Det er taget af C d. 26/12 hvor vi ellers havde aftalt (jeg havde ihvertfald) at vi begge var mentalt out of reach og kun kunne ralle, fræse på toa og ligge hen som to vissenpinde grundet Frådende Maveinfektions-monster.
Men næ-nej. Der skulle tages et frisk foto og sendes om til hende den ene visne pind (som ligger og tåger rundt på sofa halvanden meter uden for billedets venstre kant). Ja knag'me skulle der så!
Kan da godt være det var ment som ren opmuntring. Desværre havde maveinflu bare sat sig på rationel hjernedel (ikke hjerneHALVdel. Så indbildsk er jeg nemlig ikke). Hvorfor jeg opfangede fotohilsenen sendt omme fra den anden side af sofa som et budskab i retning af dette: "Halloooo - du skal komme og være MOR NU, også selvom du pt. ikke engang ved om du egtl. mest er fra plante-, dyre- eller mineralriget. For se, JEG kan være FAR og have to glade børn selvom JEG også er helt til influenza-rotterne og faktisk burde ligge på sygehus lige nu. ...Du dér sofa-taber!".
Idag hælder jeg så mere til den overbevisning at den arme mand bare prøvede at peppe lidt humør i den blege skrotbunke der lå og skulle forestille at være mig. Men jeg er stadig ikke helt sikker.....
Hvor er de da bare kære, dine to skønne unger!
SvarSletForhåbentlig er du kommet dertil, at du begynder at pakke testamentet lidt af vejen igen!
Godt nytår til dig og dine.
Haha - ja, jeg har aflyst dommedag og er på toppen igen. Og tak for de pæne ord om ungerne. Synes jo da også sæ-æl (sydsjællandsk...) at de er nogle særlige engle. ;o)
Slet