Jeg havde måske lige glemt noget

Nu har jeg IGEN været for kæk her på bloggen. Og det har ATTER hævnet sig.

Skrev jo igår aftes at drengen var oppe på fuld skrue igen efter dvaskhed og bræk-syge. Og ih og åh og pyh det var heldigvis en hurtig omgang....

Men så overbrækkede lillesøsteren naturligvis (kl. 2 i nat) sengen, sig selv, alle puder, 2 lagener og jeg fik jo også sat mig i noget af det inden jeg fik en slags øjne der kunne lokalisere hvor der var pudevår og hvor der var snask.

Det er jo i og for sig ganske banalt. Broderen smitter søsteren og what's new?

Hvad der bare fik mig fuldstændig fra koncepterne i denne forbindelse har at gøre med nissesokkerne der hænger nede i stuen.

For i hver af disse lå der imorges en stor fed plasticmikrofon, der kun har til formål at skabe uhygge (de går nemlig under titlen "stemmeforvrængere" og når man skråler i dem lyder det som om man er faldet ned i en kloak eller brønd og det bare ekkoer helt afskyeligt. Men ungerne lår-klaske-griner og det er jo det vigtigste (brøler jeg indeni til mig selv)).

Da så vi alle - hen på eftermiddagen idag - var blevet enige om at søster ligesom brormand var sluppet billigt og hun hurtigt så ud til at komme sig efter nattens ildelugtende kaskade, skulle jeg lige et smut i fakta. Og da jeg kom hjem og åbnede døren lød det bare fra hende den 3-årige inde i stuen:

"BWLØØØUUUUUUUUUUUUDRRRRR" med mærkelig genklang og jeg vidste bare at hun ørlede for vildt ned i en eller anden spand eller skål, C måtte have sat helt op omkring ørerne på hende for at undgå flere tæppeafvaskninger! Kæft jeg blev træt og gusten og ked på ungens vegne som jeg stod der ude i gangen m. indkøbsposen. Men kun i et splitsekund.

Spænede ind i stuen og så var det jo for helved' bare den freaking "nissegave" hun fornøjet sad og råbte tossede ævle-ord ned i.

HA! Åh hvor er man dum. Især når man køber den slags isenkram til ungerne....