En børne-sjatvanders bekendelser

Der kom denne kommentar på mit blomsterindlæg igår fra en klog kvinde:

"Hehe, hvis bare du lover ikke at overføre teorien på dine børn ;-) så er jeg ret tilbøjelig til at give dig ret. Det er et eller andet med, at ved for meget sjatvanderi 'glemmer' planterne at sende deres rødder nedad, og så dør de lynhurtigt, hvis der indtræffer perioder med tørke. Eller noget."

 

.......

 

...... altså hm.

 

Ved I hvad så jeg indså?

 

Jeg er en børne-sjatvander. Ohhhh noooooooooooo! 

 

Jeg er jo over dem h.e.l.e tiden. Og hvis ikke jeg er over dem jamen så kommer de jo og forlanger mere sjatvanderi. Kan I følge mig?

 

Fuck. Jeg kommer til at lave en kovending her, kan jeg godt fornemme.

 

Må jo sørge for de selv kan  gro nogle rødder for fa'n. Ikke at det så skal ende med at jeg passer dem på samme måde som mine blomster (..... kunne være kønt, hvad? "I må selv skride i fakta hvis I vil have mad i denne uge, lille børn!") men jeg KUNNE jo prøve at læne mig tilbage i al min egen voksenhed og stole på de selv kan finde ud af at nusse rundt og være børn i deres egen tulleverden bare en GANG imellem (også selvom den store faktisk har behov for rigtig meget hjælp og vejledning - men jo alligevel ikke HELE tiden. Vel?).

 

Jeg starter NU! Mor træder i karaktér!....

 

Følg med på bloggen det næste stykke tid, det her skal nok blive interessant......