovlet sne og vendt huset på hovedet indefra at vi kunne være blevet ved til langt ud på natten.
Men så kom Den Lille Selvkørende hjem sidst på eftermiddagen. Sammen med sin far.
Og så ved jeg ikke hvad der skete. Vinden vendte ihvertfald. Og førte en tudeklynkeklagesang med sig af dimensioner:
"NEIIIIIIIIIIIIIIIIII!!! NE-E-E-E-E-E-E-E-EIIIIJJJ!!!!!" var det eneste man kunne høre i laaaange flere minutter.
Mystisk. Jeg stod rent faktisk og gloede uden at gøre noget. Tænkte bare: Var den 3-ethalvtårige flyttet ind i den 6-åriges hoved? For det var sgu da nøjagtig hendes "tøsepive-se-mig-hør-mig-ellers-dør-jeg-lige-om-lidt-snart"-råbe-græde-hyle-serenade, der lige blev fremført for fuld skrue af 6-års knægten!!??!!
Så har man oplevet det med. Min søn har luret sin lillesøsters "jeg spiller lige skuespil i håb om at kunne beholde scenen for mig selv lidt endnu"-taktik.
Og så døde jeg næsten af grin. For han kunne til sidst ikke holde masken. Det skulle have været filmet. Mors dreng. Hahahahahahahhaaaaaaa.
Fantastisk:)
SvarSletHelt enig.
SletHvor er det fint beskrevet. Det kan være hårdt at skulle dele opmærksomheden. Navnlig efter en så skøn dag som jeres. Glæder mig til at høre, om "at lave en Lærke" gentager sig:-)
SvarSletJa den opmærksomhed altså;o)
SletSkønt! Nu venter jeg bare på, at dine unger opfører 'laver lige en Lærke' som duet ...
SvarSletSå bliver de hældt ud i sneen og lave den færdig. ;)
Slet