Lad mig forklare: Den store grå ring med grå pletter er naturligvis selve hjernen med de brikker jeg har at rutte med.
Ind fra venstre side kommer så tanken om datteren (den lynagtige savtakkede tingest) der lige om lidt kommer og hopper på mit hovede med en bog (med alt for små og mange bogstaver i) jeg befales at læse.
De små søde farvede bobler ovenover er mine tågede ønsker om fred og ro og zen-tilstand.
Pletterne oppe til højre er spirende ideer om at få korpus til at fungere og noget med madpakker og tøj. Og så en altoverskyggende tissetrang (det gule der siver ind og streger lidt rundt henover de grå brikker i selve hjernen).
Ja. Så er den brain-scanning vist færdig, done og udleveret. Godt gået min tøs.
Det er altid fint med en neurolog i familien :-)
SvarSletJa. Man får da øjnene op for visse ting... :)
Slethahaha! meget fin!
SvarSletDet skal jeg lade gå videre...
SletÅh tak for latter!
SvarSletHvordan lader det sig gøre, at din hjerne dog stadigvæk fremstår i et forholdsvist samlet stykke? Min f.eks. synes at have et hul et sted i bunden, eller i det mindste i nærheden af bunden, hvor indholdet er sivet mere eller mindre ud... Ja, måske den ligefrem er stiplet!
Det er et godt spørgsmål.... Sikkert fordi datteren(det er trods alt hende der har begået tegningen) må mene at jeg alligevel kan stable en vis (sammen-)fatning på benene oppe i kraniet.... selv så tidligt på dagen. :)
SletNu er børn jo også forudindtaget positivt til forældrenes fordel, og det er jo meget godt. Tak iøvrigt for hilsen.
SvarSletJa det er da som regel meget heldigt;o) Haha. Og det var så lidt.
Slet